I den kommende særudstilling foranlediget af en artikel om Medicinsk Museion i martsudgaven af DSB’s passagermagasin: ”UD & SE”, indgår seks nøje udvalgte genstande fra den medicinske kulturarv. Det er seks smukke genstande med hver sin historie, der indtil nu har været omhyggeligt opbevaret i Medicinsk Museions omfattende samlinger. Blandt disse seks genstande er et af museets største klenodier præsenteret:

 Kejserinde Dagmars rejseapotek.

Kejserinde Dagmar (1847 – 1928) var født dansk prinsesse, datter af Europas svigerfar; Christian IX. Hun blev gift med den senere russiske Zar Alexander III, hvor hun ved ægteskabets indgåelse fik navnet Maria Feodorovna. Med Zar Alexander III fik hun bl.a. sønnen Nicolaj, der senere blev til Zar Nicolaj II og dermed også Ruslands sidste zar. Zar Nikolaj II og hele hans familie blev myrdet af bolsjevikkerne i Jekaterinburg i 1918. I 1919 flygtede Kejserinde Dagmar fra Krim over England til Danmark, hvor hun tilbragte sine sidste leveår på slottet Hvidøre i Klampenborg, nord for København. Ved sin død i 1928 blev hun stedt til hvile i Roskilde Domkirke for i 2006 at blive forenet og genbegravet ved siden af sin mand Zar Alexander III i Peter og Paul Katedralen, Sankt Petersborg.

Kejserinde Dagmars rejseapotek fra ca. år 1900 har været igennem en turbulent tilværelse fra at have ledsaget en meget berejst Kejserinde på rejser til flugten i 1919. Senere er den gået i arv til hendes datter, Storfyrstinde Olga. Denne overdrog i 1948 i forbindelse med sin emigrering til Canada rejseapoteket til familiens læge Børge Scheibel, hvis søn skænkede det til Medicinsk Museion i 2005.

helhed fæstnelseDet umiddelbare indtryk af rejseapoteket er en stor slidt og ridset kuffert af kraftigt brunligt læder, der lukkes i siderne med læderstropper og messingspænder. En gylden messingplade på låget med de indgraverede stiliserede kyrilliske bogstaver ”EИB” kronet med den kejserlige russiske krone vidner om et betydningsfuldt tilhørsforhold. Først ved åbning af det omtalte kuffertlignende ”rejseovertræk” bliver rejseapotekets særlige betydning for alvor klar. Midt på en sort skindbetrukket trækasse med gyldne messingbeslag og -forstærkninger, som har været godt beskyttet af ”rejseovertrækket”, ses store kyrilliske guldprægede bogstaver: ”ЕЯ ИМПЕРАТОРСКАГО ЕЛИЛЧЕСТВА” kronet af den kejserlige russiske krone, der tilkendegiver, at rejseapoteket har tilhørt ”Hendes Kejserlige Højhed”. Mere interessant er, at indeni denne skindbetrukne kasse, præsenteres en sort lærredsbetrukket indsatsbakke med 67 små rum beklædt med vinrødt velourstof. Disse rum er optaget af flasker, flakoner og glasbeholdere i forskellige størrelser, der er mere eller mindre fyldt op med oprindelige medicinske medikamenter. Etiketter på russisk præsenterer indskriften ”Hendes Kejserlige Højheds Apotek”, samt beholderens helhedindhold. I kassens nederste rum er en samling kirurgiske instrumenter, tandlægeinstrumenter, injektionssprøjter, vægte med lodder og meget mere.

Kejserinde Dagmars rejseapotek dokumenterer et bredt velopdateret udstyrs- og medikamentindhold til håndtering og behandling mod alskens sygdomme omkring år 1900, hvilket var en kejserinde værdigt. Her er alt lige fra æter til opium og zinksulfat, fra sovemidler til midler for malaria og tyfus, for lungebetændelse og hjertesygdomme. Der er desinfektionsmidler, gigt- og gigtfebermidler, hoste- og smertestillende midler. 

Rejseapoteket er således ikke kun et unikt klenodie for Medicinsk Museion, men også et unikum for den medicinsk- og farmacihistoriske kulturarv. Det dokumenterer omfanget og typen af medicinske medikamenter og udstyr, der blev bragt vidt omkring med en så betydningsfuld person som Kejserinde Dagmar. Ydermere er det et vidnesbyrd om, hvordan medikamenterne blev doseret, blandet og efterfølgende håndteret i en tid, hvor apotekeren spillede en signifikant rolle i forhold til nutidens industrielt fremstillede medikamenter.

Disse vigtige unika er sammen med det kulturhistoriske og endda håndværksmæssige aspekt et afgørende grundlag for sikring og bevaring af Kejserinde Dagmars rejseapotek for eftertiden. Således har konservatoren taget hånd om rejseapoteket med tanke på formidlingsaspektet; at være en betydningsfuld person, nemlig Kejserinde Dagmar fra det magtfulde og storslåede russiske zardømme, værdig.

