Det endnu u-udpakkede vægtige kunstværk af Colin Rennie på det svajende gulv.
Det endnu u-udpakkede vægtige kunstværk af Colin Rennie på det svajende gulv.

Nu skal man selvfølgelig passe på med sin dømmekraft, når man endnu har jetlag og californiske biorytmer i årene – men, om ikke jeg tager meget fejl, er gulvene begyndt at bue faretruende i vores udstillingsrum. “Synderen” er en tons tung glasskulptur af Colin Rennie. De 30 lag af glas forsøger at vise en model af et centralt enzym (atp-syntase) der indgår i en livsvigtig, men også usynlig proces, nemlig den stadige energitilførsel til cellerne i vores krop, formidlet af atp. Colin Rennie viser 3D strukturen af ATP syntasen, som udskæringer i glasset, der fremtræder forskelligt og af og til helt forsvinder alt efter beskuerens bevægelse og position. Den gennemsigtige flyske bevægelighed kræver imidlertid sit glas, som tynger de ældgamle gulve i Bredgade. Man begynder at forstå, hvorfor lægerne og kirurgerne tilsidst måtte forlader deres elskede Akademi for godt 50 år siden. Kongens gamle prestige-projekt fra 1787 var simpelthen ikke gearet til de nye (tunge) teknologier, som krøb ind på de medicinske uddannelser. Nu har vi huset – og vi elsker det – trods skæve trapper og svajende gulve. For intet andet hus i København viser så smukt sammmensmeltningen af uddannelse, viden og omsorg for borgernes ve og vel, som Det Kongelige Kirurgiske Akademi.  PS. Hvis alle, som kommer til åbningen på tirsdag lige smider et par hundrede gram og sætter deres håndtasker inden de går ind i udstillingen, vil vi dog være taknemmelige 🙂

Five o'clock the. En rolig stund under udstillingsopbygningen.

Five o'clock tea. Shirley, Jim, N.C. og Thomas holder pause.

Share →