Politikens hjemmeside havde i sidste uge en artikel om, at raske borgere i København muligvis fremover skal sundhedstjekkes et par gange om året for at forebygge udbredte kroniske lidelser som sukkersyge, rygerlunger og hjertelidelser. Artiklen handler med andre ord om et udbredt og velkendt tema inden for sundhedsforskning i dag: Individer skal lære at passe på deres krop, så den kan forblive sund, når den bliver gammel – og så sundhedsområdet (el. velfærdssystemet) kan udnytte sine ressourcer mest optimalt. Egentlig ikke et nyt tema, hvis man ser på den danske velfærdsstats historie –  se f.eks. her eller her om gymnastikpædagogen J.P. Müller, som kan ses som en repræsentant for en lignende diskurs i starten af 1900-tallet.  Men inden for de sidste 20-30 år har der været et øget fokus på forebyggelse inden for sundhedsvæsenet. ‘Sund aldring’ har bl.a. fået sit eget center på Københavns Universitet, hvilket vidner om, at viden om og forebyggelse af livsstilssygdomme er et af de felter, der for tiden bliver investeret en del i.

Ud fra en medicinhistorisk og museal tilgang er dette interessant på flere måder. Da jeg læste artiklen på Politikens hjemmeside slog det mig eksempelvis, at det må være væsentlig sværere at udstille ‘forebyggelse’ end ‘behandling’. Sidstnævnte er det forholdsvis let at repræsentere gennem operationsinstrumenter og medikamenter som kan findes på hospitaler og i lægepraksisser. Den slags genstande har vi mange af på Medicinsk Museion. ‘Forebyggelse’ derimod synes ikke på samme måde at være institutionaliseret, men måske snarere at være noget, der (indtil videre) i høj grad er op til individer selv at varetage gennem bl.a. motion og sund mad, dvs. som noget, der er tilknyttet ‘livsstil’ mere end institutioner. Og dog er det som nævnt også noget, der er stadig mere fokus på inden for sundhedsvæsenet. Et spørgsmål melder sig: hvordan kan man inddrage og vise et uhåndterligt begreb som ‘forebyggelse’ i en museal kontekst? Well, min næste tanke, da jeg læste artiklen i Politiken, var, at det har vi egentlig allerede berørt i Del og Hel.

Se bare:

Genstandene på billedet er forskellige slags måleredskaber. Her er blodtryksmålere, spirometre (‘udåndingsmålere’), elektrokardiografer og pulsmålere, vægt, termometre, stetoskoper, ergometercykel mm. Og de farverige papirer nederst i billedet er spørgeskemaer fra epidemiologiske undersøgelser i Herlev-Østerbro området, der har været brugt siden 1970’erne og stadig bruges. Som der står i udstillingsteksten: “I takt med at forebyggelse indtager en hovedrolle i moderne medicin, bliver millioner af mennesker del af epidemiologiske studier og screeninger”. De data, der indsamles gennem brug af instrumenter som disse, kan med andre ord bruges til (institutionaliseret) forebyggelse af livsstilssygdomme og epidemier. (Se i øvrigt Del og Hel som webudstilling her.)

De udstillede genstande er dog ikke genstande, som folk bruger i deres hverdag i sammenhæng med fokus på forebyggelse af livsstilssygdomme og et ideal om sund aldring. Det har ikke været et formål med Del og Hel at vise dette. Men kommer den slags genstande egentlig nogensinde på museum? Og hvad består hverdagsgenstandene, der knytter sig til ‘forebyggelse’, egentlig af? Er der nogen, der kender eksempler på tidligere/nuværende/kommende museumsudstillinger, hvor ‘forebyggelse’ eller ‘sund aldring’ er et tema?

Share →