Nu kan du igen komme til Aftenkonsultation på Medicinsk Museion, hvor fagfolk og forskere undersøger og tager pulsen på lægevidenskabens fortid, nutid og fremtid. Aftenkonsultationer anbefales til kronisk nysgerrige, der søger smitstof til eftertanke.

Aftenkonsultationerne foregår i auditoriet fra 1787, der oprindeligt blev bygget til det Kongelige Kirurgiske Akademi. Efter konsultationen anbefales det at tage en drink og en spadseretur rundt i museets udstillinger.

Prisen for en aftenkonsultation er kr. 100,00 (kr. 75,00 for studerende) og inkluderer et glas og adgang til udstillingerne.
Hypokonderbillet – betal for to, kom til alle tre konsultationer – kan også købes til akut trængende. Billetter købes via links herunder.


DIAGNOSER – FRA DØD TIL FØDSEL

28. marts kl. 19.00

Tidligere blev mange diagnoser først endeligt bekræftet, når patienten var afgået ved døden. I dag arbejder man på metoder til at diagnosticere, allerede før man er født. Vi lever i en diagnosekultur – hvor mange nye diagnoser opstår, og stadig flere mennesker lever med en. Men hvad betyder denne udvikling – er vi blevet mere syge eller mere sygeliggjorte?

Til denne Aftenkonsultation dykker vi ned i lægens kategorisering af sygdomme – diagnosen. Lektor Karin Tybjerg fortæller om diagnosens udvikling og lægernes forsøg på at indfange og genkende sygdomme, før det er for sent. Professor og praktiserende læge John Brodersen præsenterer sin forskning om over-diagnosticering, og hvad det betyder for et raskt menneske at få og leve med en unødvendig diagnose.

Efter konsultationen anbefales det at tage et glas på recept og en spadseretur rundt i museets udstillinger. Begge er inkluderet i prisen.

Professor John Brodersen, Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
Lektor Karin Tybjerg, Medicinsk Museion, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Foto: Wellcome Collection


BESAT AF SUNDHED

25. april kl. 19.00

Jagten på et sundt legeme har til alle tider fået mennesket til at gøre alverdens krumspring. Elektrisk stimulering, udrensninger og krævende diæter er blot nogle af de historiske eksempler. Disse sundhedstrends er ikke altid sunde, nogle er måske ligefrem/endda livsfarlige. Det kan være svært at navigere i mellem sundhedsregimer, der gennem historien er opstået i en smeltedigel af lægevidenskab, alternativ medicin og kvaksalveri.

Til denne Aftenkonsultation dykker museumsinspektør Malthe Kouassi Bjerregaard ned i historien og undersøger, hvordan sundhedsbølger er opstået og har præget vores adfærd. Lektor i filosofi Morten Ebbe Juul Nielsen vil se kritisk på samtidens besættelse af sundhed, når han stiller spørgsmålene: Hvorfor er danskerne så optagede af sundhed? Og hvilke konsekvenser kan den måde vi tænker og taler om sundhed have for vores livskvalitet?

Lektor i filosofi Morten Ebbe Juul Nielsen, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet
Museumsinspektør Malthe Bjerregaard, Medicinsk Museion, Center for metabolisme, Københavns Universitet


VACCINER – VIDENSKAB OG MODSTAND

23. maj kl. 19:00

HPV, MFR og PVC13 – vacciner redder liv. Ifølge sundhedsmyndighederne er vacciner den medicinske opfindelse, der har haft den største sundhedsfremmende effekt gennem de sidste 150 år. I dag forhindrer vacciner 2-3 millioner dødsfald om året. Men vacciner er omdiskuterede, og skeptikere mener, at vacciner kan være farligere end den sygdom, som den skal beskytte imod.

Til denne Aftenkonsultation ser vi nærmere på vacciner og den skepsis, der altid har været vaccines følgesvend. Hør forskningsleder Dennis Christensen fortælle om vacciners virkning og udvikling fra den første koppevaccine i 1800-tallet til i dag. Professor Klemens Kappel vil præsentere politiske og filosofiske problemstillinger omkring vaccineskepsis, og diskutere hvorfor vi har svært ved at overgive os til videnskaben.

