Mange kan nok huske at Ole Michelsen i filmprogrammet ”Bogart” altid sluttede udsendelsen med at sige: ”Husk, film skal ses i biografen.” Som et ekko af det kunne jeg have lyst til at sige: Husk, historie skal opleves på museerne!

Helt generelt mener jeg, næppe overraskende, at de kulturhistoriske museer er et godt sted at blive lidt klogere på sig selv og det omgivende samfund. Medicinsk Musion er ingen undtagelse. Vil man vide mere om den medicinske kulturarv, så er det her det sner…om man så må sige.

Dog er der også nogle historier som man ikke finder i udstillingslokalerne, men som man skal ud på gaden for at opleve. Historier som måske aldrig ender på et museum.

Jeg har efterhånden gået turen fra Østerport til Museion rigtig mange gange. Det er en hyggelig tur, fordi Frederiksstaden er et flot kvarter. Domineret som det er af Amalienborg og Frederiks kirken (Marmorkirken) er der en tendens til, at det er de helt store historier der dominerer. Historien om Danmark som kongedømme og historien om den kristne kulturarv.

Men der er også andre historier som finder sted lige for næsen af en og som det nok ikke er alle der bemærker. Historier som er så små, at de nærmeste drukner i de monumentale bygninger der pryder bydelen.

http://www.vejpark2.kk.dk/apps/monumenter/show_picture.asp?pid=116_1.jpg&alt=

Danmark takker Norge 1940 - 1945.

En af disse historier ”opdagede” jeg for et par måneder siden. Jeg var på vej fra Østerport til Museion da jeg pludselig opdagede at statuen: ”Norge takker Danmark 1940 – 1945”, der normalt står ganske anonymt mellem Store Kongensgade og Grønningen, pludselig havde skiftet udtryk.

De to kvinder der symboliser Danmark og Norge så pludseligt ikke så uskyldige ud som de plejer. Denne dag var de to kvinder iført sorte huer med huller til øjnene – såkaldte raidhuer.

Min forbløffelse blev ikke mindre da jeg passerede Marmorkirken og så at Grundtvig og Ansgar, samt flere af de gamle kirkefædre også var iført samme sorte huer. Det gjorde lidt af et indtryk, at se nogle af kristendommens store personligheder udklædt på denne måde.

Det var ikke før senere at jeg fandt ud af at disse huer var en forsøg på at gøre opmærksom på retssagen mod firmaet ”Fighters and Lovers” der netop i de dage udspillede sig i Øster landsret – lige over for Museion. 

Om denne lille historie nogensinde kommer på museum skal jeg ikke kunne sige, men det slog mig, at den måde at bruge gadebilledet på, faktisk var fascinerende.

Selv om alting bliver mere og mere digitaliseret, virtuelt og pc-orienteret, ser det ud til, at denne slags markeringer i gadebilledet kan have en effekt. Jeg lagde i hvert fald mærke til den. Var der også andre der gjorde det samme?   

Share →