Som ”Diseases II og III” regner Jacques Jouanna også ”Internal Affections” for at stamme fra den knidiske lægeskole, men fra en ny forfatters hånd. Skriftet kan dateres til 400 – 390 f.Kr. med senere tilføjelser.

Der er ikke større forskel på om en sygdom bærer betegnelsen ”Disease” eller er en ”Internal Affection”. De titler vi har bevaret, er ikke nødvendigvis udtænkt af forfatteren selv, men kan være hæftet på senere. De her nævnte titler kan spores tilbage til henholdsvis 1.og 2.årh.e.Kr.

Gentagelse af visse sygdomsbilleder fra det ene skrift til det andet er med til at sandsynliggøre at der er tale om forskellige forfattere som ikke har forholdt sig til hinandens arbejde.
I ”Internal Affections”, stk. 13 udtrykkes samme iagttagelse om diagnosen rygmarvstæring som i ”Diseases II” at den kan være et resultat af for ivrig sexuel udfoldelse. Den skildrede lidelse er i dette tilfælde langt alvorligere, men det er behandlingen også. Efter lang tids diæt på valle og mælk som dels skal virke udrensende, dels opfedende, foretages 4 brændinger med brændejern i lænderegionen, 15 på hver side af rygraden og to i nakken.

En af de beskrevne sygdomme i ”Internal Affections” skyldes legemsvæsken den sorte galde ”mélaina cholé”.
Melankoli nævnes andre steder i de hippokratiske skrifter som en velbekendt depressiv eller nervøs lidelse som oftest rammer om efteråret, men egentlig fremkomst af den sorte galde som i sygehistorien herunder er sjældent beskrevet. (Der er en skildring i ”Diseases II”, stk. 6 af en dødelig lidelse hvor den sorte galde har angrebet hjernen, og i ”Internal Affections”, stk. 16 af en knap så alvorlig lidelse som stammer fra sort galde i nyrerne).

Melankoli er siden blevet en af de helt store historiske sygdomme som man helst skal lide af, hvis man vil være kultiveret. Som en lille antydning af dette kulturelle efterliv kommer her et link til Lucas Cranach den Ældres maleri ”Melankolien” fra 1532.

I ”Internal Affections” stk. 27 står der om en fysisk side af melankoli:
”Denne leversygdom opstår af sort galde, når den strømmer til leveren. Den angriber især om efteråret og ved årets omslag i vejret. Lidelsen ytrer sig ved at en skarp smerte hjemsøger leveren og området under de nederste ribben, skulderen, nøglebenet og brystvorten. Der tilstøder kraftige kvælningsfornemmelser, og undertiden opkaster patienten sortblå galde. Han gribes af kuldegysning og feber, voldsomt i de første dage, hvorefter den klinger af. Ved berøring er der smerte i leveren, patientens hudfarve er næsten blåsort, den mad han tidligere har indtaget, er han ved at blive kvalt i, og den brænder og kører rundt i maven på ham, når den kommer derned. Disse lidelser har patienten i sygdommens begyndelse, men i det videre forløb aftager feberen, han bliver mæt af ganske lidt mad, og smerten resterer kun i leveren. Der er den i perioder kraftig, og i andre slipper den sit tag. Undertiden kommer der dog et voldsomt anfald, og ikke så sjældent opgiver patienten lige pludselig ånden.”
Der anbefales smertebehandling med stryknin.

Share →