Professor Klemens Kappel, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet 
Forskningsleder Dennis Christensen, Statens Serum Institut

Foto: Wellcome Collection


Tidligere aftenkonsultationer

Blinde vinkler
27. november kl. 19-21. Pris 100 DKK/stud.75 DKK
For seende er det svært at begribe, hvordan en blind oplever verden. Blinde menneskers opfattelse af rum har interesseret videnskabsfolk i mere end et kvart årstusinde. I 1700-tallet forsøgte filosoffen Denis Diderot at forklare blindes sansning af hindringer og genstande i et rum som resultat af en sjette sans, der sad i panden. Der skulle gå næsten 150 år før Diderots udlægning blev udfordret videnskabeligt.
Til sæsonens sidste Aftenkonsultation vil historiker Jesper Vaczy Kragh tale om blinde mennesker i et socialhistorisk perspektiv. Hvordan har samfundet opfattet blinde gennem tiden, og hvilke tiltag der har været iværksat at bistå en af samfundets marginaliserede grupper. Herefter vil historiker Jacob Kjærgård gå tæt på Medicinsk Museions blindehistoriske samling. Med udgangspunkt i udvalgte genstande fortæller han om videnskabens interesse for blindes sjette sans og deres evner til at bedømme afstand og fornemme rum.
Efter foredraget kan man gå på opdagelse i arkitekten Michala Kjestrups modeller, der gør kunstværker tilgængelige for blinde.
Billetter

Kolera på flaske
25. oktober kl. 19-21. Pris 100 DKK/stud. 75 DKK
Man siger, at svære valg er som pest eller kolera. Men hvad er kolera egentlig? Denne Aftenkonsultation ser nærmere på kolera og en af medicinhistoriens mærkeligste genstande – afføring fra en kolerapatient på flaske.
Kolera er en diarresygdom, der lagde de fremadstormende europæiske storbyer ned i 1800-tallet og som stadig fra tid til anden bryder ud rundt omkring i verden.
Lektor Peter Kjær Mackie Jensen ved alt, hvad der er værd at vide om kolera. Han vil give et indblik i den smitsomme sygdom, dens smitteveje og fortælle om nogle af de seneste udbrud.
I anden halvdel skal det handle om en 15 cm høj glasflaske, der angiveligt indeholder tarmvand fra en patient under koleraudbruddet i København i 1853. I dag er flasken udstillet på Medicinsk Museion og lidt af et mysterium: Er prøven ægte? Og hvorfor indsamle kolerainficeret tarmvand? Postdoc Nathalia Sofia Brichet vil fortælle om den famøse flaske og dens måske eksisterende indhold.
Billetter

Min krop er mit laboratorium
4. oktober 2018 kl. 19-21. Pris: 100 DKK/stud. 75 DKK
Historien er fyldt med eksempler på videnskabsfolk, som har lagt krop til deres egne radikale eksperimenter i forsøget på at forstå kroppens hemmeligheder. Nogle har overskåret deres egne nerver, andre har drukket bouillon af kolera-bakterier eller fyldt deres tarme med hydrogen. Også i fiktionens verden har der været interesse for at undersøge selv-eksperimentering. Hvem kender ikke historien om den respektable læge Dr. Jekyll, der ved at drikke en hjemmelavet mikstur forvandler sig til den afstumpede og modbydelige Mr. Hyde?
Til sæsonens første Aftenkonsultation vil kurator Jacob Lillemose og historiker Malthe Bjerregaard diskutere udvalgte historiske og nutidige eksempler på, hvordan forskere og kunstnere enten selv har ageret forsøgskaniner eller har skabt fiktion om mennesker, som har været testpersoner for deres egne vilde eksperimenter.
Billetter

17. maj 2018
kl. 19:00 

 

Får bakterierne det sidste ord?

