Når man bliver ansat som rundviser på Medicinsk Museion bliver man udstyret med 2 store mapper med historier og fakta fra den medicinske verden. Kunsten for en god omviser er så at kunne filtrere den kæmpe store baggrundsviden ned til en omvisning af en times varighed, så de besøgende på Medicinsk Museion, får et indblik i den medicinske histories mange facetter.

En fjer bliver til fem høns

Når man har haft de første ti omvisninger begynder man at føle sig godt tilpas. Nervøsiteten fra de første rundvisninger er forsvundet og som guide begynder man at føle sig tilrette i de rum som udgør udstillingen. Man ved hvor langt tid det tager at fortælle de forskellige historier og binde dem sammen til et forståeligt hele – binde den berømte røde tråd, der giver mening. Både for en selv og (forhåbentligt) for de besøgende.

Med rutinen kommer der et overskud til at udforske detaljer i de forskellige genstande som man fortæller om. Og det er her, hvor man skal være ekstra påpasselig, fordi man hurtigt kan komme til at tolke lidt for meget på det man ser – eller det man tror, man ser. Her følger min helt egen historie om, hvordan jeg gjorde en fjer til fem høns, da jeg begyndte at fortæller røverhistorier fra tandlægestuen.

Tandlægestuen

Ved et besøg på Medicinsk Museion kan man være heldig at komme til at se vores tandlægestue fra slutningen af 1800tallet. Her er tandlægebor, tandlægestol, og en lang række tandlægeinstrumenter fra 1800tallet. Og så er der min personlige yndlingsgenstand – tandlægeskabet fra 1889.

Tandlægeskab fra 1889

Tandlægeskab fra 1889

 

Nu gør det billede jeg har taget langtfra skabet hæder (det skal ses LIVE), for det er en udsædvanlig smuk genstand, der bugner med tegn på skabets tilhørsforhold til tandlægegerningen.

 

Det første man lægger mærke til er de store tænder der ses i siden på skabet, og kigger man godt efter, kan man se at to djævle/trolde (forgængerne til Karius og Baktus?) er godt i gang med at ødelægge tænderne. I midten kroner Santa Apolonia – tandlægernes skytshelgen.  

Detalje fra tandlægeskabet

Detalje fra tandlægeskabet

                                 

 

 

 

Den nederste del af skabet prydes af et stort billede (se nedenfor). Og det er her min røverhistorie kommer ind i billedet.

Detalje fra fra den nederste del af tandlægeskabet

Detalje fra fra den nederste del af tandlægeskabet

 

 

Når jeg tidligere fortalte om dette billede ville det forgår nogenlunde sådan her:

”At man i visse kredse i slutningen af 1800tallet, var klar over vigtigheden af at børste tænder, ser vi på billedet her. Det forstiller, formoder jeg, den strenge fader der tvinger sin søn til at børste tænder, med højre hånd løftet til slag. Parat til at give sønnen et nakkedrag.”

 

Se, det er en fin historie. Desværre har den intet på sig. Det fornemme træskærerarbejde gør nemlig at visse af detaljerne er svære at får øje på – medmindre man kigger virkelig godt efter.

Da jeg forleden dag gik rundt i vores magasiner, fik jeg øje på et interessant billede. Motivet var det samme som på skabet, men lange mere tydeligt. Og det var her jeg opdagede, at jeg havde gjort historien lige lovlig god nok.

 

Billeder fra magasinet - læg mærke til det lille billede nederst til højre

Billeder fra magasinet - læg mærke til det lille billede nederst til højre

 

På billedet ses det, at personen som jeg troede var faderen, ikke står med hånden løftet til slag. Faktisk står han med en tand i hånden som han lige har revet ud af munden på den anden person i billedet. Den anden person, som jeg troede var sønnen, står og spytter blod. Formentligt fra det hul som tanden har efterladt.

Billedet fra Medicinsk Museions magasin

Billedet fra Medicinsk Museions magasin

 

Hvis jeg skal komme med et lille forsvar, er selv tanden faktisk også forsvundet fra træskærerarbejdet. Tid og slid har gjort sit.

 

 

 

 

 

Hvem kunstneren bag det lille billede er ved vi desværre ikke, og præcis, hvad det forstiller, er også uklart, men her er et forsøg på en tolkning.

Jeg tror (det vil sige, jeg tolker) at billede forestiller en bartskærer, forløberen for vore dages kirurger, som netop har overstået en vellykket tandudtrækning. Det vi ser er altså, hvordan man i slutningen af 1800tallet forestillede sig, at en bartskærer arbejdede – hvis billedet altså er fra 1800tallet. Måske er det ældre end skabet? Måske er det yngre?

Vi ved det faktisk ikke, men er der læsere af denne blog som har set det samme motiv andre steder, så giv gerne et indspark.

Så kan det være, at vi kan undgå flere røverhistorier fra tandlægestuen.

Tagged with →  
Share →