Skibslægen holder sin besætning sund, selvom den snart ligner en zoologisk have. Han fortæller om dyr, mad og drikke fra sit ophold i Singapore. Læs de øvrige afsnit her.

23.

Efter 130 dages togt er skibslæge Arne Faber stadig om bord. De har tilbragt 3 dage i Singapore efter afsejlingen fra Saigon, hvor de har fået udvidet besætningen til en mindre zoologisk have. Skibslægen skriver i sin dagbog:

19de Brev 

I min sidste ”Insektoversigt” i sidste Brev (fra Singapore) mangler der – foruden adskillige for mig navnløse Dyr – et lille infamt Væsen, der kaldes Cobrabillen; med den indtagne Last af Cobra (tørret Cocusnøddekjærne) følger en meget lille Bille af Størrelse som en meget lille Flue, den optræder i Millioner, trænger ind allevegne, fylder Ens Næse og Øjne, kryber ned paa Halsen af En, svømmer om i Ens Øl – og er i det Hele allevegne, hvor den ikke hører hjemme. – Efterhaanden bliver man imidlertid saa vandt til alt det Kryb, at man næsten savner det, naar man en sjælden Gang er nogenlunde forskaanet. –
”Manchuria” er efterhaanden omdannet til Zoologisk Have. – Foruden de utallige Insekter, der forøges for hver Havn vi komme til, har Skibet yderligere anskaffet sig 5 Abekatte, en norsk Kaptain, 2 Englændere, 3 Papagøier, 10 Risfugle og 12 andre smaa Sangfugle, en udstoppet Krokodille og en Hundreaargammel Buhdafigur, – saa vi klager ikke paa Underholdningen. –
Min lille Abekat tror jeg nu har en Skrue løs et eller andet Sted. Engang imellem udstøder den nogle gyselige Hyl, og stiller sig paa Hovedet med Benene i Vejret. – Jeg har dog godt Haab om dens Helbredelse, igaar aflagde den nemlig Besøg hos Skibskokken, der viste den al den Ærbødighed som Skibslægens Abekat kan forlange, efter at Dyret havde tømt Tobakskassen i Køjen, vendt Bunden i Vejret paa Blækhuset, lagde den sit Visitkort og gik stolt ud af Døren. –

"Singapore. Promenaden". Her har skiblægen gået og studeret alle de forskellige nationaliteter. Foto: Skibslægens samling fra togtet.

“Singapore. Promenaden”.
Her har skiblægen gået og studeret alle de forskellige nationaliteter.
Foto: Skibslægens samling fra togtet.

Skibslægen fortæller, at han nød de tre dage i Singapore i fulde drag. Han er betaget af det brogede tropeliv med så mange forskelligartede folkeracer og stammer, som mødes. 8000 europæere – især englændere – 200.000 kinesere og desuden masser af malayere, hinduer, siamesere, amammanere, Cochinkinesere, armeniere, og hvad de ellers hedder. Han gemmer et betagende maleri i sin erindring: ”En straalende Sol paa en skyfri Himmel, hvide Huse med baggrund af blaa Bjærge og en nøgen brun Hindukrop som Forgrundsfigur”. Skibslægen skriver om mad og drikke i Singapore. “Nationaldrikken” Whiskey, har en særlig betydning for sømændene i både positiv og ikke mindst negativ forstand:

                                                                                                                                                                             

Her myldrer det med mennesker ved havnen i Singapore. Foto: Skibslægens samling fra togtet.

Her myldrer det med mennesker ved havnen i Singapore.
Foto: Skibslægens samling fra togtet.

17-5-1901

Jeg spiste forleden ”tiffin” i Singapore i – Hotél, hvis Spisesal er som en Kirke i Størrelse. Man betaler sin 1½ Dollar og faaer Spisesedlen foran sig. Af denne der indeholder 17 Numre, kan man saa udtage, hvad man vil eller gjennemgaa dem alle 17, forfra, bafra og fra Midten, og naaer man er færdig, kan man begynde igjen – og saa spiser man sig endda fra Bordet skrupsulten – sé det er Kunsten!
Tuborgøl kan faaes paa flere Restauranter. – Nationalretten her i Østen er Carry og den serveres ogsaa under utallige Former og Tilberedninger og i en saadan Styrke at Ens Haarrødder brænder som Ild for hver Mundfuld. –
Nationaldrikken er Whisky og Folk tror paa den som paa et Evangelium, den hjælper mod Varme, Malaria og andre Febre, daarlige Maver, Hypechondri og Næringsorger, Moskitostik og Slangebid, Blegsot og Bændelorm. – Intet under at der drikkes utroligt herude, en Flaske Whisky om Dagen for et Menneske regnes ikke for sjældent. – Rejser et Menneske hjem til Europa af Helbredshensyn: fordi han ikke ”Kunde taale Varmen”, saa spørg ham blot om det ikke snarere var fordi ”Sodavandet” var for koldt herude; og for de 6-7 af 10 Tilfælde vil det passe. –
Foreløbig er det kun Europaerne, der drikker, – En Kineser sér man saa godt som aldrig fuld, men det kommer efterhaanden som disse sidste blive lidt mere ”civilicerede”. –
Vi nærme os nu til Penang, en lille Ø ved Malayahalvøen, hvor vi skal laste Cobra og andre Tropefrugter – og saa sige vi Farvel til ”Østen” for at staa vesters. – Ceylon komme vi ikke til, den maa jeg gjemme til en anden Gang.
Sundhedstilstanden paa Skibet er naturligvis fortræffelig; Busck har jeg ikke sét noget til, jeg véd kun at Amam laa 12 Dage i Karantæne da de kom fra den pestbesmittede Honkong…

Det lyder som om, at skibslægen mener, han har stor indflydelse på, at besætningens sundhedstilstand er fortræffelig. Han indvier os dog ikke i, hvordan han bærer sig ad med det. Busck, som skibslægen omtaler til sidst, er hans ven og kollega, der samtidigt sejler som skibslæge på ØK-skibet “Amam”.

 

Tagged with →  
Share →