Som jeg skrev for et par uger siden har Arken lige lavet en lille undersøgelse på temaet ‘Fremtidens museum’.

Museerne og den kultur, som de eksisterer i, har ændret sig markant de seneste 20 år. Bevægelsen fra mono- til multikultur, nye undervisningsformer, ændringer i medievaner og forbrugsmønstre samt demokratiseringstendenser, der bringer traditionelle hierarkier og autoriteter under pres, er blot nogle af de faktorer, der stiller nye krav til museerne. De ændrede vilkår kræver, at museerne handler proaktivt og opdaterer deres selvforståelse i forhold til den omgivende virkelighed. Hvordan udnytter vi bedst de nye og fascinerende muligheder, som fremtiden vil bringe – kulturelt, teknologisk og samfundsmæssigt?

Her er spørgsmålene — og mine korte svar (der var plads til meget mere, men jeg havde mest lyst til at skrive Twitteragtigt):

Spm 1: Hvad er museumsvæsenets vigtigste opgave i fremtiden?
Svar: At medvirke til en udvidet bevidsthed om vores fælles globale kulturarv.

Spm 2:  Hvad vil være den vigtigste udfordring inden for fremtidens museumsledelse, og hvordan bør museerne agere i forhold til denne udfordring?
Svar: At opfange den skjulte kreativitet som findes uden for de traditionelle museumskredse og mobilisere den til at forandre museerne fra nationale klenodieborge til at blive aktører i en global demokratisk kulturarvsforståelse

Spm 3: Hvad er den vigtigste udfordring inden for indsamling og bevaring i fremtiden, og hvordan bør museerne agere i forhold til denne udfordring?
Svar: At udvikle ’museum 2.0’-metoder og logistikker til ’distribueret kuratering’.

Spm 4: Hvordan ser du forskningens rolle på fremtidens museum, og hvad kan museerne gøre for at styrke deres forskning?
Svar: Museerne skal udvikle strategiske relationer med universitetsinstitutionerne, gerne inden for tilsyneladende ’ikke-museologiske’ forskningsområder.

Spm 5: Hvad er museumsinstitutionens største potentiale i forhold til publikum og formidling, og hvordan udnytter museerne bedst dette potentiale?
Svar: ’Publikum’ er en enestående ressource til at udvikle museernes kreativitet og ansvarsområde. ’Formidling’ må grundlæggende forstås som inddragelse af ’publikum’ i kulturarvsarbejdet.

Spm 6: Hvilke fremtidige udviklingsmuligheder ser du inden for kuratering af særudstillinger, og i hvilke retninger bør museerne nytænke deres udstillingsformater?
Svar: Alle udstillinger bør være særudstillinger – eller snarere, udstillingerne skal være i ’perpetual beta’, dvs. under konstant forandring, i dialog mellem de professionelle kuratorer og brugerne. Udstillingsformaterne behøver nytænkes radikalt. Hvad med alter-realistiske udstillinger?

Spm 7: Hvad er den vigtigste fremtidige udfordring i forhold til økonomi og administration, og hvordan bør museerne agere i forhold til denne udfordring?
Svar: Der vil altid mangle penge. Men den som laver noget interessant og vedkommende er ikke fattig.

Share →