Bloggen om hjerneforskning i medierne fik mine tanker tilbage til Holbæk Museums Corpus Culturae-udstilling, som jeg har skrevet om i en tidligere blog. Apropos hjerneforskning, så havde Corpus Culturae udstillingen nemlig en forholdsvis stor afdeling om frenologi, en lære fra 1800-tallet, der gik ud fra, at hjernen var inddelt i forskellige områder, der hver svarede til en intellektuel eller moralsk egenskab, og at disse områders størrelse svarede til deres styrke, hvilket ville kunne aflæses på kraniets form. Billederne nedenfor er eksempler på en frenologisk buste (fra Medicinsk Museions samlinger) og en planche fra Corpus Culturae-udstillingen:

frenologihoved

De små sedler på busten har hver en betegnelse for den egenskab, der ifølge frenologi-læren skulle passe med den givne anatomiske placering. Da Corpus Culturae-udstillingen har forholdet mellem ‘krop og sjæl’ som et af sine hovedtemaer, synes frenologi at være en velegnet case til at diskutere dette spændende emne ud fra.

Corpus Culturae udstillingen havde to pointer om frenologi. Dels blev frenologi præsenteret som en lidt naiv og i øvrigt modbevist lære. Dels blev frenologi-udstillingen suppleret med en tekst om, at ’i dag gør psykiatrien det samme med at finde områder i hjernen, der svarer til egenskaber og har fundet ud af meget mere, end man vidste dengang’. Der var også en planche med teksten: “Tesen om, at dit udseende fortæller hvem du er og hvad du indeholder, er ikke uaktuel. Det hævder forskningsresultater fra flere lande. Hvad siger vores udseende om vores fremtidige helbred?” Efterfulgt af en liste over fysiske træk (skaldethed, fingerlængde etc.), der skulle afsløre potentialer for bestemte dårligdomme (hjertesygdomme, depression etc.). Dvs. egentlig bare en mere eller mindre implicit form for reproduktion af de samme pointer som frenologien.

Man kunne med andre ord godt savne en mere kritisk diskussion i forhold til det valgte tema i den museale sammenhæng. Hvad er det teorierne siger om forholdet mellem krop og egenskaber – eller krop og sundhed/sygdom? Hvad er den kulturhistoriske og videnskabelige kontekst for den frenologiske lære og den refererede ‘aktuelle forskning’? Hvilke nutidige og fortidige kontroverser tager denne forskning del i?

Netop museer synes at have gode muligheder for at tage disse spørgsmål op. Både fordi de jo oftest også er forskningsinstitutioner og på den måde kan forventes at sættes sig ind i de akademiske diskussioner om f.eks. frenologi, som findes (og dem er der mange af, se eksempelvis her eller her for gode værker). Og så er museer desuden formidlingsinstitutioner, der har et medie, der synes særlig egnet til denne slags temaer: formidling ved hjælp af genstande. Materialiteten og teksten er to redskaber, der synes særdeles velegnede til at formidle netop et emne som forholdet mellem biologi og idé, (eller ‘krop og sjæl’, som Holbæk Museum lovede i udstillingsteksten).

Et sidste forhold, som bør nævnes, er, at museer er steder, hvor publikum ikke kun tager hen for at blive underholdt, men også for at lære noget. Det er derfor vigtigt, at museer også forholder sig kritisk og nuanceret til det, de vil formidle. Med andre ord: Flere kritiske udstillinger, tak!

Share →