Nordsøens bølger giver Skibslægen søsyge. Det stilner dog af, men barometret stiger, og der opstår tæt tåge. Der er hunde ombord, der reagerer kraftigt på tågehornene. Det er den 24. december 1900, og skibslægen åbner sin julegave, som kræver, at klaveret bliver stemt i næste havn. Læs øvrige afsnit her.

2.

Man skulle tro at søsyge eller havsyge er den oftest forekommende sygdom til søs, og dermed den vigtigste opgave for en skibslæge, men i hele 1800-tallet, nævner ”Lægebog for Søfarende” (der er udarbejdet med henblik på at vejlede kaptajnen, når der ikke er læge om bord), slet ikke søsyge. Søsyge blev/bliver ofte indregnet som en erhvervsgene for sømænd, der ikke behøver hjælp til den slags. Skibslægen Arne Faber blev selv søsyg, og til alt held havde han sin egen kur mod “havsyge”, som han formentlig ikke har delt ud til hvem som helst:

23-12-1900.

Nordsøen

Vi lettede Anker Klk 5 igaar. Kaptainen opdagede pludselig, at hans Kone havde fødselsdag. Champagne uundgaaelig (udmærket Middel mod ”havsyge”) Jeg vaagnede i morges i underlig Sindsstemning. Kaptainen stikker Hovedet ind ad Døren: op Doctor! Op at se paa Hanstholm Fyret. Den ene Haand krampagtig fast i Køjen; den fri Haand maatte besørge paaklædning og Vask. – Morgenmad: Havregrød og Æg – op med det igjen! Frokost: herlig fisk: hen til Læsiden, ud med det! Ind og spise videre: Ah! Det blev dernede. Vesterhavet er dejligt, naar man sidder ved Lønstrup på Strandbredden – Nu! Det er nederdrægtigt – : Krapsøer, Braadsøer, Styrtesøer, Dønninger, Stød og Uro. Skibet rullede mindst 15 Gange i Minuttet, snart med Næsen snart Bagen i Vejret, vralter som en And, pruster som en Flodhest og stønner som en gammel Kone med Asthma.

Da medicinkisterne ikke indeholdt specifikke midler mod søsyge, gav mange skippere nybegyndere i sømandsfaget et stort krus saltvand, når de skulle hærdes. Det fremkaldte omgående opkastning, og så var han renset ud en gang for alle, eller han lod i hvert fald være med at beklage sig senere hen.(1) 

Det er heldigt at skibslægen hører til dem, der overvinder søsygen efter nogen tid til søs. Han begynder at oparbejde en hverdag om bord. At “spytte til luvart” er en dårlig idé, da det er op mod vinden, og man selv får det i hovedet:

 ”Go on! Go on! Fine Weather to day”, raaber Kaptainen ind i Køjen imorges klk 7½, op som en Raket (man lærer at lystre en Komando her ombord) – 2 blødkogte Æg – og saa sin Morgentur ”rundt om Skibet” med Schagsnadden i Munden, øvende sig i maritime Udtryk og passende paa, at man ikke spytter til luvart, hvilket kun er tilladt, naar man har passeret Cap- Horn – siger Styrmanden.

Kommunikationen mellem de internationale besætningsmedlemmer glider uden problemer. I hvert fald når man er officer:

Kaptainen, de 3 første Styrmænd og Maskinmestre + Lægen ere danske og tale dansk – engelsk, Fyrbødere og Kokkene ere Kinesere og tale engelsk-kinesisk, Resten ere russisk Estlændere og tale tysk-russisk, alligevel forstaa vi hinanden fortræffeligt. En Finger i Vejret betyder en Baier, det ene Øje knebet til betyder en Brandy (Snaps).

Billede fra skibslægens samling med følgende tekst: "Familieliv ombord".

Billede fra skibslægens dagbog med følgende tekst: “Familieliv om bord”. Det er nok de hunde, der “blev stiktossede af skræk”, da tågehornene tudede.

Juleaftens dag passerer damperen ”Manchuria” Helgoland og Hollands kyst. En ny slags vejrproblemer melder sig, da julen står for døren. Skibslægen spiller klaver og får gave hjemmefra:

2 Brev                                                                                        24-12-1900.

Herligste Vejr af Verden, smult Vande Farten gaar forbi Helgoland og langs Hollands Kyst; man mærker man nærmer sig land. Det vrimler med Fyrskibe og Bøjer. Barometret steg stadig, saa vi hen paa Eftermiddagen havde en meget stærk Taage.
Dampfløjte og Taagehorn tudede én Ørerne fulde og gjorde 2 danske Hunde her ombord stik tossede af Skræk. Endelig lykkedes det os at faa fat i en Lods og nu gaar det for halv Kraft, langs Belgiens Kyst nedmod Vlissingen, som vi naar hen mod 11 i Aften, for i Morgen tidlig at naa Antwerben. Min julepakke aabnedes i dag til Middag, da jeg næppe faar Tid i aften.” ..”Drot og Marsk” glæder jeg mig til at spille, naar vi faar Klaveret stemt i Antwerpen.


Reference:

(1) Skørbug, beskøjter og skibskirurger, Træk af søfartsmedicinens historie, Nick Nyland, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet, Esbjerg, 1994.

Tagged with →  
Share →