Medicinsk Museions danske blog har nu været i luften i mere end et år og her for nylig faldt jeg over denne blogpost om tandlægestuen som jeg skrev i november sidste år. Postens absolutte “hovedperson” var tandlægeskabet som kan ses herunder.

Her for nylig var jeg en tur i kælderen under akademibygningen der huser Medicinsk Musions udstillinger. I kælderne opdagede jeg, at vi har en stor samling af årsskrifter liggende. Disse, der har titlen Set og Sket i Medicinsk-historisk Museum, rummer en sand skat af historier der tager udgangspunkt i samlingerne her på stedet. Og det var også her jeg faldt over en interessant historie der havde tandlægeskabet som omdrejningspunkt. I Set og Sket i Medicinsk-historisk Museum 2. årgang 1992, finder man en artikel af Leif Marvitz. Marvitz var uddannet specialtandlæge i hospitalsodontologi og tidligere chef for tandlægeklinikken Bispebjerg Hospital, og var i 1992 tilknyttet Medicinsk-historisk Museum (nu Medicinsk Museion) som konsulent.

Artiklen har titlen Tandlæge Kiersgaard’s instrumentskab og giver et detaljeret rids af skabets historie.  Den historie vil jeg gerne genfortælle en del af her.

I 1941 døde tandlæge H.E.C.Kiersgaard, der i perioden 1909-1915 var formand for Dansk Tandlægeforening, og ved hans død blev skabet overdraget til det daværende Medicinsk – historisk Museum. Skabet er i egetræ og bærer årstallet 1889 (dog mener Marvitz at skabet først stod færdig i sin helhed omkring 1906). Interessant nok er det fremstillet af firmaet Severin og Andreas Jensen der holdt til på Kongens Nytorv. Det er interessant fordi Medicinsk Museion ligger i Bredgade. Kun et stenkast fra Kongens Nytorv (for mere om Severin og Andreas Jensen se her).

Ifølge Marvitz var Kiersgaards tanke med at anskaffe sig skabet at opfylde forordningen der påbød at giftstoffer skulle opbevares under lås. I artiklen kan vi desuden læse, at forbilledet til skabets gengivelse af Sankt Apollinia stammer fra en altertavle fra Nordlunde Kirke og at altertavlen angiveligt skulle stammer fra 1500tallet. Artiklen er i det hele taget rig på detaljer, men det som jeg fandt mest interessant var, at vi her finder navnet på den maler der har lavet det oprindelige billede, som er forlæg for træskærerarbejdet i skabets nederste del.

Noget af det som ærgrede mig da jeg skrev den oprindelige blogpost var, at jeg ikke umiddelbart kunne finde ud af, hvem der havde malet det billede som fandtes i Medicinsk Museions arkiv.

Her kom Marvitz mig til hjælp. Han skriver: Døren er smykket med et udskåret relief efter maleren Gerard Douw’s (1613-1675) kendte maleri, forestillende en tandlæge som har ekstraheret en tand på en dreng. (Se mere om Douw her og her)

Gerard Douw eller Gerrit Dou var en af Rembrandts elever og billedet bærer, passende nok, titlen “Der Zahnarzt”. Men betyder det så at det billede som kan ses her til venstre og som normalt hænger i Medicinsk Museion arkiv er en original? Sidder vi på en guldmine? Det tror jeg desværre ikke. Da jeg skrev den oprindelige blogpost forestillede jeg mig, at billedet var en kopi og det er der også tegn i sol og måne på at det er.

Desværre er det ikke lykkes mig at finde ud af, hvem der malede det billede som hænger i vores magasin, så hvis der er læsere der har et godt bud vil jeg meget gerne høre mere.  Det lader dog til at Douw har haft en stor interesse for tandlæge gerningen, for billedet der pryder det flotte tandlægeskab er ikke det eneste i rækken. Faktisk har jeg fundet ikke mindre end to billeder fra Douws hånd, der har tandlægen som motiv. De kan ses her og her

Så vidt jeg kan se har kopisten også taget sig visse friheder i sin gengivelse. Eksempelvis er tandlægens jakke blevet blå og det samme er det bånd der holder seglet i den nederste del af billedet. Selvom det billede jeg har taget, af billedet i vores magasin, ikke yder det helt retfærdighed er der dog også andre forskelle. Læg især mærke til personernes ansigter. I gengivelsen er tandlægen blevet noget “tykkere” i ansigtet og drengens ansigtsudtryk er markant anderledes.

Hvis man ønsker mere information om Dou kan bogen her måske være til hjælp.

Share →