Skibslægen og kaptajnen bliver barnlige, da der er is på dækket. Det bliver snestorm og Lodsen er fuld og ikke nem at slippe af med. Skibslægen finder anledning til at sætte jagten ind på de vrimlende horder af kakkerlakker. Læs de øvrige afsnit her.

6.

I begyndelse af januar er dampskibet ”Manchuria” atter til søs med skibslægen Arne Faber om bord. Dagbogen giver indblik i livet om bord. Det er koldt, minus 10 grader Celsius. Skibslægen beskriver, hvordan han og kaptajnen udnytter frostvejret til at få lidt fornøjelse med at glide på det isbelagte dæk. Børnene kaldte det den gang ”at koge ærter”, når de satte sig på hug, mens de gled. Med is på dækket er der ellers stor risiko for at skibslægen skal i en mere faglig aktion.

Fragtskibet MANCHURIA. Bygget til ØK, men overdraget til Russian East Asiatic Steamship Co. Opbragt af japanske krigsskibe ud for Port Arthur i 1904 og overtaget af den japanske regering under navnet S/S KANTO MARU. *** Local Caption *** SR Foto 4 Museet for Søfart

Fragtskibet MANCHURIA, som skibslægen var om bord på, glider gennem isen.                                                          Foto: Museet for Søfarts billedarkiv.

På togtets 26. dag skrev han:

5. Brev      Kanalen 9-1-1901.

 

Saa forlod vi da Antwerpen i Graavejer og Snestorm -8 grader R med Lods Ombord. Stormen hylede for lidt efter lidt at tage af, givende Plads for blidt Snevejr. Om Morgenen var hele Skibet kridhvidt og Kaptainen og jeg konverterede vor Morgenspadseretur, idet vi lavde Glidebane paa langs af Dækket, forsøgende ”at koge Ærter” medens Manchuria ved stærke Slingrebevæglser søgte at forpurre det.

Ud over is på dækket kom der en anden sikkerhedsmæssig udfordring, idet ”Manchuria” havde fået en fuld lods om bord. Ofte får større skibe en lods om bord, når der sejles gennem et vanskeligt farvand eller havneanløb. En lods er en lokalkendt sømand, der sejler ud i en lodsbåd og tilbyder sig som en sikkerhedsforanstaltning til skibene, for at de ikke skal gå på grund. I dette tilfælde var der vist nærmest tale om omvendte forhold, hvor skibsbesætningen var en sikkerhedsforanstaltning for lodsen:

Lodsen vi havde med var fuld, det Asen. Vi laa og sejlede frem og tilbage et Par Timer for at finde Lodsskib saa vi kunde blive af med ham, han selv vilde absolut springe overbord for at svømme i Land, ikke saa underligt da Alt i Forvejen ”svømmede” for ham. – Endelig slap vi ham; og nu gaaer vi Vest paa med en sydøstlig Vind ned mod – Hu – den spanske Sø. –

Kakerlakker var et vilkår til søs, og de kender ikke forskel på officerer og menige besætningsmedlemmer. De udgør dog kun sjældent en sikkerhedsrisiko. Men insektpulver under disse omstændigheder er nok ikke noget arbejdstilsynet vil godkende i vore dage:

Orientalsk kakerlak (han), Blatta orientalis, x2,5. Længde: 18-28 mm. Foto: Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden. 1907.

Orientalsk kakerlak (han), Blatta orientalis, x2,5. Længde: 18-28 mm.
Foto: Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden. 1907.

”Jagt paa ”Kak-kel-lakker” (Kineserudtale)

 

I Anwers havde jeg kjøbt noget Insektpulver, og en Morgen fyldte jeg hele Værelset, Skuffer, Skabe o.s.v. med dette, saa det stod i Støv over det Hele; vi nyste og hostede og maatte flytte udenfor. – Og saa skulde I se et liv! Det kriblede og krablede, sprang og hoppede og myldrede frem fra alle Kroge og Sprækker, de dumpede ned fra Loftet i Hovedet paa En, styrtede forvirrede rundt paa Gulvet, svirrede som en Top og strakte Benene stift fra sig i stille Resignation – Jeg forsøgte at samle dem op en for en, men opgav det som haabløst, fik saa fat i min Kinerser, der med Fejespaan og Kost gjorde Underværker. – Krigens offre i min lille Kahyt vurderer jeg til 2-300 Stykker, den øvrige Troppestyrke – antagelig et Par Hundrede flygtede ind hos Styrmanden og Maskinmesteren. Nu ere De imidlertid i Færd med samme Udryddelsesarbejde, saa jeg tænker, Dyrene ved Lejlighed søge tilbage til mig.
Næppe havde vi forladt Antwerpen før Kaptainen foreslog mig at flytte ovenpaa. – Nu bor jeg i et Værelse, dobbelt saa stort som det forrige, bredere Køje, Sofa til at ligge paa, electrisk Lampe i Loftet, foruden mange andre Bekvemmeligheder. Udsigten er ogsaa bedre herfra. –

