Skibslægen møder en dansk -congolesisk løjtnant, der er indlagt i Antwerpen. Han fortæller om de hvides brutalitet, der udspiller sig  i Congo. Der er også tid til en køretur blandt de velstillede mennesker i byen, hvor damernes hatte ligner ragoutfade med rødkål og spinat. Læs de øvrige afsnit her.

5.

I Antwerpen møder skibslægen Arne Faber en dansk-congolesisk løjtnant, der er indlagt med dysenteri og ”nervefeber”. ”Nervefeber” var dengang ”Typhus”, der blev betragtet som en tilstand, hvor nervesystemet var angrebet(1). I vore dage er Tyfus en tarminfektion og blodforgiftning med bakterien Salmonella typhii.
Skibslægen forarges, da han hører løjtnantens beretning om ”de hvides” opførsel i Congo. I løbet af 1800-tallet forlod sømænd, officerer, missionærer og eventyrere Norden for gennem koloniseringen at søge lykke og levebrød i et fjernt og ukendt Congo, der på daværende tidspunkt var den belgiske Kong Leopold II’s personlige private ejendom, Fristaten Congo (1885-1908)(2). Perioden er berygtet for at have været meget bestialsk og kostet op mod halvdelen af lokalbefolkningens liv. Kong Leopold blev internationalt fordømt og måtte afstå staten til den belgiske stat i 1908(3).

Den løjtnant, skibslægen møder, er en af de mange skandinavere, der tog til Congo. Skibslægen prøver dog også at finde undskyldninger for ”de hvides” opførsel i Congo – måske de har solstik:

Dansk officer i "Fristaten Congo". Foto: Nationalmuseet.

Dansk officer i “Fristaten Congo”. Foto: Nationalmuseet.

Igaar var jeg inde i et ”Etablisement Camille” et katholsk Hospital, da jeg hørte der var en dansk Leutenant fra Kongo; jeg traf ham – Leutenant Lund, en 22 aarig ung, bleg, mager smuk Mand, sygeligt Udseende efter 4 Maaneders Hospitalophold; han sad i en Lænestol med en Krykke paa begge Sider, lam i begge Benene efter overstaaet Dysenteri og ”Nervefeber.” – Han havde dog Haab om fuldstændig Helbredelse og – rejste saa derned igjen. Han fortalte at Leutenant Klyper levede oppe ved Tangnikasøen for Tiden, og rimeligvis var Kaptain nu. – Forfremmelserne sker jo i en Fart dernede, da Halvdelen døer af Kugler eller Feber. De Beskrivelser han gav af Livet dernede vare haarrejsende, aabenbarede en saadan Brutalitet hos de Hvide, en fuldstændig Mangel paa alt hvad man kalder Humanitet.

Naa! Noget undskyldes Forholdende – Naar man har Solen over sig til at give Solstik (enten Døden eller Idioti), Sumpen under sig til at give Malaria (enten Død eller Invaliditet) og Fjendens Pile som 3die Mulighed, (enten Døden eller levende ædt), saa forstaar man noget hvorfor de drikke som Svampe; og slaar ned for Fode. – men Penge er der aabenbart at tjene dernede.

Skibslægens interesse for og evne til at beskrive de mennesker og kulturer, han færdes i, fornægter sig ikke. Han vises rundt blandt Beaumonden, som er overklassen:

Om Eftermiddagen var jeg ude at kjøre med ”Kongoleutenanten” 1½ Times Tid, og med ham som Vejviser gjennemgik jeg By og Omegn og opdagede meget jeg hidtil ikke havde set. – Vi kjørte gjennem den store Park hvor Beaumondens Kjøretøjer mødes i en imponerende Elegance. Det der stak mest i Øjnene være Damernes Hatte, nogle lignede omvendte Parasoller i Størrelse og Farve, andre som Ragoutfade fyldte med en Blanding af Rødkaal og Spinat, somme vare rene botaniske Haver, andre store Fuglebure, og der var ingen Ængstelse for kraftig Farvesammenstilling

 


Reference:
(1) Ordbog over det Danske Sprog
(2) Nationalmuseet, Skandinaver i Congo. http://natmus.dk/historisk-viden/verden/afrika/skandinaver-i-congo/
(3) 100 glemte år i Congo, Peter Thygesen, Politiken 7. januar 2006

Tagged with →  
Share →