Samarbejde og sæbe
Claudius Boye (1823–1879)

Claudius Boye virkede hovedsagelig som landmand med en lille lokalpraksis ved siden af, da han i eftersommeren 1867, med lånte instrumenter og på trods af mistillid til egne evner, udførte den første vellykkede ovariotomi i Danmark. Alle operationer af samme art var tidligere mislykket for selv de dygtigste kirurger i København, men i den rolige og renlige atmosfære, som Claudius Boye og hans hustru Emilie Louise Secher skabte i et landarbejderhus ved Jelling, udførte han i sin levetid 70 underlivsoperationer, hvoraf 42 faldt heldigt ud.

[flickrset id=”72157631000026954″ thumbnail=”small” photos=”” overlay=”true” size=”large”]

Blå bog

Kandidateksamen 1849. Alment praktiserende læge fra 1849. Æresdoktor ved Københavns Universitet 1879.

Claudius Boyes forældre udvandrede til Amerika 1827 og efterlod ham hos hans farbroder, som sikrede ham en uddannelse. Han indledte sit lægearbejde som underlæge i Den slesvigske Krig 1848–50. Herefter praktiserede han nogle år i Gråsten. I 1855 opgav han imidlertid sin praksis blandt andet på grund af mistillid til sine egne evner som læge.

Han købte landejendommen Haughus ved Jelling og blev landmand. Der var dog stadig mennesker, som søgte ham som læge, og langsomt opbyggede han en ny praksis. Fortsatte dog som aktiv og interesseret landmand og blev formand for Vejle Amts Landboforening.

I 1867 udførte Claudius Boye med held en større underlivsoperation (ovariotomi), som indtil da ikke var lykkedes for andre i Danmark. Patienten, en 34-årig gårdmandskone, bad indtrængende om at blive opereret af ham. Han havde ikke set en sådan operation før, men efter læsning af en artikel i Hospitalstidende og lån af instrumenter fra overlæge Frantz Howitz på Frederiksberg Hospital foretog han indgrebet i kloroformnarkose, med hjælp fra nogle kolleger, i et landarbejderhus nær Jelling. Når operationen, og mange efter den, gik godt, skyldtes det formentlig, at hans kone, Emilie Louise Secher, var meget proper og havde sans for god pleje. Det var før den såkaldte antiseptik var indført, og alvorlige sårinfektioner var ofte dødelige.