femme-vitale-katalog-1foto: Lars K Engelgaar

Webkatalog

Kjolens 27.774 tabletter og kapsler repræsenterer 10 års medicinforbrug for en kvinde med det såkaldte metaboliske syndrom. Hendes medicinforbrug er sat sammen af to rigtige patientjournaler fra henholdsvis en dansk og en engelsk kvinde.

Ordet ’syndrom’ (fra græsk συνδρομή = sammenløb) bruges i lægevidenskaben for at gøre opmærksom på, at en række symptomer og sygdomme ofte følges sammen. I det metabolske syndrom drejer det sig fx om forhøjet blodtryk, fedme og højt blodfedtniveau samt type 2-diabetes og andre sygdomme.

Femme Vitale er skabt til Medicinsk Museion af den engelske kunstnergruppe Pharmacopoeia og opstillet i museets indgangshal.

 

blå stribe

 Medicinforbrug

Oversigt over kjolens piller

medicinforbrug

 

Behandling, som skal regulere blodsukker (Metformin, Gliclazide), sænke blodtryk (Ramipril, Candesartan) og mindske kolesterolindholdet i blodet (Simvastitin), gives for at regulere Femme Vitales diabetes og for at forebygge senfølger i kroppens kar og organer. Aspirin og Bisoprolol fik hun ordineret efter en lille blodprop i hjertet, som kan hænge sammen med det metaboliske syndrom. Stofferne skal forebygge nye anfald. Hun får også medicin for tilstande, der ikke er direkte relateret til det metaboliske syndrom, men som kan være afledte komplikationer. For eksempel lægger overvægt pres på leddene og forårsager smerte, som er behandlet med Kodimagnyl og det antiinflammatoriske lægemiddel Ipren. Som bivirkning kan denne medicin forårsage mavesmerter og mavesår, og derfor gives også en protonpumpehæmmer (Omeprazol) som beskytter maven. Mennesker, der lider af kroniske sygdomme, har en højere forekomst af depression, end andre. Femme Vitale er behandlet for depression i ni måneder med Citalopram.

blå stribe

 Femme Vitales tilblivelse

af Susie Freeman og Liz Lee, Pharmacopoeia

klippe-pillerPharmacopoeias skulpturelle figur Femme Vitale udforsker det sygdomskompleks, der kaldes det metaboliske syndrom. Syndromets udgangspunkt er en metabolisk proces, der kaldes insulinresistens, som er knyttet til fedme. Konsekvensen af insulinresistens er forskellig fra person til person, men omfatter fx type 2-diabetes, forhøjet blodtryk (hypertension), forhøjet niveau af blodfedt (hyperlipidæmi). og en række hjerte-karsygdomme.

Pharmacopoeia baserer alle vores kunstværker på dokumentation af ordineret medicin til rigtige patienter. Til Femme Vitale har vi sammensat et livsforløb med inspiration fra to patienter, en dansk og en engelsk. De er begge kvinder i fyrrerne, der har diabetes og forhøjet blodtryk, samt en række andre medicinske problemer. Den ene har haft et hjerteanfald.

Ved at lægge de to journaler sammen har vi været i stand til at konstruere en gennemsnitskvinde, som vi kalder Femme Vitale. Hun har haft diabetes i ti år, og for fire år siden havde hun et hjerteanfald. Femme Vitale lider af multimorbiditet, dvs. hun har flere sygdomme samtidig, i dette tilfælde også leddegigt og depression.

Rigtige tabletter og kapsler er strikket ind i separate stofstykker, der repræsenterer hvert sit aspekt af det metaboliske syndrom. De røde ’hjertepiller’ er blevet samlet i centrum, mens diabetesmedicinen strømmer ud fra taljen. Femme vitale har en livvidde på 82 cm, fordi forskning har vist, at kvinder med et taljemål over 80 cm har øget risiko for at udvikle diabetes.

