Tallet syv spiller en vigtig rolle i flere af de hippokratiske skrifter – syv dage, syv måneder, syv år eller syv strømme. Således også  i ”Fleshes” (på latin ”De carnibus”, d.v.s. om kroppens bløddele).

En stor del af ”Fleshes” handler om hvordan menneskets kropsdele oprindeligt blev til under indflydelse af varme og kulde, og hvordan tallet syv spiller ind, f.eks. ved opdeling i livsaldre.
Barndommen varer indtil ”de første tænder” falder ud. ”De næste tænder skal blive gamle med personen – med mindre de ødelægges af sygdom.” De blivende tænder er udvokset efter den anden syvårsperiode hvor barnet bliver epídelos (d.v.s. får en tydelig form), i den tredje periode bliver han en neanískos (en ung mand), men fortsætter med at vokse i den fjerde og femte periode. I den fjerde periode får mange mennesker yderligere ”de såkaldte visdomstænder”. Ved de 35 år slutter vækstperioderne, og der gøres ikke rede for det videre forløb.

Jacques Jouanna daterer skriftet som eventuelt førhippokratisk, altså før 5.årh.f.Kr., og der er både indholdsmæssige og ordvalgsmæssige træk som underbygger en så tidlig datering, bl.a. brug af ordet stómachos i stedet for oisophágos og phrénes i stedet for diáphragma, og skildringen af hørelsen som et ekko inde i hovedet. Det præciseres at det ikke kan være hjernen som giver ekko, ”for den er fugtig og omgivet af en fugtig og tyk hinde med ben uden om.” Denne beskrivelse er ældre end den i ”Places in Man” som kender hørenerven. 

Der er en fin beskrivelse af evnen til at tale: hvis tungen ikke leddeler luften indefra ved hele tiden at slå imod ganen og tænderne, kan man ikke tale tydeligt, men kun sige lyde. Det er luften indefra som giver lyden. Hvis en skærer sig i halsen, kan han måske leve, men ikke tale – med mindre nogen strammer halsen sammen, så kan han tale igen.

Tilbage til syvtallet og skildringen af fosterets tilblivelse i afsnit 19 af ”Fleshes”: 
”Når sæden (gónos) er kommet ind i livmoderen, udvikler den i løbet af syv dage alle kropsdelene. Hvis man undrer sig over hvordan jeg ved det, så har jeg lært meget på følgende måde: De prostituerede som har megen erfaring, kan mærke om de er blevet besvangret, når de har været sammen med en mand, og i så fald fremkalder de abort. Når det er dødt, falder det ud som et stykke kød. Hvis man kaster dette kød i vand og betragter det i vandet, vil man finde at det har alle delene, både øjeæblerne og ørerne og lemmerne, både fingrene på hænderne og benene og fødderne og tæerne, og kønnet og hele resten af kroppen er tydeligt.”

Lægen har ikke kun rådspurgt de prostituerede, men også jordemødrene, og jeg tror ikke han er klar over at de nok ikke ønsker at blotlægge alle kvindeverdenens hemmeligheder.
Det er i øvrigt en helt usædvanlig betegnelse han bruger om en jordemoder: akestrís, som kommer af akéstra, en synål. Jordemoderkunsten som Sokrates sagde han havde lært af sin mor, kaldes den majeutiske kunst, forløsningskunsten, men i ”Fleshes” er jordemoderen en kvinde der reparerer eventuelle skader på den fødende.

Tagged with →  
Share →