I fredags holdt Lone Frank reception for sin nye bog Mit smukke genom. Historier fra genetikkens overdrev i vores  Anatomiske Teater. Der var godt fyldt op, og det virkede naturligt at diskutere den nyeste udvikling og forskning i det menneskelige genom, på et sted hvor netop menneskekroppen og dens indre sammenhænge altid har været i centrum.

Med hvad får man ud af at tage en stor og kostbar genetisk test? Hvad får man ud af at kende sit eget genom? Efter Lones egen introduktion til bogen og efter at de tre debattører — læge og genomforsker Oluf Borbye Pedersen, biolog Claus Emmeche og historiker Adam Bencard — havde været på banen, blev ordet givet frit.

Der var mange i salen, der netop satte spørgsmålstegn ved om mantraet ”kend dit genom, kend dig selv” og hele informationsmetaforikken omkring genomforskningen holder. Det blev påpeget, at størstedelen af det menneskelige genom endnu ikke er kendt, og at selv genomforskere og videnskabsfolk har svært ved at forstå hvordan denne del af mennesket egentlig fungerer.

Men som Lone også var inde på, så er det vi ser nu kun begyndelsen. Selvom det man kan få at vide om sig selv ved at tage en genom-test i dag er begrænset, så vil det felt i fremtiden få en stor betydning for hele vores menneskesyn.

Alt i alt var kritikken meget positiv, og bogen havde allerede inden den udkom inspireret en af deltagerne til at spørge Lone: ”Jeg skal helt sikkert have lavet en. Hvilket firma ville du anbefale?” For hvis firmaet går konkurs, hvor havner oplysningerne så? Er ens genetiske oplysninger private, eller skal de deles med videnskabsfolk og offentligheden, så de kan bruges til at forstå genomet bedre?

På Harvard University er man f.eks. godt i gang med Personal Genome Project, hvor målet er at 100.000 frivillige skal offentliggøre deres gensekvenser og andre personlige oplysninger, så vi kan få en større indsigt i denne dimension af kroppen og dens brugbarhed i bekæmpelse af sygdomme.

Ligesom Personal Genome Project er Lones bog også meget personlig. Måske er det efterhånden sådan, at nu mere kompliceret det videnskabelige felt bliver, jo mere er der brug for en personlig vinkel og et personligt engagement, for overhovedet at kunne forstå det.

Se også Claus Emmeches indlæg ved bogpræsentationen her.

Share →