Her følger den tale som prodekan Birthe Høgh, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, holdt i forbindelse med åbningen af udstillingen MEDICOTEKNIK onsdag den 27. november 2013:

Først mange tak til formand Kim Dremstrup for invitationen – og et stort tillykke til Dansk Medicoteknisk Selskab med 40-årsjubilæet – som fejres med åbningen af Medicinsk Museions udstilling MEDICOTEKNIK.

Forskning, uddannelse og formidling er universitetets kerneaktiviteter. I universitetsloven står at universitetets forsknings- og uddannelsesresultater skal bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet.

På forskningssiden har vores fakultet, der udgør en tredjedel af Københavns Universitet ansvaret for de humanmedicinske, veterinærmedicinske og farmaceutiske fagområder.

Og inden for dette spektrum af fagområder spiller medicoteknik en afgørende og vigtig rolle både i form af laboratorieinstrumenter i forskningen og i form af diagnostisk udstyr og behandlingsmetoder i klinikken, hvad enten det gælder sygdom hos mennesker eller dyr.

Medicoteknik er en integreret og uundværlig del af vores forsknings- og uddannelseshverdag.

I alt har fakultetet 18 kandidatuddannelser og i denne forbindelse vil jeg især fremhæve kandidatuddannelsen civilingeniør i medicin og teknologi, som vi udbyder i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Vi uddanner bl.a. læger, tandlæger, dyrlæger, farmaceuter og ikke mindst øvrige kandidater bl.a. indenfor folkesundhedsvidenskab.

Udover bachelor og kandidatuddannelser udbyder vi forskeruddannelse, hvor ph.d.-graden kan opnås. Vi har landets største ph.d.-skole med 1.500 ph.d.-studerende. Mange af de ph.d.-studerende anvender medicinske teknologier i forbindelse med deres forskning, der spænder vidt fra molekyle- til samfundsforskning.

Ud over forskning og uddannelse har universitetet, som jeg indledningsvis nævnte, også forpligtigelse til forskningsformidling.
Formidling af forskningsresultater i videnskabelige miljøer er en naturlig del af forskningen, men vi lægger også stor vægt på at resultaterne af forskningen formidles så samfundet ud fra de resultater, der er opnået kan løse de udfordringer, vi står overfor.

• Vi oplyser politikere og andre beslutningstagere om hvor vigtigt det er med forskning og udvikling også på det medicotekniske område.
• Vi samarbejder med industrien og etablerer medicotekniske forsknings- og udviklingsprojekter.
• Og vi vil at befolkningen i sin helhed skal blive klogere og mere velinformerede, om hvad der foregår indenfor sundhedsforskningen, herunder inden for den medicotekniske forskning.
• Mange vil møde medicoteknik i klinikken i form af diagnostisk udstyr, eller som hjemmeteknologiske hjælpemidler.

At nå ud til en bredere befolkning er ikke mindst vigtig. For hvis borgerne får mere indsigt i de nye muligheder, vil den enkelte borger blive bedre i stand til at tage ansvar for egen sundhed i samarbejde med eksperterne, fx på det velfærdsteknologiske område. Der ligger også en grundlæggende forpligtelse til at inddrage borgerne i forskningen og udviklingen af ny teknologi.

Man kan formidle forskning til samfundet på mange måder. På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet satser vi på tre områder:

1) For det første satser vi fortsat på forskningsformidling i form af websider, pressemeddelelser og formidling via journalister i trykte og elektroniske medier.

Det er vigtigt for mange mennesker læser stadigvæk aviser og ser fjernsyn. Hvis vi kan få fem minutter til at præsentere et nyt forskningsprojekt i DR’s Deadline kan det fange mange menneskers opmærksomhed.

2) For det andet skal vi ikke glemme den kendsgerning at ca 50% af den danske befolkning mellem 15 og 60 år er på Facebook. De nye sociale medier fylder mere og mere i menneskers liv – også politiker og beslutningstagere og industrifolk er på sociale medier.

Så det er vigtigt at udvikle forskningsformidling via sociale medier som kommunikationsplatforme ikke mindst indenfor velfærdsteknologiområdet.

3) Og for det tredje, så er vi så heldige her på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet at vi har et af verdens bedste og internationalt mest kendte medicinske museer – Medicinsk Museion.

Museer har jo den styrke, at her handler formidlingen ikke bare om tekster, ord og billeder, som det gør i aviser, fjernsyn eller sociale medier.

På museer knyttes formidlingen til noget meget håndgribeligt. På museer kan man bogstaveligt røre ved ting og sager (eller i hvert fald få lyst til at røre ved dem!). Og som alle ved, har ting og sager en næsten magisk attraktionskraft, når det gælder om at vise hvordan verden hænger sammen.

Dette med at komme tæt på er vigtigt for læringen, det ved sådan set alle, som har undervist i klinikken eller i laboratoriet, men det gælder såmænd også på museer – har museumschef Thomas Söderqvist fortalt mig.

Det at kunne se rigtige medicinske ting og sager, i stedet for at bare læse om dem, gør formidlingen enormt meget mere levende og engagerende. Og det gælder selvfølgelig ikke mindst inden for et område som medicoteknik, som er et overordentligt bredt fagområde.

I sagens natur handler det i meget høj grad om ting og sager – instrumenter, værktøj, genstande, som anvendes til at undersøge for sygdomme eller til at behandle sygdomme – og nogle gange kan livsvigtige medicotekniske genstande implanteres i kroppen – tænk blot på pacemakere.

Så derfor satser Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet meget på vores museum Medicinsk Museion som det sted, hvor vi kan udvikle medicinsk forskningsformidling.

Vi ser Medicinsk Museion som et forsøgslaboratorium for forskningsformidling for at udvikle nye former for udstillinger og for at afprøve nye former for formidlingssamarbejde med eksterne aktører, fx. patientorganisationer, hospitaler og industrien.

Det nu aktuelle samarbejde med Dansk Medicoteknisk Selskab er et meget fint eksempel på et sådant eksternt samarbejde, og vi håber, at det vil danne model for lignende samarbejdsaftaler omkring forskningsformidling i fremtiden.

Afslutningsvis vil jeg gerne på vegne af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet ønske et stort tillykke med Selskabets første 40 år, og jeg kan fra fakultetets side sige at vi er sikre på at selskabet fremover vil bidrage til, at indfri de store forventninger samfundet har indenfor det medicotekniske område.

Vi glæder os til at fejre jubilæet og til åbningen af jubilæumsudstillingen MEDICOTEKNIK. STORT TILLYKKE!

Tak for opmærksomheden!

Share →