Kan man bruge virus til at bekæmpe virus? Ja, siger forskere fra California Institute of Technology i Pasadena, der i en Nature-artikel netop i dag – dagen før World AIDS Day –  har offentliggjort, hvordan de ved hjælp af en harmløs virus har gjort mus resistente over for HIV-infektion. Der er tale om en alternativ strategi til en HIV-vaccine, som er baseret på genterapi.

I dag er vi i stand til at fremstille antistoffer, som kan neutralisere HIV. Men det er endnu ikke lykkedes at fremstille en vaccine, som resulterer i dannelsen af netop disse antistoffer. Derfor har man nu prøvet genterapi. En metode hvor man simpelthen ændrer den genetiske kode, således at man er i stand til at producere det helt rigtige antistof. Men hvordan kan man lave en sådan ændring? Men bruger en anden virus! Forskerne har i dette tilfælde valgt en såkaldt adeno-associeret virus (AAV).

AAVs genom består af en enkel DNA-streng, der kun er knap 5000 baser lang. Til sammenligning består det humane genom af omkring 3 mia. baser. Dette simple virusgenom indeholder de få gener, som virus har brug for i sin livscyklus. Generne koder for proteiner som tillader viruspartiklen at komme ind i en celle, slippe fri fra cellens forsvar, komme ind i kernen, integrere sig i cellens eget DNA, producere ny viruspartikler og til sidste lade disse slippe fri fra cellen for at starte en ny infektionscyklus. Dette genom er blevet ændret, således virussen i stedet har ét formål – at indsætte sig i værtscellen og producere et antistof, der kan neutralisere HIV. Der er som sådan ikke længere tale om en virus, men blot en vektor, der kan transportere en genetisk kode ind i en værtscelle.

I forsøget indsprøjtes mus først med AAV i lægmusklen. Disse mus transplanteres herefter med humane immunceller (da det er disse, som HIV angriber). Herefter udsættes musene for en temmelig voldsom HIV-infektion. I en kontrolgruppe af mus, som ikke har fået AAV, konstateres et hurtig tab i antallet af humane immunceller (af typen CD4, der netop angribes af HIV), hvilket kan sammenlignes med et HIV-infektionsforløb i mennesker. I de AAV-inficerede mus, der producerer det HIV-neutraliserende antistof, ses en komplet beskyttelse mod HIV. Niveauet af humane immunceller forbliver uændret. Efter otte ugers forsøg bliver musene aflivet og man undersøger deres milt for HIV-infektion. Igen kan det her konstateres at de antistof-producerende mus er beskyttet mod HIV.

Kan dette så bruges i mennesker? Ja, siger forskerne bag artiklen. Der skal naturligvis kliniske forsøg til for at afgøre, hvordan det humane immunforsvar reagerer på den beskyttende virusinfektion, og om den vil resultere i produktion af en tilstrækkelig mængde antistof til at kunne beskytte mod HIV. Men hvordan mon folk vil have det i forhold til at skulle lade sig “smitte” med en virus for at beskytte sig mod en anden? Vil der ikke kunne opstå tvivl om denne ellers harmløse virus vil kunne mutere og ende med at være skadelig? Det er uanset hvad en interessant strategi, og det bliver virkeligt spændende at se, hvad det evt. kan føre til i mennesker.

Tagged with →  
Share →