Om bord på handelsskibet var der mange forskellige mennesker, og det er tydeligt i skibslægens dagbogsnotater, at der er forskel på folk. Vi kender ikke forholdene for den menige besætning om bord på ”Manchuria”, der var helt nybygget. Måske var deres soverum lidt bedre, end de typiske forhold for et “Folke-luk-af”, som beskrevet i ”Lægebog for søfarende” 1892, hvor forholdene var meget trange, selv hvis skibsføreren var villig og overholdt reglementet:

“Folkelukafet er som oftest et forholdsvis lille, slet oplyst Rum, hvori de faste Standkøjer i Borde, i 2 Rækker over hinanden, indtage den meste Plads. Luften er fugtig, mere eller mindre indesluttet og fordærvet; Maling eller Hvidtning ses der sjældent Noget til, og ligesom for at gøre Lukafet til et end mere usundt Sovested, kan man finde Standkøjerne slaaede saaledes op (endog af uhøvlede Bræder), at der kun findes en Aabning paa dem, der lige er stor nok til, at et Menneske kan krybe derind. I Køjerne ses gerne en Halmsæk eller Matras, som meget hyppig er fugtig og muggen, endvidere snavsede Dyner eller Tæpper, saa godt som aldrig Lagener. Folkene, enten de ere syge eller sunde, ligge med de fleste Klæder paa Kroppen, ofte 2 i en Køje; Lukafet er sædvanlig belemret med ophængte, fugtige Klæder, og man sporer tydelig Lugten heraf og af forgemte Rester af Fødevarer. Saaledes ere mange Folkelukafer, navnlig hvor disse findes under Dækket, saa at man med god Grund kan lægge baade Rederne og Kaptajnerne paa Hjerte, at søge at forbedre Tilstanden i denne Del af Skibet. Reglementet fra 1867*) giver Bestemmelser for Indretningen af Folkelukafet, men Nytten heraf vil for en stor Del først vise sig, naar Skibsføreren retter sig derefter med en god Villie. Vil man i øvrigt beregne, hvor mange Mennesker et givet Rum kan tjene til Opholdssted for, maa man ikke blot tage Hensyn til Kubik-Indholdet, men ogsaa væsentlig til den Luftfornyelse eller ventilation, der kan finde Sted; men Ventilationen er i Folkelukaferne under Dækket ofte mangelfuld eller aldeles hindret, nemlig naar Lugen paa Grund af Regn eller høj Sø maa lukkes til. Naar man nu ved, at der for at have god Luft i et Sovekammer, der ikke er ventileret, behøves 1300 Kubikfod [= 36 kubikmeter] Luft til hver Mand, maa man undres over, at Mandskabet kan aande i et Lukaf, som ikke sjældent er aldeles tillukket, og som under de gunstigste Forhold indeholder 100 Kubikfod (= 2,8 kubikmeter), men vist ofte ikke Halvdelen deraf til hver Mand.”

I Reglementet af 1867 står der om Folkelukafet: ”… skal have et Kubikindhold af mindst 66 Kubikfod [=1,9 kbm] for hver Mand, og et Fladeindhold, maalt paa Dækket eller Gulvet i et saadant Rum, af mindst 11 3/10 kvadrat Fod [= 1 kvm], ligeledes for hver Mand.”(1)


Reference:

(1) Hornemanns Lægebog for søfarende, indeholdende vejledning til en forbedret sundheds- og sygepleje i handelsskibe, Autoriseret af Indenrigsministeriet til Brug for Skibe paa længere Rejser. Syvende oplag, gennemset og til dels omarbejdet, af H.A. Breuning-Storm, Dr. Med., Overlæge i Søværnet. København, Forlagt af V. Pio’s Boghandel. 1892.

Tagged with →  
Share →