Medicinsk Museion overtog for et par år siden de blindehistoriske samlinger fra Institut for Blinde og Svagsynede (IBOS). De er godt dokumenterede og blandt de bedste af sin slags i verden. Samlingerne indeholder genstande og billeder der illustrerer de problemer der er forbundet med et liv med et alvorligt handicap, men også den udvikling der er gennemført for at blinde og svagsynede kan få så god kompensation for deres handicap som muligt. De viser hvilke muligheder der har været for uddannelse og job gennem mere end 150 år, den centrale betydning af udvikling og anvendelse af kommunikationsmidler og behovet for at kunne leve et godt socialt liv.

Det pædagogiske materiale viser i hvor høj grad følesansen har været inddraget i undervisningen. Punkter har været anvendt til at læse både bogstaver og tal i skønlitteratur og som undervisningsmateriale. Samlingerne indeholder reliefkort der har været brugt til undervisning i geografi hvor de geografiske forskelle i bjerge, floder, kyststrækninger og byer kan aflæses med fingrene.

De enkelte undervisningsmaterialer har været flittigt brugt og det kan ses på dem. De er for længst blevet museumsgenstande og de skal ikke længere opflyde deres oprindelige formål som følefigurer. Vi skal sikre at de bevares på en forsvarlig måde men betyder det at de skal opbevares i et mørkt magasin eller en aflåst montre?

En del af undervisningsgenstandene er følefigurer. Følefigurerne har været brugt til at give den blinde eller svagsynede en bedre forståelse af den verden der er omkring dem. Hvordan ser en mariehøne ud? Og en edderkop. Edderkoppen er ikke et insekt den har nemlig 8 ben. Hvordan føles en politiuniform og kan man få en forståelse af en pyramide ved af føle på en rumlig model af den? Samspillet mellem form og materiale er afgørende for at kunne forstå mariehønen og pyramiden, og at kunne fordybe sig i dem ved at føle dem men uden at kunne se dem.

Post.doc. Jan Eric Olsén og phd.studerende Emma Peterson deltager lige nu i en konference ”Science and Technology Studies” i Stockholm hvor de fortæller om deres forskningsprojekter. I den forbindelse ville de gerne bruge nogle af genstande fra den blindehistoriske samling til at visualisere følelsens betydning. Transport og håndtering er noget af det mest belastende for museumsgenstande men vi bevarer dem netop for at de skal kunne give os nye forståelser.

Mariehønen og edderkoppen blev derfor renset og monteret så de kan transporteres sikkert til Stockholm. Mariehønen er bevaret på sin oprindelige plade og er nu monteret i en relativ neutral ramme og edderkoppen, der har mistet sin oprindelige monteringsplade, er fæstnet på et nyt underlag. Det betyder at de kan bruges på konferencen. Deltagerne kan holde dem i deres midlertidige montering, komme helt tæt på dem og få en god fornemmelse af deres form og materialernes betydning for deres funktion som følefigurer, uden at det medfører at de skrøbelige materialer bliver ødelagt ved berøring. Jan Eric og Emma vender tilbage med deres erfaringer fra konferencen i en senere blogpost.

Glasøjnene er også på rejse til Stockholm men de er ikke så udsatte som mariehønen og edderkoppen.

Share →