Studenternes mand
Mogens Fog (1904–1990)

Mogens Fog havde som modstandsmand og medlem af Danmarks Frihedsråd under Anden Verdenskrig været fængslet af tyskerne. Efter befrielsen tog han sæde i befrielsesregeringen og dyrkede i en årrække sin politiske karriere. Han var, som rektor for Københavns Universitet under studenteroprøret i 1968, solidarisk overfor de studerendes krav om medbestemmelse, og ved de tidlige demonstrationer på Frue Plads kunne man se bannere med teksten ’We love Fog’. Mogens Fog var med til at gennemføre demokratiske reformer af universitetets styrelse, men tog afstand fra de yderligtgående studenteraktioner og blev af nogle kritiseret for at være for forsigtig og systemtro.

[flickrset id=”72157630999418116″ thumbnail=”small” photos=”” overlay=”true” size=”large”]

Blå bog

Kandidateksamen 1930. Doktorgrad 1934 på afhandlingen Piaarteriernes motoriske Reaktioner. Speciallæge i neurologi. 1938–1974 professor i neurologi ved Københavns Universitet samt overlæge ved Rigshospitalet.

Mogens Fog deltog hele sit liv i organisations- og politisk arbejde, men fastholdt stor aktivitet både som kliniker, underviser og videnskabsmand. Han var chefredaktør af Ugeskrift for Læger 1939–1966, var aktiv i efteruddannelsen af læger og støttede beredvilligt studenterarbejdet, som i 1950’erne og 1960’erne var umuligt uden rygstød fra venligtsindede lærere.

Fra 1942 deltog han aktivt i modstandskampen, var medstifter af modstandsgruppen Frit Danmark og medlem af Danmarks Frihedsråd – en slags modstandsregering. Han blev fanget af Gestapo, men undslap under bombardementet af Shellhuset, Gestapos hovedkvarter. Han blev minister for særlige anliggender i befrielsesregeringen og medlem af Folketinget for kommunisterne. Senere medstifter af Socialistisk Folkeparti.