Det er en fantastisk dag på Medicinsk Museion i dag! Vi har modtaget 4,6 millioner fra Novo Nordisk Fonden til projektet Mikrokosmos/Makrokosmos, fra det tematiske program for nytænkende kommunikation og debat om naturvidenskab og teknologi. Projektet bygger på et samarbejde mellem Medicinsk Museion, Novo Nordisk Fondens Center for Basic Metabolic Research (CBMR), begge Københavns Universitet, og Kunsthal Charlottenborg.

Kroppen i verden, verden i kroppen

Mikrokosmos/Makrokosmos som titlen antyder, tager udgangspunkt i den antikke idé om mennesket som en ’lille verden’, der både konkret og metaforisk indeholder og afspejler makrokosmos, den store verden omkring den. Denne tanke – at kroppen og verden er forbundet – har ny signifikans her i begyndelsen af det 21. århundrede. Vi ser og oplever i stigende grad, hvordan vi ændrer planeten, og der er en voksende interesse i og bekymring for, hvordan det påvirker os tilbage igen. Vi er forbundet både ’nedad’ til den mikrokosmiske verden af bakterier, virusser, svampe og andre mikroorganismer, der lever i os og omkring os, og ’opad’ til de makrokosmiske planetariske systemer, der udgør rammerne for vores arts eksistens og vores daglige liv.

Projektet undersøger denne forbundethed gennem fire udvalgte temaer – TID, MIKROBER, RUM og SLÆGTER – der hver især er knyttet til fire højaktuelle videnskabelige forskningsfelter med det sigte at engagere en bred offentlighed i de store spørgsmål om vores levevis og kropslige eksistensvilkår, som disse forskningsfelter rejser.

TID // Kroppen har et indre molekylært ur, der binder os til planetens temporale rytmer. Det udforskes i den såkaldte kronobiolog eller circadian biology, der studerer døgnrytmer i kroppen på molekylært plan – som tilsyneladende spiller en rolle i kroppens fysiologiske liv. Det er et felt, der rejser store spørgsmål både om individuel sundhed og samfundsmæssige strukturer – fx hvordan elektrisk lys, skiftearbejde, og ændrede spisemønstre spiller ind i kroppens temporale rytmer?

MIKROBER // De sidste 10 år er der kommet en flodbølge af forskning, der udforsker vores kroppes komplekse mikrobielle økosystemer – altså de trillioner af mikroorganismer, der bor på og i vores krop, og som i langt større grad end man havde forestillet sig, påvirker en række fysiologiske og metaboliske processer, inklusiv kognitive funktioner så som indlæring, hukommelse, beslutningsprocesser, humør og sindstilstand. Denne forskning forbinder vores kroppe til hele den mikrobielle biosfære, der dækker vores planet. Det rejser en række grundlæggende spørgsmål – hvad skal man spise for at sikre sund tarmmikrobiota? Og hvad betyder det, hvis vi i det hele taget skal spørge ’hvem er vi’ i stedet for ’hvem er jeg’?

RUM // Med udgangspunkt i astrobiologien og rumforskningen vil denne del af projektet spørge til menneskekroppens fysiske grænser og muligheder i en tid, hvor Jorden ikke længere nødvendigvis er artens eneste planetariske habitat. Hvad sker der fx med kroppen, hvis vi vil rejse til og bosætte os på Mars? Materialet vil blandt andet blive udviklet i samarbejde med forskere på Niels Bohr Instituttet, ESA/NASA samt de videnskabsfolk og kunstnere, der skabte Biosphere 2 (1991-1994), der til dags dato er det mest omfattende og længstvarende eksperiment med menneskets ophold i kunstigt lukkede systemer.

SLÆGTER // Epigenetik er den del af genetikken som omhandler forandringer i den måde, vores gener bliver udtrykt på – de kan nedarves, også selvom de er uafhængig af forandringer i DNA-sekvensen. Disse forandringer kan have mange kilder – ernæring, miljøforurening, og muligvis også traumer og andre livsoplevelser. Omfanget og mekanismerne i epigenetikken er en kilde til stor videnskabelig debat, og rejser store spørgsmål om arv og miljø, og kroppens molekylære åbenhed for sin omgivelser.

Omdrejningspunktet for Mikrokosmos/Makrokosmos er en storstilet udstilling, bygget på tætte samarbejder mellem videnskab og kunst, der ferniseres i efteråret 2021 på Kunsthal Charlottenborg i København. Igennem projektets 2½-årige liv, og altså både før, under og efter udstillingen, vil projektet arrangere debatter, filmvisninger, performances, podcasts og forelæsninger, hvor aktører fra forskning, kunst og offentlighed engagerer sig i emnet og sammen bliver klogere på kroppen i verden og verden i kroppen.

Hvordan gør man kompleks videnskab tilgængelig og engagerende?

Projektet beskæftiger sig med åben, ’ufærdig’ grundforskning. Derfor tager Mikrokosmos/Makrokosmos sit formidlingsmetodiske udgangspunkt i nogle grundlæggende spørgsmål omkring formidlingen af netop denne type videnskab: Hvordan kan man bedst engagere publikum i kompleks, ’ufærdig’ videnskab? Hvordan formidler man kompleksitet, uden at forfalde til simplificeringer og halve forklaringer? Det er spørgsmål, som litteraturen om forskningskommunikation har rejst i de sidste årtier.

Vi mener, at det er vigtigt at arbejde med ufærdig videnskab af flere årsager: Først og fremmest er det vigtigt at give et mere realistisk billede af den videnskabelige proces. Det meste videnskab er dynamisk, og ny viden indgår i en omskiftelig proces – videnskab er sjælden lineært eller forudsigeligt. Hvis ikke befolkningen også bliver præsenteret for denne proces, risikerer forskningsformidling at præsentere et glansbillede, der hurtigt falmer i lyset af urealistiske forventninger til nye opdagelser og behandlinger. Dette misforhold er en medvirkende faktor til den skepsis, der ofte præger relationen mellem videnskab og befolkning i disse år.

Dernæst er evnen til at forholde sig til kompleksitet og uafklarethed – at forstå, at svar ikke altid er sort/hvide, og at komplekse systemer ikke altid kan reduceres til simple løsninger – en måde at immunisere debatten mod de mange kræfter, der vil forkaste god, nuanceret videnskab til fordel for hurtige løsninger. I en tidsalder med fake news, hurtige slankekure, videnskabsskepsis, fornægtelse af klimaforandringer og meget mere i samme dur, er der så meget desto mere brug for at skabe rum, hvor et bredt publikum kan mødes med og debattere ny forskning.

Share →