Opdagelsen af bakterierne i 1800-tallet ændrede videnskaben for altid, og mikroorganismerne blev bragt frem i lyset som menneskets usynlige fjende. Den seneste bakterieforskning er dog ved at ændre på vores syn på bakterierne. Forskningen tyder på, at de billioner af bakterier, der bor i vores kroppe, har en stor betydning for vores sundhed. Måske er bakterierne ikke kun menneskets usynlige fjende?

Kom med til en helt særlig Aftenkonsultation, hvor mikrobiolog og rektor for Københavns universitet Henrik Wegener gør status over den frembrusende forskning. Henrik Wegener vil udfolde bakteriernes nyere historie gennem eksempler fra sin egen bredtfavnende karriere, både nationalt og internationalt.
 
Efterfølgende vil lektor og kropshistoriker Adam Bencard kaste sig over de filosofiske konsekvenser af det nye syn på forholdet mellem bakterier og kroppen; hvad betyder bakterieforskningen for vores forståelse af at være menneske? Er vi et økosystem? Og hvor går grænsen mellem “os” og omverdenen?
Medvirkende:
Henrik Wegener – Rektor for Københavns Universitet

Adam Bencard – Lektor ved Medicinsk Museion, Københavns Universitet.

 

 
25. april 2018 kl.19:00

 

 

 

 

Allergiens tidsalder – eller hvordan vi alle bør lære at elske skidt og snavs

De seneste årtier har man i vestlige lande registreret en eksplosiv stigning i tilfælde af allergier. Forskerne står tilbage med et spørgsmål: Hvorfor får flere allergi? Måske skal svaret findes i det faktum, at vi lever mere renligt og sterilt end tidligere.
 
Vi slår denne aften dørene op til en Aftenkonsultation om snavs, skidt og allergi. Det bliver op til professor Hanne Frøkiær at skille skidt fra kanel i diskussionen om hygiejnehypotesen – idéen om, at der er en sammenhæng mellem renlighed og allergi. Bliv klogere på allergier og mave-tarmbakterier, når Hanne Frøkiær deler ud af sin ekspertise.
 
Efterfølgende vil museumsinspektør Malthe Bjerregaard sætte idéer om renlighed og hygiejne ind i et historisk perspektiv – hvordan lærte vi at frygte baciller, smuds og støv, og hvordan blev den danske befolkning velsoigneret?

Medvirkende:

Hanne Frøkiær – Professor ved Institut for Veterinær- og husdyrsvidenskab, Københavns Universitet.

Malthe Bjerregaard – Museumsinspektør ved Medicinsk Museion, Københavns Universitet.

 

 
28. februar 2018 kl.19:00

 

 

 

 

Hjerner i kælderen og skeletter i skabet

Hjernesamlingen i kælderen under det psykiatriske hospital i Risskov har gentagende gange været i offentlighedens søgelys. Senest i forbindelse med diskussionerne om, hvorvidt samlingen skal flytte med, når Aarhus Universitetshospital flytter ud af de gamle bygninger og rykker til Skejby. ”Nej” er svaret fra Aarhus Universitet og Region Midtjylland.
 
Til denne Aftenkonsultation kan du blive klogere på hjernesamlingen i Risskov. Hør tidligere afdelingsleder af hjernesamlingen Karl-Anton Dorph-Petersen fortælle om, hvad de 9.479 hjerner i formalin og paraffin er blevet brugt til. Og ikke mindst, hvad skal der ske med samlingen nu? Har den et højt nok forskningspotentiale til at blive gemt, eller er hjernernes tid passé?
 
Bagefter vil lektor Karin Tybjerg fortælle om historiske samlinger af menneskekroppen. Medicinsk Museion har tidligere overtaget anatomiske og patologiske samlinger, som i dag bliver brugt til at formidle og forske i lægevidenskabens historie. Karin Tybjerg vil fortælle om, hvad man kan få ud af indsamlede hjerner, når de ikke længere bruges til medicinsk forskning.

Medvirkende:

Karin Tybjerg – Lektor ved Medicinsk Museion, Københavns Universitet.

