Det hippokratiske skrift ”In the Surgery” regnes for nedskrevet på øen Kos af Hippokrates selv eller af  hans søn Thessalos. Det hedder på latin ”De officina medici”, idet det handler om det rum i lægens bolig som var indrettet til at varetage de opgaver som ikke kunne klares i patientens hjem. Hvad var det for opgaver?
Den engelske titel ”In the Surgery” antyder at det var operationer, og lægen kaldes ”the operator” som en gengivelse af det græske ”ho drôn”, d.v.s. den der udfører opgaven.
På græsk hedder skriftet ”Kat’ Ietreîon” (i lægehuset), og der tales om cheirourgíe (håndarbejde), men selv om kirurgi betyder håndarbejde, betyder håndarbejde ikke nødvendigvis kirurgi.
Operationer nævnes ikke i dette skrift, det omtalte håndarbejde er bandagering, og eftersom skriftet er beregnet på begyndere i faget, gøres der rede for alle vigtige detaljer, også ting som man ville kunne tænke sig til. Det giver god mening, hvis man husker på at lægerne helst ville oplære nye læger fra en ung alder. Man kan let blive forfjamsket ved for første gang at skulle hjælpe lidende mennesker, og så kan det være en støtte at have remser som ”bandager: rene, lette, bløde, tynde” eller husråd som ”det er bedst at prøve vandets temperatur på ens egen hånd”. 
Alting gennemgås meget nøje også m.h.t. indretning. Belysningen kan være naturlig eller kunstig, direkte eller indirekte. Lyset bør falde på det sted der skal behandles, ”undtagen hvis det er et sted som bør være skjult, eller som det er skændigt at se”. Lægen skal have lyset i ryggen, dog sådan at han ikke skygger for sig selv.
Patienten kan være stående, siddende eller liggende. Lægen kan stå med vægten på modsat side af den hånd han behandler med, eller sidde foran patienten med sin kappe trukket pænt og ordentligt sammen om sig.
Neglene skal være kortklippede, og man skal øve sig med hver hånd for sig og med begge samtidigt, for at kunne behandle ”godt, smukt, hurtigt, smertefrit, elegant og smidigt”. Knuderne må ikke være lige oven på det syge sted.
De lidelser som bandageres med meget stor kyndighed, er bristede bylder, åbne sår, forstuvninger og brud, men altså ikke operationssår.

Operationer finder vi derimod i det hippokratiske skrift ”Physician”. Efter beskrivelse af den ideelle læge i afsnit I beskrives lys og bandagering inden for samme tradition som ”In the Surgery”, men af en anden forfatter. ”Physician” regnes da også for nedskrevet senere end ”In the Surgery”.
I femte afsnit står der: ”Under det håndarbejde som vedrører skæring (tomé) eller brænding (kaûsis), kan hurtighed eller langsomhed være lige værdifulde.” Et enkelt snit skal foretages så hurtigt som muligt, for at volde patienten mindst mulig smerte, men ved mange snit vil langsomhed og pauser gøre smerteintensiteten mindre.
Både brede og spidse skalpeller af bronze kan bruges, alt efter hvor på kroppen der skal skæres, idet visse steder bløder så stærkt at det kan være svært at standse blodstrømmen trods ombinding. Det gælder f.eks. behandling af åreknuder (kírsoi). Dette eksempel viser at operationerne bestod i mindre indgreb som tømning af bylder og skarifikation ved kopsætning. I samme retning peger den omstændighed at patienten sad på en stol (díphros eller hédre) med lægen siddende foran sig. 
Grækerne lå ned, når de spiste, men de sad åbenbart gerne op, når de var syge (og når de fødte).
Sidste afsnit drejer sig om behandling af sværdhug og pileskud som bylægen normalt ikke kommer ud for. Derfor må han drage i felten, hvis han ønsker erfaring på det område.

Share →