Overkirurg og medie-darling
Thorkild Rovsing (1862–1927)

Thorkild Rovsing blev tidligt introduceret til kirurgien af familiens huslæge, professor Peter Plum, og ved hjælp af sin store begavelse og enorme arbejdskraft blev han efter doktorgraden i 1889 hurtigt kendt og respekteret som dansk kirurgis nye store håb. I studentertiden havde han optrådt som skuespiller og sanger, og takket være sin klare fremstillingsform, veltalenhed og scenevanthed vandt han i 1899 uden problemer professorkonkurrencen. Thorkild Rovsing var ofte i avisen, redigerede flere medicinske tidsskrifter, opererede på hospitalet og i sin private klinik i Rosenvænget samtidig med sin undervisning og banebrydende forskning inden for urologien. Han var den største medicinske personlighed i sin samtid og i en presset politisk situation blev han foreslået som statsminister, men endte som undervisningsminister for en meget kort periode.

[flickrset id=”72157631000206264″ thumbnail=”small” photos=”” overlay=”true” size=”large”]

Blå bog

Kandidateksamen 1885. Doktorgrad 1889 på afhandlingen Om Blærebetændelsernes Ætiologi, Pathogenese og Behandling. Professor i kirurgi 1899–1925. Rektor for Københavns Universitet 1919–1920./p>

Thorkild Rovsing blev den centrale person i udviklingen af kirurgien, efter at antiseptikken var indført. Han gennemførte selv klinisk forskning inden for området.

Under regeringskrisen i 1920, den såkaldte Påskekrise, foreslog Kongen ham som statsminister – hvad der dog ikke var politisk opbakning til. I stedet blev han undervisningsminister, men nåede reelt ikke at tiltræde, før ministeriet blev udskiftet.
Han tog initiativ til oprettelsen af kollegiet Studentergården på Tagensvej.
Han var en glimrende forelæser og havde en stor, international bogproduktion. I en årrække var han chefredaktør af Hospitalstidende og Bibliotek for Læger og tog bl.a. initiativet til dannelsen af Dansk kirurgisk Selskab.

Han måtte af helbredsmæssige grunde gå af 64 år gammel og døde året efter.