Midlerne mod for højt blodtryk er draperede i strimler, mens de kolesterolsænkende statiner fejer ned fra tournuren. Kjolens bånd og de dekorative detaljer består af smertestillende tabletter, medicin mod mavegener, og aspirin taget efter et hjerteanfald. Og øverst fuldender en krone af antidepressive midler kunstværket.

blå stribe

Sukkersyge og “det metaboliske syndrom”

 af Jakob Kragstrup, Professor i almen medicin, Københavns Universitet

doctorsoffice

Femme Vitale har fået type 2-diabetes (”gammelmandssukkersyge”) i en relativ ung alder. Sukkersyge er en varig (kronisk) sygdom, hvor funktionen af hormonet insulin er forstyrret, hvilket ændrer kroppens omsætning af sukker og fedt. Sygdommen påvirker bl.a. blodkarrene og kan give alvorlige senfølger i mange organer. Patienter med sukkersyge kan derfor få mange forskellige kroniske følgesygdomme – fx hjerteproblemer, synsforandringer, nedsat nyrefunktion og sår, der ikke vil hele.

Arv spiller en vigtig rolle. Men oftest er der samtidigt tale om en livsstilsygdom afledt af for meget mad og for lidt motion. Mange har, i årene før de fik konstateret sukkersyge, haft det metaboliske syndrom, som omfatter bl.a. bugfedme, forhøjet blodtryk og høje kolesteroltal.

Rigtig kost og motion er afgørende for forebyggelse og behandling af både sukkersyge og det metaboliske syndrom. Mange har imidlertid også brug for medicinsk behandling – og tit med flere medikamenter. Det er ikke ualmindelig, at en patient med helt ukompliceret sukkersyge må tage 5-7 forskellige tabletter hver dag (polyfarmaci), fordi forskellige forandringer i kroppen må forebygges eller behandles med hvert sit medikament.

 blå stribe

Det gode liv med kronisk sygdom

af Jakob Kragstrup, Professor i almen medicin, Københavns Universitet

hjertepiller

Når vi møder mennesker på gaden, er problemerne ikke synlige. Det er fx. skjult, at mere end 300.000 danskere har sukkersyge. Sundhedsstyrelsen skønner, at ca. 1/3 af befolkningen har mindst en kronisk sygdom, og ofte har samme person flere samtidige sygdomme (multimorbiditet).

De fleste lever et godt liv med kronisk sygdom; men når det hele syes ind i tøjet, bliver det synligt, at der også kan være problemer: livsstilen skal lægges om, man skal huske pillerne, kontrollerne skal passes, osv.

Sygdomme tager tid, de kan give begrænsninger, og de kan forkorte livet. For den enkelte patient er det et spørgsmål om at afveje mellem livsudfoldelse og perfekt sygdoms-kontrol.

For fremtidens samfund kan det blive et problem, at en stigende andel af en aldrende befolkning får flere samtidige sygdomme (multimorbiditet), mens sygehusvæsnet i stigende grad specialiseres, bl.a. i forbindelse med at der bygges supersygehuse. Specialiseringen medfører ofte store behandlingsgevinster ved den enkelte sygdom. Men når patienten har flere samtidige problemer, passer hun ikke ind i systemet.

blå stribe

Kunst som forskningskommunikation

af Thomas Söderqvist, Museumschef, Medicinsk Museion

susie-væver

Medicinsk videnskab og teknologi hjælper os ikke bare med at behandle sygdomme her og nu. Den biomedicinske forskning sætter også dagsorden for menneskets fremtid, på godt og ondt. Som et af Danmarks få universitetsmuseer er Medicinsk Museions opgave at vække interesse for medicinsk forskning og teknikudvikling i et kulturelt perspektiv – både i fortiden, nutiden og fremtiden.

Et af fokusområderne for museets formidlingsarbejde er den højaktuelle forskning i stofskiftesygdomme (metaboliske sygdomme), fx. type2-diabetes og fedme. Inden for rammerne af Center for Basic Metabolic Research ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, har Novo Nordisk Fonden givet Medicinsk Museion støtte til at etablere en forsker- og kuratorgruppe, som har til opgave at udvikle nye metoder til forskningskommunikation, særligt med henblik på at udvikle et bredere engagement i forskningen i stofskiftesygdomme.

