For noget tid siden var jeg til en workshop med titlen “How to make a great poster“, hvor jeg for første gang selv prøvede kræfter med denne i mine øjne lidt sære form for videnskabskommunikation. Jeg deltog, fordi jeg var nysgerrig omkring hvad posters egentlig går ud på, og fordi jeg selv havde været med til at arrangere workshoppen sammen med resten af styregruppen i  ‘Network for Young Scholars‘ (NYS) i det interdisciplinære Center for Sund Aldring.

En bagtanke med workshoppen var således at introducere poster-genren til ph.d.’er og post docs i centeret, som traditionelt ikke bruger posters – og så se, om det kunne danne grobund for faglige udvekslinger og tværvidenskabelige diskussioner om god forskningskommunikation. Jeg håber, det lykkedes. I hvert fald gav det mig et for en historiker og filosof forholdsvist unikt indblik i poster-produktionens hemmeligheder. Som den ene underviser på workshoppen beskrev det, så ligner en poster jo mest af alt en mellemting mellem et kæmpe visitkort og en artikel i miniformat.

Her er mit bidrag til workshoppen (før jeg vidste noget om, hvordan man laver en poster):

Poster-genren forener ideelt set to elementer, som man sjældent støder på inden for de dele af humaniora, jeg kommer fra: korte præcise tekster og visuelle virkemidler. Og det var helt klart også dét, der var udfordringen – og som ikke ligefrem lykkedes for mig i dette første forsøg. For at virke skal den helst være overskuelig, struktureret og pointen skal være til at finde i løbet af 2-3 minutter. Selv om billedet af min poster her ikke er stort nok til at man kan læse teksten, tror jeg, det er klart, at disse kriterier ikke blev opfyldt.

Workshop-underviseren Lars Mathiasen gjorde desuden meget ud af at tale om at være bevidst om sit publikum og hvor fag-interne begreber og visuelle virkemidler, man bruger. Meget banale pointer, men ikke desto mindre noget, som var en udfordring for især de naturvidenskabelige posters. Og Claus Desler gav et lynkursus i hvordan man helt praktisk konstruerer sin poster i et helt almindeligt power-point program.

Efter disse gode tips og gode diskussioner på workshoppen følte jeg mig klar til at lave en ‘rigtig’ poster og deltage i min første poster-session. Hvordan dét gik – og flere overvejelser om, hvorfor man ikke bruger posters inden for humaniora – fortæller jeg om i min næste blogpost.

Museion har haft en udstilling om posters for et par år siden. Se lidt fra den her.

Share →