Globalt udsyn
Thorvald Madsen (1870–1957)

Da Thorvald Madsen var 19 år ramtes han og hans søster af difteri. Han blev selv indlagt og helbredt, men søsteren var for svag og døde hjemme. Oplevelsen påvirkede ham så stærkt, at han efter sin embedseksamen besluttede sig for at forske i bakteriologi, og i 1896 forsvarede han doktordisputatsen Experimentelle Undersøgelser over Difterigiften. Da Statens Seruminstitut åbnede i 1901, blev Thorvald Madsen laboratorieforstander og senere direktør. Hans internationale engagement i Første Verdenskrigs fangelejre og efterfølgende i Folkeforbundets Hygiejnekomité og mange andre steder gav ham et verdensomspændende netværk af forskere, kolleger og venner. I dag er hans navn knyttet til et legat til fremme af lægevidenskabelig forskning og en årlig forelæsning af en fremstående udenlandsk videnskabsmand.

[flickrset id=”72157631000226604″ thumbnail=”small” photos=”” overlay=”true” size=”large”]

Blå bog

Kandidateksamen 1893. Videreuddannet på Universitetets bakteriologiske Laboratorium, desuden kortvarig hospitalsansættelse. Doktorgrad 1896 på afhandlingen Experimentelle undersøgelser over Difterigiften. Fra 1902 laboratorieforstander på Statens Seruminstitut, fra 1910 til 1940 dets direktør.

Fra 1894 udførte Thorvald Madsen betydningsfuld forskning om sera, vacciner og deres virkning og knyttede mange internationale kontakter. På Seruminstituttet skabte han et forskningsmiljø på højt niveau, sideløbende med opbygningen af en betydelig vaccineproduktion.

Thorvald Madsens internationale arbejde var enestående. Med sin omfattende viden om vaccinationer, sin adgang til vacciner og sine mange personlige forbindelser ydede han, sammen med Dansk Røde Kors, en stor humanitær indsats til gavn for de mange krigsfanger under og efter Første Verdenskrig. Han var præsident for Folkeforbundets hygiejnekomité i Genève til forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme fra 1921–1937. Han fortsatte i internationalt hjælpearbejde til han blev 80 år, den sidste post inden for UNICEF.