Man kan faktisk godt sige, at Skibslægen starter og slutter sit lægelige virke i Rusland. I hvert fald var han ansat i “Det Russiske Østasiatiske Kompagni” og sejlede til Rusland, da han var helt nyuddannet, og hans livs sidste rejse var også med fagligt indhold og gik til Rusland.  Den tog livet af ham. “Manchuria” får en dramatisk skæbne, havner på japanske hænder og ender med et forlis. Læs de øvrige afsnit her.

I følge sønnen Tobias Fabers notater og “Den Danske Lægestand”(1), stopper skibslæge Arne Faber som overlæge på Silkeborg Bad i 1933, efter 17 års virke. I den tid har han også fungeret som skibslæge under fangestransport i 1919 og ved afstemningen i Sønderjylland 1920 (1).
Herefter bliver Arne Faber overlæge på Hald Folkekuranstaltalt. Det er et helårsjob, og familien flytter permanent til Jylland i en kæmpestor villa. Hustruen Bodil Faber blomstrer op af denne flytning. Hun kan lide at have frit udsyn over heden og have helt sit eget, hvor hun f.eks. ikke skal spise med patienterne, som hun skulle i Silkeborg.
Familien får bil. Arne Faber er en elendig chauffør, der skifter mellem at køre 10-15 km/t og 70 km/t (hvilket var stærkt i datidens målestok). Bodil Faber bliver derimod en meget habil chauffør, der ved sin koncentrerede, rolige kørsel, når frem lige så hurtigt.

De har et dejligt år på Hald. Moderen er glad, og faderen  er så optaget af sit virke, hvor han finder patienterne mere interessante rent sygdomsmæssigt, og der er store planer undervejs om udvidelser og ændringer. Sønnen Tobias Faber beskriver stemningen i hjemmet som lykkelig det år.

Et af Arne Fabers billeder fra Stockholm, hvor han fik udleveret sin medicin på vej hjem fra Moskva. Billedet er dog taget ved en tidligere rejse i 1898.

I maj måned 1934 rejser Arne Faber og kone til lægekongres i Moskva, hvor Arne Faber får maveforgiftning, og bliver forkølet. Tobias Faber skriver:

Universalmidlet Vismut blev indkøbt i Stockholm med 10 gange for meget morfin – ingen ved, hvordan det gik til.

Vismut = Bismut er et grundstof (Bi) og blev anvendt i forskellige kemiske former bl.a. mod diarré og mavesår, som Arne Faber havde været meget syg af tidligere. Jeg kan ikke finde nogen farmakologiske beskrivelser af, at Bismut skulle have været brugt i sammenblanding med morfin, men ved forgiftning med morfin bliver vejrtrækningen hæmmet. Dengang havde man ikke fundet en modgift til morfin, og man havde heller ikke en effektiv måde at trække vejret for folk på. Så Arne Faber har sikkert trukket vejret overfladisk uden at hoste igennem. I hvert fald er han svækket, da han kommer til  København og bliver indlagt, og en lungebetændelse støder til. Der er 10 år til markedsføringen af penicillin, og Arne Faber dør efter få dage d. 20. maj 1934. Tobias Faber mistede sin far i en alder af 18 år, og han afslutter sin beretning om sin slægt og sit liv med denne sætning:

Vor lykkelige barndom var slut!

S/S MANCHURIA. I dansk havn efter branden i Port Said.
Foto: Museum for Søfarts billedarkiv.

Og hvordan gik det så “Manchuria”?
I 1902, allerede året efter at skibslægen var hjemvendt fra Kinatogtet, kunne man læse følgende i Illustrerede Tidende, København (2):

Det Russisk-østasiatiske Compagni’s nye mægtige Fragtdamper, der for et Par Aar siden løb af Stabelen paa Burmeister og Wains Værft, har nylig tilbagelagt en Rejse fra Port Said til København i en yderst ynkværdig Tilstand. For to Maaneder siden, da Damperen lige var ankommen til Port Said, slog der pludselig Flammer frem fra Ventiler og Luger, og i mindre end en Time var alle brandbare Dele paa Dækket Ildens redningsløse Bytte. Det var i selve Ladningen, der hovedsagelig bestod af Kobra, Kokosnøddeskaller, at Ilden var opstaaet ved Selvantænding, og det eneste der kunde gøres for at redde den øvrige Ladning var at sænke hele Skibet til Bunds.

S/S MANCHURIA efter brand i Port Said 1902.
Fotograf: Berlingske
Foto: Museum for Søfarts billedarkiv.

Det blev derfor slæbt bort fra Kajen og fik Lov at synke til Bunds, men Vandet kunde ikke naa ind over Rælingen, saa alt hvad der fandtes paa Overdækket blev fuldstændig ødelagt. I halvtredje Døgn gav Kobra-Olien Ilden Næring, og da den endelig slukkedes, stod kun Dækkets Metaldele tilbage i sælsomt forvredne Former. Var Branden opstaaet nogle Dage før eller senere paa aabent Hav, vilde en frygtelig Katastrofe have været uundgaaelig. Nu indskrænkedes Skaden til materielle Værdier, idet Mandskabet og de faa Passagerer i yderste Øjeblik kom fra Borde tillige med nogle Krokodiller og Aber, der er ankomne her i god Behold. Efter en Maaneds foreløbig reparation, kunde Manchuria forlade Port Said, og nu ligger den i Frihavnen, hvor 300 Mand straks gik i Arbejde med at losse Kobraen og fjaerne de uhyggelige rustrøde Metalkonstruktioner paa Dækket. Under et øredøvende Spetakel svinges Hundredvis af Hamre for at løsne Boltene i de mægtige Jernplader, mens Dampkranerne slynger de brunsorte Kokosskaller over i Jærnbanevognene. Men det vil vare længe, inden Manchuria atter kan vise sig på Kobraens fjærne Kyster.

På grund af ildebrand i 1902 blev S/S MANCHURIA trukket ud af havnen i Port Said og sænket i Suez-kanalen for at slukke ilden. Vandet kunne dog ikke nå over rælingen og overdækket blev raseret af ilden. Efter en måneds reparationer kunne skibet dog sejle hjem til Danmark igen. Den 9. februar 1904 blev skibet opbragt af japanske krigsskibe: S/S KANTO MARU.
Foto: Museum for Søfarts billedarkiv.

Allerede et par år efter, under den Russisk-japanske krig, er der dramatik om ”Manchuria” igen, idet den bliver opbragt af japanske krigsskibe ud for Port Arthur i 1904 og overtaget af den japanske regering under navnet S/S KANTO MARU.

Herefter vides det, at S/S Kanto Maru forliste ved en stranding den 12. december 1924 ud for Odawara, 30 sømil SE for Yokosuka.


Referencer:

(1) ”Den Danske Lægestand” Udgave 1936, Arne Faber: ”…Skibslæge under Krigsfangetransp Jan 19 og under Afstemningen i Sønderjulland 20.”

(2) Museet for søfarts website, http://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/05/M-Mc.pdf

Tagged with →  
Share →