Thomas Söderqvist

Visionen for Medicinsk Museion

Tale til Fællesadministrationen, Københavns Universitet, 3. september 2010

 

Hjertelig velkommen, kære kolleager fra Fællesadministrationen — her til Medicinsk Museion og til det anatomiske teater (vores største lokale) – ét af de smukkeste rum i København — en passende ramme for min korte fortælling i dag.

Som er fortællingen om et museum, der er gået fra at være en lille, lokal lægevidenskabelig studiesamling til at blive et internationalt orienteret eksperimentværksted for biomedicinsk forskningskommunikation.

Lad os starte med studiesamlingen. Museet kom til verden for lidt over hundrfede år siden, i 1907, på privat initiativ, som en jubilæumsudstilling i forbindelse med at Lægeforeningen fyldte 50 år.

Udstillingen kørte kun en måneds tid, og efter at den var taget ned, blev man enig om at bruge tingene til et medicinsk studiesamlng som man kaldte Medicinsk-Historisk Museum.

Selv om læger på den tid var velaflønnede mennesker, så havde man ikke særligt store ressourcer at spille med – det var en stor begivenhed at Den Hjelmstjerne-Rosencroneske Fond i 1911 bevilgede 500 kr/år over tre år.

Museet kom ind under statskassen da det blev overtaget af universitet i 1918. Men man fik ikke faste lokaler. Så igennem flere årtier førte samlingerne – som voksede hurtigt — en omflakkende tilværelse på forskellige adresser i København.

Den var først efter anden verdenskrig, i 1946, som museet fik fast bolig i her i Bredgade. En perfect location. Fordi her i Frederiksstaden lå stamcellen til den dansk sundhedsvidenskab.

Kgl. Frederiks Hospital, som var det første og eneste behandlingshospital i Danmark i 1700-tallet, grundlagt i 1752, var placeret her i nærheden (det er der Kunstindustrimuseet ligger nu)

Og i 1787 blev det her hus grundlagt som en Kgl. kirurgisk Akademi. At være kirurg var jo et håndtværk (det græske ord Cheirourgike betyder simpelthen håndværk (χειρουργική).

Ved at danne et akademi ville statsmagten højne kvaliteten på kirurgernes arbejde. Fx havde man stort behov for kirurger i hæren og flåden. Om vi skal lave en moderne sammenligning: Danmarks Designskole skal højne kvaliteten på designuddannelserne.

Formålet blev skrevet på bagvæggen i tidens bedste spindoktorstil:

 Christianus Septionus Dan. et Norv. Rex P. P. saluti civium consulens domum hanc in gloriam imperii immortalem fundavit MDCCLXXXVII

 Christian VII, Danmarks og Norges Konge m.m. grundlagde i omsorg for borgernes helbred dette hus til evig hæder for riget 1787

I 1842 blev Akademiet lagt sammen med det medicinske fakultet ved KU — og for første gang fik man i Danmark en fælles lægeuddannelse (både kirurgi og medicin).

Og det var herinde – med buster af kendte læger og med Galen og Hippokrates som alvorlige vogtere – som de lægestuderende gik til anatomiske demonstrationer og forelæsninger — helt fram til 1942, da anatomiundervisningen flyttede til Nørre Fælled.

Og, som sagt, i 1946 overtog altså Medicinsk-Historisk Museum hele bygningskomplekset.

Lad os raskt springe 65 år frem i tiden, til i dag. Som jeg sagde, så voksende samlingerne, og takket være generøse donationer fra generationer af danske læger og forskere, så har vi i dag én af verdens største, mest værdifulde og mest alsidige medicinhistoriske samlinger, noget som KU berettiget kan være meget stolt af.

Vi har i størrelsesorden 150.000-200.000 genstande på lofterne, i kældrene, i husene i gården, store kælderarealer i Panumbygningen — og I skal få se et glimt af nogle af de her ting på omvisningen bagefter – vi vil vise jer lidt af backstage — de offentlige udstillinger kan I jo selv komme ind og se gratis på jeres KU-ID-kort en søndag eftermiddag).

Ok, jeg har brugt en del tid på at fortælle om baggrundshhistorien, fordi de historiske og delvist fredede 17- og 1800-talsbygninger her i Bredgade er — sammen med de fantastiske samlinger — er museets faste kapital. Mine udenlandske museumskolleger bliver grønne af misundelse når de kommer på besøg og får se hvilke fantastiske bygningsrammer vi har for arbejdet og hvilke enestående samlinger vi har. Det her er verdensklasse – simpelthen.

Og som museum kommer man langt med den slags fast kapital. Vi har tit fulde omvisninger fire gange om ugen – firmaer, SOSU-assistenter, hospitaler på skiovudflugt etc. Vi har over 1500 besøgende på Kulturnatten – det er brandvæsnet som sætter grænsen. Folk elsker at gå rundt i de gamle rum og se og høre de medicinhistoriske vingesus.

Men – vi er jo også en del af universitetet – så den gamle faste kapital ikke nok. Som forsker vil man jo skabe noget nyt, noget som ikke er set før.

Så da jeg kom hertil – ja, det er snart ti år siden — så tænkte jeg at der var behov for et mere visionært mål med museet.

Visionen – som selvfølgelig har udviklet sig i dialog i medarbejdergruppen igennem de sidste par år — er sådan set meget enkel:

1) For det første: Museet er en del af KU og derfor skal museumsvirksomheden selvfølgelig være forskningsbaseret. Og vi skal have en international competetive edge på forskningen. Og der skal være gensidig inspiration mellem forskningen, kulturarvsarbejdet med samlingerne og arbejdet med de offentlige aktiviteter, fx udstillinger.

