cimg87401Månedens billede på Medicinsk Museions hjemmeside viser tre sorte der har været til behandling på De sortes Hospital (https://www.museion.ku.dk/). Billedet er en del af en gave fra Ingeborg Kofoed, der også omfatter en håndskrevet beretning fra ”Hôspital des Noirs. 1903”, tilføjet – ”and whites + 1904”. Den er skrevet af H. N. Thompson, der var sekretær ved hospitalet, og er på 83 sider.

Håndskriften indeholder en generel beskrivelse af hospitalet og de daglige funktioner. Der er lister over indskrevne og udskrevne, sygdomme under behandling, udførte operationer, døde, visitationer, rationeringer, forbindinger, lagerbalancer og en oversigt over patienter med sovesyge fra 1902-03.

De sortes Hospital lå i Boma, der var en del af Belgisk Congo. Byen ligger i bjergrige egne relativ tæt på Atlanterhavet. Klimaet er varmt og fugtigt, men blev regnet for mere sundt for europæere, end klimaet længere oppe ad Congofloden. Lisbeth Kofoed har beretningen fra sin farmor Ingeborg Kofoed. Hun var på daværende tidspunkt gift med læge Drewes Nielsen, og de var sammen i Congo 1903 – 1904. Drewes Nielsen virkede både som læge ved ”De sortes Hospital” og som missionær. De fik en søn i 1904 men Drewes Nielsen blev syg, og de måtte tage hjem. På vejen hjem døde sønnen, og kort tid efter hjemkomsten også Drewes Nielsen. Han var blevet smitte med tuberkulose af en lille abe, som familien havde haft i et bur i deres hus i Boma. Billedet viser Drewes Nielsen og Ingeborg i deres hjem i Boma. Bemærk dannebrogsflaget.

 

cimg8741

Hygiejnen var et stort problem, selvom der var vand til bad og rengøring. Det var svært at sikre alle patienter bad. Der var en ubehagelig lugt og toiletrummet var meget uhumsk. Drewes Nielsen viste flere gange kokken hvordan man skal tilberede massambo, en lokal fisk. Han synes kokken var sjusket, og mente at maden kunne bliver meget bedre med en smule omhyggelighed.

Beretningen indeholder nogle sygejournaler. Der er beskrivelsen af Maraabou, en tidligere højtstående officer og kannibal. Han var tidligere kendt og respekteret, men var nu på hospitalet, lam i begge ben. Han tryglede Drewes Nielsen om at blive udfriet af sine smerter med gift, men lægen henviste ham til pastoren, der jævnligt besøgte hospitalet. Den tidligere kannibal havde sat meget pris på europæisk kød, som han fandt velsmagende for de magre sorte (”negre”).

Der omtales en række sygdomme: diarré, dysenteri, lungebetændelse, bronchitis, syfilis og skoldkopper. Det var før udviklingen af penicillin og behandlingen af mange af sygdommene var usikker. Malaria blev behandlet med et udtræk af kinabark og syfilis med kviksølvforbindelser. Behandlingen med kinabark, i form af alkaloidet kinin, var et velkendt og vigtigt middel mod malaria, hvorimod behandlingen med kviksølv gav store bivirkninger.

 

cimg8733

Opslag på fortegnelsen over desertører i 1903, samt den første side med patienter der led af sovesyge.

 

I Boma var der et fængsel, og de sammenlænkede fanger kunne ofte ses i gaderne. Disse fanger optræder i Thompsons beretning, der bl.a. har en oversigt over desertører. Det kan ikke undre, for datidens Belgiske Congo hørte til et af historiens mest boldtørstige regimer, der udnyttede den lokale befolkning på grusomste vis. Leopold d. II havde gennem en række transaktioner overtaget formynderskab over området i 1885. Han fik oprettet ’Fristaten Congo’ som sin private ejendom. Der blev anlagt store plantager, der skulle sikre kongen umådelige rigdomme, det hele på bekostning af de oprindelige ejeres rettigheder. Det er velkendt at hvis den lokale befolkning blev mistænkt for at stjæle gummi, fra de nye plantager der var anlagt på deres jord, var straffen afhugning af en hånd, eller det der var værre.

Medicinsk Museion kan tilføje et nyt arkivalie, og et par nye billeder, til samlingerne. De dokumenterer en danske lægefamilies arbejde under udsatte forhold. Det er flere generationer siden, men der kan trækkes paralleller til dagens opgaver for sundhedspersonale i verdens brændpunkter.

Share →