Kirsten Jungersen

På Hippokrates’ tid i 5. årh. f.Kr. var læren om de fire elementer: luft (aër), vand (hydor), jord (gaia) og ild (pyr) blevet fremsat af filosoffen Empedokles. I samme århundrede blev luftens afgørende betydning for menneskets liv og forstand udtrykt helt klart af Diogenes af Apollonia. De hippokratiske skrifter har et mere praktisk og mindre […]

Åreladning (flebotomía) er en gammel kunst. Den er ældre end Hippokrates (460-ca.370 f.Kr.) som bl.a. fortæller (i ”Om Luft, Vand og Steder”) at de skythiske nomader brugte åreladning. De snittede sig bag ørerne, når de fik ledsmerter af ridning (man kendte ikke til stigbøjler i oldtiden), og blodtabet hjalp vitterlig nogle af dem. Hippokrates mente […]

Det korte svar er: ”nej!” Hippokrates (5.årh.f.Kr.) udførte åreladning (flebotomia) med en skalpel, men anvendte ikke igler i sin behandling. Igler nævner han kun som sygdomsvoldere, hvis man har fået dem til at sidde fast i svælget efter uforsigtigt at have drukket flodvand.   Nikandros af Kolofon (3.årh.f.Kr.) beskriver i sit læredigt ”Alexipharmaka” (modgifte) samme […]

Det indledende afsnit i det hippokratiske skrift fra 5.årh. f.Kr. ”Om åndedrætsluft” beskriver først lægens arbejde. Dernæst lægger forfatteren afstand til det kirurgiske håndværk og fremhæver medicinerens indsigt i helbredelsens væsen. Behandlingsprincippet ”Det modsatte er det modsattes lægemiddel” bliver senere kendt på latin som: contraria contrariis curantur (ordret oversat: det modsatte kureres ved det modsatte). […]

Afsnit III i det hippokratiske skrift fra 5.årh. f.Kr. ”Om åndedrætsluft” er meget velegnet til at vise hvor langt de gamle grækere kunne nå ved tanken alene uden tekniske hjælpemidler og uden eksperimenter. Ilt blev først opdaget i slutningen af 1700-tallet.   ”Både hos mennesker og de øvrige dyr næres kroppen af tre slags næring […]

De to sidste buster i Museions auditorium falder uden for den historiske sammenhæng, idet de stammer fra perioden efter Akademiets ophævelse i 1841, og man kan derfor diskutere om de er de rette til at optræde i denne ”hall of fame”. Jeg vil mene at mængden af forhåndenværende buster og disses relation til populære museums­gen­stan­de […]

Endnu en Winsløw har indtaget sin plads i auditoriet. Og til højre for ham finder vi Heinrich Callisen.

Dette latinske citat er hyppigt brugt til at udtrykke berettigelsen af obduktion i lægevidenskabens tjeneste. De døde kan nemlig belære de levende ”om sygdommes sæde og årsag” som titlen lyder på en bog af italieneren Giovanni Battista Morgagni (1682-1771). Her skriver han at ”hvad der kan iagttages i det døde organ, giver en tydelig forklaring […]

Jacob Winsløv blev født 1669 i Odense som den ældste af 13 børn og døde 91 år gammel i Paris. Hans buste indtager førstepladsen blandt de kronologisk opstillede kirurger i Medicinsk Museions auditorium, men han har sandsynligvis ikke stået der fra indvielsen i 1787, for busten figurerer på et fotografi fra omkring 1900 af det […]

Til lykke med erhvervelsen af ”den skrællede mand” som fint forener kunst og lægevidenskab i Museions indgangshal. Det gør den på flere måder.  Kongeligt Kirurgisk Akademi, nu Museion, leverede ofte anatomiundervisning til de studerende på Kunstakademiet. Således var anatomen Sophus Stein både professor på Kunstakademiet og ved Universitetet med embedsbolig i det Kongelige Kirurgiske Akademi. […]

Auditoriet i Medicinsk Museion er udsmykket med gipsbuster af otte betydelige kirurger fra perioden omkring indvielsen af akademiet, Academia Chirurgorum Regia.  Tre af dem er udført af billedhuggeren Andreas Weidenhaupt og må være bestilt som en hædersbevisning for de pågældendes betydning for opførelsen af huset. Det drejer sig om Simon Crüger, Hans Frederik Wohlert og […]

Professorer og andre honoratiores gjorde deres entré i det anatomiske teater i kirurgernes hus (nu Medicinsk Museion) ad en korridor fra hovedtrappen og indtog de særlige stole i første række. Studenterne kom ind ad de mindre indgange foroven og strømmede derfra ned på de umagelige bænkerader som var uden rygstød og hynder. Sådanne differentierede indgangsforhold […]