Karl-Anton Dorph-Petersen – Læge, PhD ved Patologi, Regionshospitalet Randers

 

 
5. december 2017 kl.19:00

 

 

 

 

Gammel i København – Ældres liv og livsvilkår 1891-2017

I denne aftenkonsultation kommer vi tæt på forskellige aspekter af ældre menneskers liv på insti­tution og i eget hjem i en periode på over 100 år og dermed også på nogle af de forandringer, der er sket i deres livsvilkår gennem det lange tidsspand. I en kommende bog beskriver en gruppe historikere og etnologer forandringerne i ældres hverdagsliv i København fra slut­nin­­gen af 1800-tallet til i dag. Denne aften vil to af bogens forfattere etnolog Aske Juul Lassen og historiker Nete Wingender tage udgangspunkt i ældres liv og vilkår i København, der med sin størrelse og store ældrebefolkning har spillet en særlig rolle for udviklingen af ældrepolitiske tiltag i den danske velfærdsstat.

Nete Wingender viser, hvordan ældre mennesker frem til 1961 fik undersøgt deres levevis, for at vurdere om de havde levet et værdigt liv, og dermed kunne få alderdomsydelse.
Aske Juul Lassen vil fortælle, hvordan aktiv aldring er blevet en del af kommunal ældrepolitik gennem de sidste årtier, og kommer med eksempler på, hvordan den aktive alderdom understøttes i dag.

Medvirkende:

Aske Juul Lassen: Etnolog og post. doc. ved SAXO-Instituttet og Center for Sund Aldring, Københavns Universitet.

Nete Balslev Wingender: Historiker, ph.d. og tidligere arkivar på Københavns Stadsarkiv

 

 
 

 

26. oktober 2017 kl.19:00

 

Det meningsfulde samarbejde på sundhedsområdet

Med afsæt i den prisvindende dokumentarfilm ”Naturens Uorden” og teaterstykket ”Human Afvikling” kaster kognitionsforsker Kristian Moltke Martiny og kommunikator Jacob Nossell lys på, hvordan man kan skabe et meningsfuldt samarbejde i mellem forskere, fagfolk og patienter i den fremtidlige sundhedssektor. Hvordan gør man forskningen relevant og brugbart for den almene patient?

Mange gange leverer forskere nye, banebrydende forskningsresultater, som er relevante i forhold til de forskellige behandlinger på sundhedsområdet.  De havner ofte i ulæste forskningsartikler, der aldrig bliver bragt i spil ude i den virkelige verden, eller også bliver de omsat til indsatser, som patienterne ikke ønsker at benytte sig af.

Kort sagt: de faglige aktører på sundhedsområdet formår ofte ikke at sætte sig ind i patienternes hverdag og livsverden.

Denne aftenkonsultation dykker ned i spørgsmål som: Hvordan sikrer vi, at forskningen understøtter den enkelte patients behov og muligheder?  Hvordan sikrer vi et tværgående samarbejde mellem forskere, fagfolk og patienter, så fremtidens behandlinger i sundhedssektoren bliver meningsfulde for alle parter?

Medvirkende:

Kristian Moltke Martiny: Kognitionsforsker og post. doc ved Instituttet for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet.

Jacob Nossell:  Cand. comm. og kommunikator

 

 
 

 

14. november 2017 kl.19:00

 

Forgiftet eller forløst indefra – om bakterier og sundhed

Denne aftenkonsultation har afsæt i Medicinsk Museions nye udstilling ”Mind the Gut” om forholdet mellem mave, hjerne og mikrober. Der er mange, der taler om bakterierne og kostens betydning for vores sundhed i dag. Og fornylig har adskillig forskningsprojekter i mus dokumenteret overrumplende sammenhænge mellem mentale tilstande og tarmbakterierne. Det er imidlertid ikke første gang, at tarmbakterierne har fanget lægevidenskabens opmærksomhed. Det skete også i starten af det 20. århundrede. Her taltes der i stedet om ’autointoxication’ – en proces, hvor kroppen langsomt blev forgiftet af dårlige bakterier i tarmene.

