De to sidste buster i Museions auditorium falder uden for den historiske sammenhæng, idet de stammer fra perioden efter Akademiets ophævelse i 1841, og man kan derfor diskutere om de er de rette til at optræde i denne ”hall of fame”.

 

Jeg vil mene at mængden af forhåndenværende buster og disses relation til populære museums­gen­stan­de har spillet en vis rolle for valget, men der er ingen tvivl om de pågældende personers dygtige virke i akademibygningerne, og det blev dem der mest markant videreførte anatomiundervisningen i Universitetets regi.

 

 

Busten af anatomen og kirurgen Sophus August Wilhelm Stein (1797 – 1868) blev indsat i 1899 i en tom niche. Dette skridt blev taget af Knud Faber som fortæller i sine erindringer at han erhvervede den ved velvilje fra familien

Busten af anatomen og kirurgen Sophus August Wilhelm Stein (1797 – 1868) blev indsat i 1899 i en tom niche. Dette skridt blev taget af Knud Faber som fortæller i sine erindringer at han erhvervede den ved velvilje fra familien

 

 

 

 

Stein har bidraget til de medicinhistoriske samlinger med en pragtvase i kgl. porcelæn med billede af Frederiks Hospital og Kirurgisk Akademi. Den blev skænket ham af taknemmelige elever i 1854 og stod i hans professorbolig i akademibygningen, så længe han levede.  

 

 

 

 

 

Fraktursengen fra ca. 1850 stammer også fra Stein. Den var konstrueret til at holde en reponeret fraktur på plads, før man havde gipsbind.  

Stein var far til billedhuggeren Theobald Stein som har udført den nyerhvervede anatomifigur i Museions indgangshal.  

 

Busten af den fremragende præparator og kyndige anatom Ib Pedersen Ibsen (1801-1862) stod der allerede på det tidspunkt (1899), men det er ikke sandsynligt at den er opsat før efter hans død

Busten af den fremragende præparator og kyndige anatom Ib Pedersen Ibsen (1801-1862) stod der allerede i 1899, men det er ikke sandsynligt at den er opsat før efter hans død

 

 

 

Om Ib Pedersen Ibsen udtaler Harald Moe i sin beskrivelse af Det lægevidenskabelige Fakultets første hundrede år: ”Næppe nogen udover Niels Stensen har herhjemme overgået ham i humananatomisk præparationskunst.”

 

 

 

Som mikroskopiker lader Moe ham imidlertid stå tilbage for Adolph Hannover som ”var blevet internationalt kendt og i 1847 havde udgivet sin bog ”Mikroskopets Bygning og det Brug”, en bog der blev oversat til fransk, engelsk, tysk og hollandsk.” Hannover havde også været ansøger til det lektorat i generel og speciel anatomi som Ibsen fik i 1847 med titel af professor fra 1849.  

Ibsens fine præparater til komparative studier af ørets labyrint befinder sig i dag på Museion.

 

Hermed er min gennemgang af udsmykningen i Museions auditorium afsluttet.

De tidligere syv bidrag kan ses ved at klikke på disse links:

1. Den afmægtige Christian 7. og Medicinsk Museion, 2. Det anatomiske teater på Medicinsk Museion, 3. Hippokrates og Galen i Medicinsk Museions auditorium, 4. Æsculaprelief i Medicinsk Museions auditorium, 5. De førende kirurger ved indvielsen af Kongeligt Kirurgisk Akademi i 1787, 6. Anatomen Jacob Benignus Winsløv i Medicinsk Museions auditorium og 7. Den yngre Winsløw og Callisen i auditoriet

Share →