Gruppen har allerede lavet udstillinger om ’Livets kemi’, ’Balance og stofskifte’, og ’Fedme: Hvad er problemet?’ (www.museion.ku.dk), og vi laver fortløbende events med metabolisme som grundtema. Vi er også meget aktive på sociale medier, som vi ser som vigtige for dialogisk forskningskommunikation, både i Danmark og internationalt (se fx @medicalmuseion på Twitter). Og endelig bedriver vi forskning i museums- og forskningsformidling samt underviser studerende ved Københavns Universitet i forskningskommunikationsteori.susie-og-kjole

Internationalt set spiller kunst en stadig større rolle inden for videnskabskommunikation (’public engagement with science’). Fx er såkaldt ’biomedicinsk kunst’ blevet en selvstændig genre, med Eduardo Kac og Oron Catts som nogle af de mest kendte navne. Medicinsk Museion satser meget på grænsefladen mellem kunst og biomedicinsk forskning som indslag i udstillinger og events og ved at afholde seminarier og konferencer i emnet. Vi deltager også i et fælles EU-projekt om kunst og videnskab (Studiolab).

Museet har i årenes løb også indkøbt en række enkeltstående kunstværker. Som det seneste skud på stammen bad vi i 2012 Susie Freeman og Liz Lee fra den internationalt anerkendte kunstnergruppe Pharmacopoeia, kendt for sine ’pillekunstværker’, om at lave en kunstnerisk kommentar til det såkaldte metaboliske syndrom (type2-diabetes, fedme og højt blodtryk) som er et hurtigt voksende sundhedsproblem over hele verden.

Meget biomedicinsk kunst taler kun til en lille gruppe avantgarde-kunstnere. Men Femme Vitale er ikke svær at forstå. Med sin ’larger-than-life’-kjole kobler Pharmacopoeia et højaktuelt sundhedsproblem sammen med en velkendt medicinsk behandlingsmetode og patientper-spektivet i et selvstændigt og originalt kunstnerisk udtryk. Det er biomedicinsk kunst på brugerniveau.

blå stribe

Om Pharmacopoeia

Pharmacopoeia er en britisk kunstnergruppe bestående af tekstilkunstner Susie Freeman, London, og praktiserende læge Liz Lee, Bristol. Kunstneren David Critchley er gruppens tredje partner, som har deltaget i andre af gruppens projekter.

Gennem deres mangeårige læge/kunst samarbejde har Pharmacopoeia udviklet et unikt perspektiv på lægemid-lernes rolle i menneskers liv.

susieSusie Freeman opfandt sin ’signaturteknik’, dvs. den særlige ‘lommestrikning’, som gruppen anvender sig af, mens hun studerede ved Royal College of Art i London. Ved hjælp af en håndbetjent industriel strikkemaskine kan hun væve tusindvis af små objekter (fx piller og tabletter) ind i et spind af tynde tråde.

dr-lizLiz Lee arbejder i en stor lægepraksis i Bristol. I Pharmacopoeias værker bruger hun ofte de medicinske journaler fra sine egne patienter – og selvfølgelig altid med deres tilladelse. Patienternes engagement i projekterne giver ekstra dybde til kunstværkerne.

I 1998 vandt Pharmacopoeia deres første Wellcome Trust Award, og de har været pionerer på det biomedicinske kunstområde lige siden. Bedst kendt er de for den store permanente installation Cradle to Grave på British Museum i London, som også findes i en version på Museum Boerhaave i Leiden. Desuden har de vist deres arbejde mange steder internationalt, herunder en stor retrospektiv udstilling på KunstCentret Silkeborg Bad i 2011.

blå stribe
Kolofon webkatalog

Femme Vitale. Pharmacopoeia (Susie Freeman og Liz Lee), 2013

Udstillingskurator: Bente Vinge Pedersen, Medicinsk Museion

Katalogredaktion: Bente Vinge Pedersen og Thomas Söderqvist, Medicinsk Museion

Webdesign: Bente Vinge Pedersen. Der er brugt elementer fra den trykte version af kataloget, som er designet af Femmes Regionales

Fotografier: Lars K. Engelgaar, Astrid Møller-Olsen og Bente Vinge Pedersen

 

 

 

Bente Vinge Pedersen
Udstillingsleder Museumsinspektør
Ion Meyer

Samlingsleder

Nina Marie Poulsen

Nina Marie Poulsen

Museumsvært