Museumsinspektør og kropshistoriker Adam Bencard fortæller om, hvordan fortidens læger forsøg på at kurere forgiftningen. Stress, depression, hysteri er blevet behandlet med yoghurt, strøm, tarmskylninger og endda operationer.

Stuntmand og opfinder Stig Günter er meget interesseret i sine egne tarme og dets bakterier, men tidligere var det også et meget anstrengt forhold, han havde til dem. Efter i otte år at have lidt af irriteret tyktarm, kronisk forstoppelse og træthed, besluttede han sig for at selveksperimentere. Hør Stig Günters beretning om, hvordan han udviklede fækaltransplantationer og behandlede sig selv samt hvordan han i dag producerer kapsler til kliniske forskningsforsøg.

Medvirkende:

Adam Bencard: Forsker og museumsinspektør ved Medicinsk Museion og NNF Center Basic Metabolic Research, Københavns Universitet.

Stig Günter: Stuntmand og FMT-konsulent ved privathospital Aleris-Hamlet

 

 

 

17. maj kl. 19:00 2017

 

Den (U)personlige sygdom

Patientens møde med lægen har igennem de sidste 150 år ændret sig radikalt, i parløb med den teknologiske udvikling og forståelsen af sygdom. Mens patienten i 1800-tallet ofte var på obduktionsbordet, når diagnosen blev stillet, behøver patienten i dag ikke længere vente på hverken diagnose eller sygdom, men kan i stedet tilkøbe sig en genetisk kortlægning, eller fortage blodtest via sin smartphone. Sideløbende er de historiske samlinger af misfostre, sygdomsramte organer og nedbrudte kranier, blevet erstattet af biobanker fyldt med blodprøver og oprenset DNA.

Både lægevidenskaben og de teknologiske kvantespring peger mod en fremtid med personlig medicin og individuel behandling. Men hvad vil det sige?

Denne aften vil Postdoc Sara Green kaste et kritisk blik på udviklingen af den personlige medicin, blandt andet i forhold til overdiagnosticering, sociale faktorer og begrænsninger ved genetisk risikoprofilering. En udvikling som i yderste instans kan sygeliggøre alle aspekter af menneskelivet.

Derefter kan du høre lektor Karin Tybjerg fortælle om, hvordan samlingerne af kroppe på glas har påvirket vores måde at anskue sygdom. Og hvordan forholdet mellem den personlige oplevelse af sygdommen og medicinens klassificeringer har ændret sig i takt med at menneskekroppen først kom på glas og siden i biobanken.

Medvirkende:

Sara Marie Ehrenreich Green – Post Doc ved Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet

Karin Tybjerg – Lektor ved Medicinsk Museion, København Universitet.

 
27. april kl. 19:00 2017

Hvad sker der i hovedet, når man skærer i maven?

Vi har det med at dele kroppen op i enheder: Hovedet tænker og føler, maven fordøjer. Men er der mere udveksling i systemet, end vi normalt oplever det? I denne Aftenkonsultation varmer vi op til Mind the Gut, efterårets store udstilling på Medicinsk Museion, og aftenens oplægsholdere undersøger, hvad der sker i hovedet, når man kirurgisk ændrer på mavens anatomi.

Antropolog Bodil Just Christensen forsker i og arbejder med patienter, der har gennemgået fedmeoperationer, og ser på hvordan indgrebet ændrer deres oplevelser af sult, mæthed og kropsforståelse. Herefter vil Medicinhistoriker og kurator Adam Bencard fortæller om forsøg i starten af det 20. århundrede på at helbrede nervesvækkelse, melankoli og andre lidelser ved hjælp af drastiske tarmoperationer.

Medvirkende:

Bodil Just Christensen: Postdoc i den Fødevaresociologiske Forskningsgruppe, IFRO, Københavns Universitet.

Adam Bencard: Forsker og kurator ved Medicinsk Museion og NNF Center Basic Metabolic Research, Københavns Universitet.

 
30. marts 2017 kl. 19:00 2017

Krops-reparationer

Når livet leves sætter det spor. Vi slides og får skrammer. Nogle gange småskavanker og andre gange større skader og brud. Med skrammer og skader følger også reparationer. I nogle tilfælde har kroppen brug for hjælp fra lægevidenskab og teknologi, og andre gange klarer kroppen det selv og heler fx en brækket knogle med nyt knoglevæv.

