[flickr id=”8573414515″ thumbnail=”small” overlay=”true” size=”medium” group=”” align=”right”] Atter banede vi os vej hjulpet af vagter gennem Sirirajhospitalets bygningslabyrint til næste bygning, Anatomibygningen med The Congdon Anatomical Museum.  Klemt inde mellem tårnhøje betonbygninger, træer og med et væld af scootere foran lå Sirirajhospitalet ældste og noget lavere bygning fra 1925, The Anatomy Building or ”Gross Building”.

[flickr id=”8573414929″ thumbnail=”small” overlay=”true” size=”large” group=”” align=”left”] Ved indgangen blev vi mødt af patienter på bænke foran en simpel reception. Igen opstod der tvivl, om vi nu var kommet til det rigtige sted. Det blev dog bekræftet af et hvidt A4-ark med teksten:”Lockers for Congdon Museum Visitors”.

Efter anvisning bevægede vi os videre op af smukke mørke trætrapper, hvor portrætter  prydede væggene. Plastikpile viste vejen videre frem. I skarp kontrast til Adulyadejvikrom-bygningens kolde inventar af beton, lyst træ og stål, prægede 20’ernes smukke arkitektoniske detaljer Anatomibygningen, idet der her var brugt mørkt udskåret træ. Det var som at træde et skridt tilbage i tiden, men samtidig fik vi samme følelse af forladthed og tomhed ligesom i Adulyadejvikrom-bygningen. Det var tydeligt vi var på vej til anden afdeling af ”Dødens Museum”.

[flickr id=”8574508286″ thumbnail=”thumbnail” overlay=”true” size=”medium_800″ group=”” align=”right”] [flickr id=”8574598454″ thumbnail=”thumbnail” overlay=”true” size=”medium_800″ group=”” align=”right”][flickr id=”8574620866″ thumbnail=”thumbnail” overlay=”true” size=”medium_800″ group=”” align=”right”]

Vi gik forbi 2. sal med dissektionsafdelingen videre til 3. sals repos. Herfra bevægede vi os gennem gangen, der var flankeret af en lang række borde med vådpræparater af gennemskårne mennesker i profil, forsynet med tegnede anatomiske forklaringer. For enden af gangen lyste Congdon’s Anatomical Museum A.D 1947 op med store hvide bogstaver over døråbningen.

[flickr id=”8574509058″ thumbnail=”small” overlay=”true” size=”large” group=”” align=”none”] [flickr id=”8574508638″ thumbnail=”small” overlay=”true” size=”small” group=”” align=”none”]

Vi trådte ind i lyset. Foran os lå der to store sale med tre rækker vinduer fra gulv til loft på alle sider, hvorfra lyset strømmede ind. Bræddegulve, profillofter og et væld af hylder og vitrineskabe i samme mørke træsort, som resten af huset, prægede de to sale.Overalt på hylder, gulv, i og på skabene var der glas i alle størrelser og udformninger med et indhold af anatomiske dele.

[flickr id=”8573425737″ thumbnail=”small” overlay=”true” size=”medium” group=”” align=”none”] [flickr id=”8573418717″ thumbnail=”small” overlay=”true” size=”medium” group=”” align=”none”]

Alle vinduer på nederste række i salenes sider var åbne, og ventilatorer kørte for fuld kraft, formentlig for at få formalin- eller ethanoldampene ud af de to sale. Der lugtede af gammelt støv og smuds, som også kunne ses overalt. Vi kunne dog ikke lugte kemikalier. Luftcirkulationen har sikkert været i gang i et stykke tid.

[flickr id=”8574519632″ thumbnail=”small” overlay=”true” size=”medium” group=”” align=”none”] [flickr id=”8573417267″ thumbnail=”small” overlay=”true” size=”medium” group=”” align=”none”]

For mig som konservator var det klart, at bevaringsmæssigt er disse opbevaringsforhold ikke optimale vilkår for vådpræparaterne, men det var positivt at se bevidstheden om kemikaliernes skadelige virkning.

