Vi har brug for offentlighedens hjælp.  I den kommende udstilling “Fedme – Hvad er problemet?” skal vi fylde en hylde med slankebøger og nogle montre med slankemedicin, men vores egen samling rummer ikke disse objekter. Derfor afholder vi nu en “Frit lejde”-aktion, hvor alle opfordres til at tømme skabe og reoler for udtjente slankekure. Det spiller ingen rolle, om kurene er blevet gennemført med succes eller fiasko – vi tager med glæde imod alt.

[flickr id=”7365998816″ thumbnail=”original” overlay=”true” size=”original” group=”” align=”right”] I databasen for Den Nationale Sundhedsprofil, der er Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundheds barometer for vores generelle sundhed, kan man læse at 13 % af mænd og 24 % af kvinder i den bagvedliggende undersøgelse i meget høj grad ønsker at tabe sig. At dømme efter ugebladenes typiske overskrifter i januar er ønsket om at tabe sig – lidt eller meget – stærkt nok til at sælge blade i tusindvis. At gå på kur, er noget de fleste kender til, og det vel også en udbredt erfaring, at det kræver mere end almindelig viljestyrke at først at nå sit mål og siden holde vægten nede. Set i det lys er der ikke noget at sige til, at der findes et udbredt ønske om at finde nemme løsninger, der måske nogle gange får os til at hoppe på mere eller mindre tvivlsomme løsningsforslag. Vi leder efter eksempler på alle slags kure – både lægeordineret medicin og tv-shoppens mirakelkure. Og vi efterlyser slankebøger – alt fra kål- til stewardessekuren.

Udstillingsgruppens Sven Erik Hansen har kigget nærmere på forskellige afmagringspræparater, dvs. egentlige lægemidler, der gennem det 20. århundrede har været ordineret mod overvægt. Igennem tiden er det mange forskellige principper, der har ligget til grund for behandlingen. Allerede omkring år 1900 var man fx på sporet af, at man kunne påvirke stofskiftets forbrænding med hormonpræparater udvundet af skoldbruskkirtlen (produktnavnene Thyreoidini og Thyroxin). I en periode i 1930erne forsøgte man sig med et affaldsprodukt fra sprængstofproduktion (alfa-dinitrofenol bl.a. med produktnavnet Dalfan), der afkoblede forbindelsen mellem forbrænding og energiproduktion på en måde, der gav vægttab, men desværre også i for store doser kunne forårsage en overophedning af kroppen, der kunne være dødelig. Efter 2. Verdenskrig var det særligt amfetaminlignende produkter, der var i omløb som slankemedicin. Produkter havde navne som Dobesin og Lucofen,  og deres effekt var at hæmme appetitten, så man spiste mindre, og dermed tabte sig. I dag er er mange af de præparater, der findes på markedet  de såkaldte orlistater (fx. Xenical og Alli), der har den effekt, at de hæmmer tarmens nedbrydning af fedt.

Som det ses har det gennem tiden være mange forskellige steder i kroppen, man har forsøgt at sætte ind medicinsk, hvilket måske nok er en del af forklaringen på, at det er så svært at tabe sig: Der er ikke én enkel forklaring på, hvorfor vi bliver overvægtige – det er en kompliceret affære. Vi vil udrulle noget af denne historie om slankemedicin gennem tiden i udstillingen, så skulle nogen ligge inde med gamle medicinæsker og pilleglas med nogle af disse præparater, tager vi også meget gerne imod dem.

Hvor og hvordan:  Vi afholder en frit lejde-aktion på søndag d. 17. juni kl. 12.00 – 15.00. Kom forbi museets gård og aflever dine udtjente slankekure. Til gengæld giver vi gratis adgang for to personer til en omvisning på museet ( kl 13.30, 14.30 eller 15.00) eller en fribillet, der kan indløse, efter udstillingen er åbnet.

Man kan også kontakte os: undertegnede på /35 32 38 21 eller Niels Vilstrup på   /28 75 38 06.

Share →