Denne aftenkonsultation handler om kroppens evne til at reparere sig selv på celle og DNA niveau og om, hvordan disse mekanismer muligvis kan give os svaret på et af videnskabens helt store ubesvarede spørgsmål: hvorfor ældes vi?

Aftenen indledes med en præsentation af den nyåbnede udstilling KINTSUGI: gyldne krops-reparationer, der gennem genstande fra museets samlinger viser nutidige og historiske eksempler på smukke reparationer af kroppen. Herefter vil adjunkt i molekylærbiologi Claus Desler fortælle om reparationer på kroppens mindste bestanddele og om perspektiverne for dette forskningsfelt.

Medvirkende:

Claus Desler Madsen, adjunkt ved Center for Sund Aldring og Institut for Cellulær og Molekylær Medicin.

Bente Vinge Pedersen, udstillingsleder ved Medicinsk Museion

Anne Bernth Jensen, museumsinspektør ved Medicinsk Museion og Center for Sund Aldring.

 
15. Marts 2017 kl. 19:00 2017

Fedme – hvad er problemet? 

I 2012 åbnede udstillingen Fedme – Hvad er problemet? på Medicinsk Museion. Omdrejningspunktet var den omdiskuterede fedmeoperation Gastric Bypass og den nyeste forskning anno 2012.  Inden udstillingen lukker i april, gør vi nu status: Hvor står fedmeforskningen i dag?

Til årets første Aftenkonsultation giver to forskere deres bud på, hvilke temaer udstillingen kunne belyse, hvis vi skulle lave den i dag. Professor i epidemiologi Thorkild I. A. Sørensen fortæller om, hvad der er sket inden for forskningen siden udstillingen åbnede. Fedme er dog ikke udelukkende et biologisk fænomen men også et kulturelt, og derfor har vi bedt historiker og post.doc. Anne Katrine Kleberg Hansen om at sætte udstillingen i et kultur- og medicinhistorisk perspektiv.

Kom og se udstillingen for sidste eller måske første gang, og bliv klogere på fedmens historie og fremtid – og om fedme overhovedet er et problem?

Medvirkende:

Thorkild I. A. Sørensen er professor i metabolisk og klinisk epidemiologi ved Københavns Universitet. Han har forsket i fedme, dens årsager, udvikling, udbredelse, og helbredsfølger i mange år, og han har været med til at aflive myterne om at fedme blot er udtryk for en svag karakter hos folk, der falder for fristelsen til at spise for meget og røre sig for lidt.

Anne Katrine Kleberg Hansen er historiker og post.doc. ved Københavns Universitet. Hun har været med til at gøre op med myten om, at en tyk krop før 1900-tallet udelukkende blev anset som et statussymbol. For tiden arbejder Anne Katrine Kleberg Hansen med videnskabelige visualiseringer af fedme i første halvdel af 1900-tallet.

 

 
30. november kl. 19:00 2016

Knogler og kranier

Vores knogler gemmer på informationer om, hvem vi er og hvilke sygdomme, vi bærer rundt på. Disse informationer bevares i knoglevævet længe efter, vi er afgået ved døden. I denne aftenkonsultation kan du møde to forskere, der med forskellige formål, afdækker knoglernes hemmeligheder.

Fra 2009-2011 foretog Københavns Museum en udgravning af den nordlige del af Assistens Kirkegården. I den forbindelse blev skeletterne undersøgt, inden de blev genbegravet. Postdoc Marie Jørkov fortæller om undersøgelserne, som har givet os en ny viden omkring sundhed, sygdomme og kost blandt børn og voksne under industrialiseringen.

De selv samme antropologiske teknikker bruges også i mere nutidig og dramatiske sammenhænge, når forskere sammen med politiet prøver at identificere menneskerester. Hør Professor Niels Lynnerup fortælle om samarbejdet, bl.a. hvordan et ansigt kan genopbygges på baggrund af et kranium.

