Afsnit III i det hippokratiske skrift fra 5.årh. f.Kr. ”Om åndedrætsluft” er meget velegnet til at vise hvor langt de gamle grækere kunne nå ved tanken alene uden tekniske hjælpemidler og uden eksperimenter. Ilt blev først opdaget i slutningen af 1700-tallet.

 

”Både hos mennesker og de øvrige dyr næres kroppen af tre slags næring hvis betegnelser er: mad, drikke og luft. Når luft er inde i kroppen, kalder vi den åndedrætsluft (og vinde), uden for kroppen kalder vi den frisk luft. Den friske luft er i alle kroppe den allervigtigste kraft, og det er værd at overveje dens formåen:

Blæst er jo en strømning og en bevægelse af den friske luft. Når nu megen frisk luft forårsager en kraftig bevægelse, rives træer op med rode ved luftens styrke, havets bølger bruser og lastskibe kastes hid og did uanset størrelsen. Sådan en magt har den over disse ting, og dog er den usynlig for øjet og kun tilgængelig for tanken.

Hvad kan eksistere uden den, eller hvor mangler den, og hvor er den ikke til stede? Alt mellem himmel og jord er nemlig fyldt med luft. Den er årsagen til vinter og sommer ved at blive tæt og kold om vinteren og let og mild om sommeren. Ja, solens og månens og stjernernes bane er en effekt af luften, for luft er næring for ild – ild ville ikke eksistere, hvis der ikke fandtes frisk luft. Derfor betinger den omstændighed at den friske luft er tynd, solens uendelige liv.

Det er indlysende at også havet har andel i luften. Hvordan kunne nemlig de svømmende dyr leve, hvis de ikke havde mulighed for at få luft, og hvordan skulle de kunne ånde på anden måde end ved at trække frisk luft ud af vandet?

Selv jorden er et fundament for den friske luft som på sin side er det der holder jorden oppe, og der er intet som er tomt for frisk luft.”

 

P.S. til græskkyndige: Jeg har konsekvent oversat det overordnede begreb pneuma med luft, aer med frisk luft og fysa med åndedrætsluft (og vinde). Skriftet handler om det sidste. Loeb II, side 228.

Tanken om luften som båret og bærer af jorden findes også hos Euripides, Troerinderne 884. 

Tagged with →  
Share →