I et lille rum midt inde i Rigshospitalets enorme bygningskompleks sidder en ung mand, og sprinter på en uddateret motionscykel. Han er omgivet af andre mænd i grønne bukser og hvide T-shirts, som skiftevis tager blodprøver og hepper højlydt eftersom belastningen i pedalerne øges. I januar var jeg vidne til dette lettere surrealistiske optrin, da jeg sammen med Niels Christian besøgte professor Niels Sechers forskningslaboratorium, for at indsamle en transkranial doppler (se Niels’ blogpost).

Forsøget løber over flere måneder, og er en del af et sweitzisk forskningsprojekt, der bl.a. skal undersøge hvordan stofskiftet og blodcirkulationen opfører sig henholdsvis i hvile og ved motionering ved normal ilttilførsel (normoxi) og ved sænket ilttilførsel (hypoxi) svarende til at befinde sig 45oo meter over havniveau.

Det kræver en ret erfaren forsøgsperson at gennemføre det dagslange program, der går fra en dvalelignende hviletilstand over medicin, der blokerer det parasympatiske nervesystem, får hjertefrekvensen til at falde, nedsætter spytproduktionen og gør det umuligt at tisse, til ræset på cyklen i iltfattig indåndingsluft. Alt sammen iført diverse venekatetre i arme og hals.

Filmen her er en meget kort version af mange timers koordineret samarbejde mellem forsøgsperson og forskere. Man kan tydeligt at mærke den afslappede hold-ånd der var til stede ved forsøget, nærmest som hos en professionel boksers træningscrew:

httpv://youtu.be/wNocv7FeFO4

Tagged with →  
Share →