Det er det her som som er kernen i Museion-tanken: At gensidigt integrere forskning, kulturarvsarbejde og public outreach. Og jeg skal hilse og sige, at der faktisk ikke er andre videnskabs-, teknologi og medicinhistoriske museer rundt om i verden som gør det. Så der har vi allerede nu kunnet sætte nye dagsordner for vores kollegaer.

2) For det andet: Vi skal ikke dvæle ved den gamle historie. Der findes i og for sig enormt meget dejlig gys i samlingerne. Men det er ikke formålet. Desværre har vi fået lidt ry som horrorkabinet. Den primære opgave for museet er at kaste lys over hvad der sker i dag inden for medicin, sundhedsvidenskab og bioteknologi.

Sammen med SUND-fakultetet er vi blevet enige om at museet er omdrejningspunktet for den sundhedsvidenskabelig forskningskommunikation på Københavns Universitet. Og at vores hovedopgave er at kompletter den mere journalistiske og dagsaktuelle forskningsformidling med en kommunikation som giver et mere dybdegående historisk og kulturelt perspektiv på det som sker i dag og i fremtiden. Dvs. de smukke ting fra de gamle samlinger skal primært bruges som kontrast og perspektiv på det der sker i dag.

Det her med at kombinere fortiden og nutiden er også noget vi er blevet internationalt kendte for – om to uger vil Medicinsk Museion fx være vært for det Europæiske selskab for medicinhistoriske museer på temat ”Contemporary Medical Science and Technology as a Challenge to Museums”

3) Og for det tredje: Vi lægger lige så stor vægt på den æstetiske dimension som på den historiske forståelse. Lige så meget sansning som fortolkning. Vi arbejder meget bevidst med hvad vi kunne kalde den medicinske æstetik – og har flere forskningsprojekter i gang omkring forskningskommunikationens æstetik.

Den her vision har vi arbejdet på igennem de sidste 5-6 år. Desværre kan I ikke se noget af det i de faste udstillinger endnu. Med de meget knappe ressourcer vi har, har vi i stedet valgt at udfolde visionen i form af en række små og store særudstillinger. Nogle af jer så måske Oldetopia, eller Primary Substances, som vi viste i vores nye satellitudstillingsområde på Panum, eller den sidste store særudstilling: Del & Hel: Brudstykker fra biomedicinens tid.

Del & Hel er vores største satsning indtil nu. Den blev lavet som afslutning på stort forsknings- og museumsprojekt som blev finansieret af Novo Nordisk Fonden. Forskerne i projektet fik selvfølgelig lavet en lang række forskningspublikationer – men de gik også sammen om at lave en udstilling hvor vi inviterede en kanadisk kunstner som hovedkurator.

Og vi har lige har fået at vide, at Del & Hel har vundet en international pris for bedste videnskabs- og teknologihistoriske udstilling i 2010 – det er første gang prisen bliver uddelt til en udstiling lavet i de nordiske lande, og første gang en medicinsk tema får prisen. Den vil blive overrakt ved en ceremoni i Seattle den 2. oktober – og det vil I kunne læse mere om i Universitetsavisen håber jeg..

Til sidst — på baggrund af de erfaringer vi har gjort igennem de sidste 4-5 år, så er Medicinsk Museion nu kommet med i det store metabolismecenter – Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research. Vi er selvfølgelig med for at løfte forskningskommunikationsopgaven – og det har givet os anledning til at lægge yderligere to visionspinde til de tre jeg nævnte før:

4) Dels skal vi i langt højere grad begynde at bryde med den lange traditon for at det meste forskningskommunikation – også på museer — er envejs. De nye generationer stiller rimelige krav til mere deltagerinvolvering i almndelighed. Så vi er begyndt at tænke vores bidrag til Metabolismecentret som en slags museum 2.0.

Det handler ikke så meget om at bruge sociale webmedier (blogs, Twitter, Facebook mm.) – det gør de fleste efterhånden, og det gør vi selvfølgelig også.

Men snarere at tænke selve det fysiske museum som et ’brugerstyret’ museum. Dvs. vi arbejder lige nu for at få universitets forskere og studerende, og de ansatte i sundhedsvæsnet og biotekindustrien i regionen med ind som aktive medskabere af museet samlinger og udstillinger og i vores forskningskommunikationsopgaver i almindelighed.

5) Og så den sidste visionspind – at lave forskningskommunikation med en speciel twist. Et museum har den force, at det kan tilbyde et alternativ til digital forskningskommunikation. Museerne må ikke blive digitaliserede – så udvander de deres vigtigste aktiv, de fysiske genstande.

Forleden dag cyklede jeg forbi IT-Universitet ude på Amager – og så det her skilt:

( billede)

Og så tænkte jeg! Nej, nej, vi skal ikke rejse i den digitale verden. Tværtimod –digitalisering er blevet ret plat – alle har en hjemmeside og en blog og surfer med 2 megabit. So what.

Og så tænkte jeg at vi skulle hænge sådan et slogan på Akademibygningen i stedet for – for at gøre en pointe ud af at museer kan gå i spidsen for en post-digital kultur og fremhæve noget som den digitaliserede kommunikation slet ikke kan – nemlig at tilbyde autentiske, fysiske ting. Og som taler til sanseligheden på en måde som 1200×800 pixels på skærmen slet ikke kommer i nærheden af. Og så kan vi begynde at tale om forskningskommunikation som vil noget.

Det var det. Hvis I vil vide mere om os derhjemme, så kan I læse om vores forskning, samlingsarbejde, udstillinger og andre aktiviteter på www.museion.ku.dk.

.