Medvirkende:

Marie Louise Jørkov, Postdoc ved Antropologisk Laboratorium, Retspatologisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet.

Niels Lynnerup, Professor i retsantropologi ved Antropologisk Laboratorium, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet.

 
1. november kl. 19:00 2016

Den udødelige cellelinje HeLa

I dag tager vi det for givet, at forskere i laboratorier kan dyrke kroppens celler i petriskåle. Men før 1951 var det endnu ikke lykkedes at få menneskeceller til at overleve udenfor kroppen. Det år fik den afroamerikanske kvinde Henriette Lacks konstateret livmoderhalskræft. Lacks kræftceller, der førte til hendes alt for tidlige død, blev sidenhen en af de mest berømte cellelinjer på laboratorier verden over og et af de største medicinske gennembrud i det 20.århundrede.

I denne aftenkonsultation vil postdoc i molekylær onkologi Pernille Lund Hansen tale om Henrietta Lacks liv, hendes sygdom, opdagelsen af hendes udødelige kræftceller og om hvilken revolution, cellerne medførte for den biologiske og medicinske forskning. Herefter vil professor ved Center for Sund Aldring Simon Holst Bekker-Jensen bringe historien helt op til nutiden og fortælle om, hvordan cellerne anvendes i forskning i dag, og hvordan fremtiden ser ud for anvendelsen af HeLa-cellelinjen.

Medvirkende:

Simon Bekker-Jensen, Professor MSO, Center for Sund Aldring, ICMM Københavns Universitet

Pernille Lund Hansen, PostDoc i Molekylær Onkologi Institut for Molekylær Medicin Syddansk Universitet.

 
27. september kl. 19:00 2016

Mennesket som superorganisme

Du er ikke alene – faktisk er du en superorganisme bestående af 10 gange flere bakterier end egne celler. Tidligere så vi bakterierne som vores usynlige fjender, ansvarlige for sygdom og død, og vi lærte at vaske, skure, rense og desinficere den del af verden, vi bor i. Men der er noget, der tyder på, at vi snart skal til at indstille os på at udvikle en langt mere kompleks forståelse af de roller, bakterierne spiller i forhold til vores sygdom og sundhed.

Denne aften kan du høre forsker og kurator Adam Bencard tale om, hvordan den nye bakterieforskning stiller vores forhold til den mikrobielle verden i et andet lys. Vi skal måske til at se os selv som superorganismer, hvor ændringer i det indre og det ydre bakterielle miljø har stor betydning for os. Derefter kan du høre professor Oluf Borbye Pedersen tale om, hvilke konsekvenser bakterieforskningens resultater har for forebyggelse og behandling af sygdomme.

Medvirkende:

Adam Bencard, Forsker og kurator ved Medicinsk Museion og NNF Center Basic Metabolic Research, Københavns Universitet.

Oluf Borbye Pedersen, Professor, MD, DMSc Section for Metabolic Genetics NNF Center Basic Metabolic Research, Københavns

 
17. maj kl. 19:00 2016

Overbehandling og bivirkninger

Når historier om behandling af forhøjet kolesterol når nyhedsmedierne, er det ofte ord som ”bivirkninger” og ”overbehandling”, der tiltrækker opmærksomhed. I Medicinsk Museions Aftenkonsultation stilles der skarpt på lægernes og medicinens rolle i den gængse behandling af folkesygdommen forhøjet kolesterol. Hvorfor udskriver de praktiserende læger den kolesterolsænkende medicin statiner til mere end 600.000 danskere? Hvordan virker medicinen i kroppen? Og hvorfor får nogle bivirkninger og andre ikke?

Hele behandlingsforløbet fra konsultation, udskrivelse af recept og til medicinens indvirkning på kroppen udlægges af læge og ph.d.-studerende Thomas Hoffmann Morville og adjunkt Steen Larsen, der til dagligt forsker i den kolesterolsænkende medicin statiner.