Under vores studium i Congdons Anatomical Museum blev vi mødt af talrige anatomiske dele fra alle menneskelige livsstadier. Jeg vil næsten påstå, at alt der vedrører den menneskelige krop var præsenteret i alle scenarier. De var formidlet i en klassisk opstilling i sektioner fra menneskets hoved til fod, lige fra tørpræparaterne, såsom skeletter, kranier og knogledele til vådpræparater med dissekerede dele af eller hele humane kroppe, organer, nerve-, muskel-, arterie-og venesystemet.

[flickr id=”8573622019″ thumbnail=”thumbnail” overlay=”true” size=”medium” group=”” align=”none”] [flickr id=”8574518122″ thumbnail=”thumbnail” overlay=”true” size=”medium” group=”” align=”none”] [flickr id=”8574517548″ thumbnail=”thumbnail” overlay=”true” size=”medium” group=”” align=”none”] [flickr id=”8573420957″ thumbnail=”thumbnail” overlay=”true” size=”medium” group=”” align=”none”] [flickr id=”8573419929″ thumbnail=”thumbnail” overlay=”true” size=”medium” group=”” align=”none”] [flickr id=”8573423605″ thumbnail=”thumbnail” overlay=”true” size=”medium” group=”” align=”none”] [flickr id=”8573422951″ thumbnail=”thumbnail” overlay=”true” size=”medium” group=”” align=”none”]  [flickr id=”8574513078″ thumbnail=”thumbnail” overlay=”true” size=”medium” group=”” align=”none”]

Især sidstnævnte gjorde indtryk på mig, da det er meget vanskelige områder at dissekere og kræver stor ekspertise. Specielt præparaterne med centralnervesystemet blev hurtigt mine favoritter. Jeg kunne bruge timer her. Det var en stor oplevelse og virkelig imponerende at se, specielt hvor fint alt var lavet håndværksmæssigt lige fra opbevaringsbeholderne til selve præparaterne.

[flickr id=”8574516916″ thumbnail=”small” overlay=”true” size=”medium” group=”” align=”none”]

Udstillingen var bedre formidlet end i Adulyadejvikrom-bygningens udstillinger og værdigt for en studiesal pædagogisk suppleret med tegninger, der forklarede, hvad der kunne observeres på præparaterne.

[flickr id=”8574510296″ thumbnail=”small” overlay=”true” size=”medium” group=”” align=”right”]Tilnavnet ”Dødens Museum” blev igen tydelig. Ved præparater af hele babyer lå små slikposer, plysbamser, legetøj, små porcelænsfigurer og blomster. Der var også portrætbilleder og navne af personen, som de forskellige organiske dele stammede fra, specielt ved skeletterne, hvor de før omtalte gaver også lå. Enkelte steder lå der gaver ved selve organerne.

[flickr id=”8573421773″ thumbnail=”small” overlay=”true” size=”medium” group=”” align=”left”]Var stedet også et ”mindested / kirkegård”? Hvor var skellet mellem universitetsmuseum, studiesamling og forskning og det ”private og anonyme”, som vi kender fra Danmark. Igen vidnede det om en anden kulturopfattelse, som var fascinerende at komme tæt på og opleve, men som igen satte mange etiske tanker i gang i mig om, hvordan man kan opfatte og forstå tingene ud fra måden de bliver fremstillet eller formidlet på.

Mættet af indtryk og en del klogere på vores egen krops opbygning og dødelighed bevægede vi os ned til Prehistoric Museum i stueetagen i Anatomibygningen. Her  passerede vi en lang gang, der var flankeret af  foldedøre, som dels var lukkede, delvist åbne og helt åbne. Bag disse var der store stålbokse med store rektangulære låger og lange stålborde på gråhvidlige flisegulve. Enkelte steder var der blomster på stålboksenes låger. Displays viste minusgrader.[flickr id=”8574511972″ thumbnail=”small” overlay=”true” size=”medium” group=”” align=”right”]

Vi fik travlt med at komme ud igen for i receptionen at sikre os, at vi var på rette vej, hvilket vi var, og vi kunne nu gå på opdagelse i Prehistoric Museum, hvor ”Dødens Museum” blev rystet lidt af, og vi var blevet en del klogere på, hvordan humane dele bliver præsenteret i et andet land.

Share →