I 1910 – 1919 gennemførte zoolog og fysiolog A. Krogh (1874 – 1949) i samarbejde med lægen J. Lindhard (1870 – 1947) banebrydende forskning  i organismens reaktion på fysisk arbejde på Københavns Universitets zoofysiologiske laboratorium. [flickr id=”7588719712″ thumbnail=”small” overlay=”true” size=”large” group=”” align=”right”]

Det var en omfattende forskning, der klarlagde, hvad der skete med menneskets åndedræt og blodkredsløb under fysisk muskelarbejde. Dette forskningsarbejde dannede grundlaget for arbejdsfysiologien og førte til Nobelprisen i fysiologi og medicin i 1920.

A. Kroghs cykelergometer, der kom til Medicinsk Museions samlinger i 1996, var et vigtigt instrument i den forbindelse.

 Cykelergometret blev opfundet af A. Krogh i 1910 – 11 med det formål, at kunne måle og bestemme menneskets fysiske arbejde. Det består af et cykelstel, der er monteret på et stativ. Baghjulet er erstattet af en kobberskive med en tung blyring, der trækkes af cyklens pedaler. Ved at tilføre elektriske impulser i kobberskiven, når den roterer mellem vægtbestemte elektromagnetiske poler, udnyttes bremsevirkningen, og dermed kan muskelarbejdets størrelse bestemmes.

[flickr id=”7588771560″ thumbnail=”small” overlay=”true” size=”large” group=”” align=”left”]

Cykelergometret er nu hentet frem fra Medicinsk Museions omfattende samlinger til den kommende udstilling: Fedme – Hvad er problemet?, der åbner på Medicinsk Museion i oktober 2012. I den forbindelse har jeg gjort A. Kroghs cykelergometer udstillingsklar med respekt for dets historie, brug, alder og ikke mindst dets bevaringstilstand og fortsatte bevarelse.

Konserveringen omfattede en tør- og vådrensning, samt stabilisering af forskellige materialetyper, såsom træ, metal (bly, kobber, jern og stål), tekstil, papir, lakker og olier og til slut de syntetiske materialer (almindelig kendt som plastik).

Især sidstnævnte, de syntetiske materialer, udgør et bevaringsproblem. Det skyldes at mange plastikdele ikke er fremstillet med henblik på langtidsholdbarhed, hvilket sammen med deres komplekse opbygning af de såkaldte langkædede polymerer tilsat additiver i form af fyldstoffer, farve og blødgørere skaber problemer konserveringsmæssigt.

Konservering og bevaring af syntetiske materialer er ret ny på det konserveringsmæssige område, og man forsker i udvikling af konserverings – og bevaringstiltag mod nedbrydningen af disse. Nedbrydningen viser sig alt efter typen i form af misfarvning, deformitet, revnedannelse, øget stivhed eller som fedtet substans. Når først denne nedbrydning af et syntetisk materiale er sat ind, kan nedbrydningen ikke standses eller føres tilbage. På nuværende tidspunkt kan nedbrydningsprocessen kun bremses ved præventive konserveringsmæssige tiltag, som styrede klimatiske opbevaringsforhold.

[flickr id=”7588761804″ thumbnail=”small” overlay=”true” size=”large” group=”” align=”right”][flickr id=”7588728452″ thumbnail=”small” overlay=”true” size=”large” group=”” align=”right”] På A. Kroghs cykelergometer ses et eksempel på nedbrydning af de syntetiske materialer på de fire dynamoer, hvor de farvede plastikbånd omkring disse er krakelerede, er sprøde og springer op. Jeg har foretaget en forsigtig afrensning for smuds med efterfølgende stabilisering af disse ved hjælp af en velegnet limning, som samarbejder med materialet. Den fortsatte bevarelse af disse dynamoer beror nu på de præventive tiltag, såsom kontrol af klimaet i udstillingsrummet.

Hele konserveringsarbejdet af A. Kroghs cykelergometer fandt sted i perioden maj – juni 2012, hvor arbejdet, samt mine tanker og overvejelser bag arbejdet også kunne følges live på Medicinsk Museion hjemmeside som tweets, @medicalmuseion, samt under @NannaGerdes.

Efter endt konserveringsarbejde er alle livetweets angående konserveringen af Krogh’s cykelergometer blevet samlet sammen, så de nu udgør et samlet konserveringscasestory og kan læses på Storify.

Share →