Medvirkende:

Thomas Hoffmann Morville, Læge og Ph.d.-studerende i forskningsprojektet Lifestat, Afdeling for Systembiologisk forskning og Center for Sund Aldring, Københavns Universitet

Steen Larsen, Adjunkt i forskningsprojektet Lifestat, Afdeling for Systembiologisk forskning og Center for Sund Aldring, Københavns Universitet.

 

 
14. april kl. 19:00 2016

Livets og dødens etik

Vores ankomst til og afsked med denne verden konfronterer ofte samfundet med store etiske udfordringer og valg. Tag med når Medicinsk Museions Aftenkonsultation sætter livets yderpunkter fødsel og død – på spidsen.

Aftenkonsultationen begynder ved fødslen, hvor professor og overlæge ved neonatalafdelingen på Rigshospitalet Gorm Greisen vil skildre, hvordan for tidligt fødte børn og børn med misdannelser til alle tider har vakt stærke følelser og forundring. Det er en historie der vil behandle spørgsmålet om hvor vi kommer fra og hvordan vi bliver til.

Herefter vil professor Klaus Høyer flytte fokus til livets afslutning og tale om forholdet mellem død og organdonation: Hvordan har organtransplantationer ændret vores forhold til døden?

Medvirkende:

Gorm Greisen, Professor i pædiatri og overlæge ved Neonatalafdelingen, Rigshospitalet, og formand for Det Etiske Råd.

Klaus Lindgaard Høyer, Professor i medicinske videnskab- og teknologistudier ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.

 
17. marts kl. 19:00 2016

Kropsdonation – når vi lærer af de døde

Undersøgelsen af afsjælede kroppe har alle dage været altafgørende for uddannelse af læger, tandlæger og for efteruddannelse af kirurger, samt for forskning. Men sådanne studier på ægte lig giver både praktiske og etiske udfordringer.

Medbring din egen krop og et åbent sind, når Medicinsk Museions Aftenkonsultation sætter fokus på, hvordan de levende lærer af de døde. Leder af donationsprogrammet på Københavns Universitet, professor Jørgen Tranum-Jensen, vil fortælle om, hvordan de anvender de cirka 250 kroppe, som hvert år doneres. Dette uddybes af adjunkt Maria Olejaz, som har forsket i donorernes bevæggrunde for at testamentere deres krop til videnskaben og de medicinstuderendes møde med dette følsomme undervisningsmateriale.

Medvirkende:

Jørgen Tranum-Jensen, Professor i anatomi ved Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, Københavns Universitet og leder af donationsprogrammet.

Maria Olejaz, Adjunkt ved Institut for Folkesunhedsvidenskab, Københavns Universitet og Ph.d. med afhandlingen: The Anatomy of Bioavailability: Making sense of donation and dissection of bodies for medical purposes in Denmark (2015).

 
1. marts kl. 19:00 2016

Dødens teater og kroppe på glas

Den lægevidenskab, som vi i dag tager for givet, har kun vundet langsomt frem: bartskærer skulle først blive til kirurg og miasmer til mikrober. Intet fremskridt følger dog en lige linje, og Medicinsk Museions aftenkonsultation vil fokusere både på omvæltninger og kontinuitet i den lægevidenskabelige udvikling.

Forfatter og journalist Klaus Larsen vil berette om tidligere tiders sygdomsforståelse og behandling – i en tid hvor mødet med lægen ofte forværrede patients tilstand. Samtidig vil han fremdrage de medicinske gennembrud som på sigt gav lægerne videnskabelig grund under fødderne.

Efterfølgende vil Lektor Karin Tybjerg skildre, hvordan læger og forskere har indsamlet dele af menneskekroppen til medicinsk udforskning. Først i kolossale samlinger af syge organer, spædbørn og kropsdele på glas; og dernæst i nutidens biobanker, som ikke er så forskellige fra fortidens samlinger, som man skulle tro.

Medvirkende:

Karin Tybjerg, Lektor ved Medicinsk Museion, Københavns Universitet.

Klaus Larsen, Journalist ved Ugeskrift for læger og forfatter til bøgerne Ve og Velfærd, Dødens teater og Smitstof.