Det indledende arbejde forud for konservatorens arbejdsproces med rejseapoteket, har været et omhyggeligt dokumentationsarbejde i form af en detaljeret registrering af hver enkelt genstand i rejseapoteket med angivelse af placering, udseende, størrelse, materiale og evt. indhold, samt en tilstands- og skadesvurdering suppleret med fotodokumentation. Dermed opbygges et detaljeret fyldestgørende overblik over hver enkelt detalje i de enkelte genstandes historie, funktion, udseende og bevaringstilstand. Dette er fundamentale elementer, som udgør det næste skridt i konservatorens arbejdsproces; restaureringsarbejdet med nøje dokumentation af indgreb understøttet af fotodokumentation, så fremtidens konservatorer er informeret. Under restaureringsarbejdet tilstræbes det at gøre så lidt som overhovedet muligt. Dette til trods for at tidens tand har sat sine tydelige spor på Kejserinde Dagmars rejseapotek.

Rejseapoteket fremstod som helhed meget smudsigt og støvet, hvilket i sig selv var det største problem. Den omfattende mængde af smuds- og støvpartikler bidrog visuelt til et kedeligt gråligt fejlslagent indtryk af rejseapoteket og dets funktion. Ydermere var de en stor nedbrydningsfaktor, idet de kan indeholde skadelige partikler fra blandt andet luftforureningen i form af gasser, såsom svovloxider, nitrogenoxider, ozon og svovlbrinter, samt være glimrende grobund for mikroorganismer. Alt i alt faktorer, der kan forårsage uoprettelig ødelæggende fysisk og kemisk skade på rejseapoteket, hvilket skal undgås.

Det første skridt var således en omhyggelig tørrensning af rejseapotekets enkelte genstande vha. pensel og forsigtigt støvsug. Vanskelige smudsige områder blev renset med vatpind/klud fugtet med demineraliseret vand. Resultatet af denne omfattende rensningsproces var meget tydelig, idet det synliggjorde et detaljeret billede af rejseapotekets enkelte genstandes bevaringstilstand, både fysisk og kemisk. Dette lettede banen for restaureringsarbejdets næste skridt, nemlig at foretage nødvendige indgreb og at tilføje så lidt som muligt til gavn for Kejserinde Dagmars rejseapotek fremtidige bevaring.

De afrevne læderstropper på rejseovertrækket blev fæstnet til deres oprindelige plads. Løse og hængende beklædningspartier på den skindbetrukne kasse, på den indvendige indsatsbakke og på æsker med udstyr blev lagt tilbage på overfladen. Dette gælder også løse og krøllede papiretiketter på flere af flaskerne og beholderne i indsatsbakken, som blev rettet ud og lagt tilbage. Rust- og kobberkorrosionspletter på hhv. stål- og messingoverflader blev forsigtigt afrenset, så overfladen blev stabiliseret. Desuden blev skæve og løse hængsler rettet ud og skruet fast.

New Image blogLæderrem sat på plads med BEVA blogLæderrem retoucheret med indfarvet japanpapir blogRejseovertræk efter fæstnelse af 4 læderstropper (2)blog

 

 

Forsidens højre læderstrop før og efter indgrebet. Læderstroppen er restaureret med en syntetisk limfilm, BEVA 371, billede 2. Dernæst er der foretaget en retouchering med brunt indfarvet japanpapir, billede 3. På det sidste billede ses det færdige resultat.

   Skæv højre hængsel og løse skruer, samt løs beklædning.blogSkæv højre hængsel osv efter restaureringen (1) blog 

 

 

 

 

 

 

Billedet til venstre viser den sorte skindbetrukket trækasses  løse og hængende beklædningspartier, samt skæve og løse hængsler før fastlægning og udretning. Til højre ses det færdige resultat.   

Desværre kunne alt ikke lade sig gøre restaureringsmæssigt, idet Kejserinde Dagmars rejseapotek også repræsenterer konserveringsmæssige udfordringer. Nemlig de syntetiske materialer, som her tilhører den første generation af plastiske materialer. På de mange flasker og flakoner i indsatsbakken ses rødlige kapper af naturgummi, som mere eller mindre er bevaret. Indsatsbakken efter afrensning (2) blogNaturgummiet har med tiden undergået kemiske forandringer, således det er gået fra at være et blødt og smidigt til et hårdt og skrøbeligt materiale, der nemt splintrer. Desværre er der konserveringsmæssigt ikke udviklet metoder til aktiv konservering af naturgummiet, udover at der må tys til præventiv konservering i form af opbevaring i mørke i et stabilt køligt klima for at reducere nedbrydning af naturgummiet.    

Efter ca. 3 måneders restaureringsarbejde inklusive dokumentation i form af rapport med supplerende fotos fremstår Kejserinde Dagmars rejseapotek stabiliseret og vil under de rette opbevaringsforhold være sikret for eftertiden. Således kan en unik historie med et kultur -, medicin- og farmacihistorisk aspekt for fremtiden formidles på Medicinsk Museion værdigt for en russisk danskfødt kejserinde fra et af verdens mest magtfulde og storslåede riger, Det Russiske Zardømme.

Share →