LIFE SUPPORT

En kasse med livs- og dødsmasker

Under Covid-19 har vi tænkt over, hvordan vi mindes de døde i Danmark. I USA har The New York Times skabt en mindevæg Those We’ve Lost med portrætter af de afdøde som mere end ofre for Covid-19. Denne interesse i at portrættere de afdøde har vi ikke set herhjemme. Derfor fik vi lyst til at dykke ned i Medicinsk Museions samlinger og se på, hvordan man har mindet og fastholdt personligheder igennem livs- og dødsmasker.

 

I en kridhvid kasse på et af Medicinsk Museions magasiner er der for nyligt blevet pakket tre masker ned side om side. To af maskerne er livsmasker, og én er en dødsmaske. Kan du se hvilke masker, der er dødsmasker, og hvilke der er livsmasker?

Både livs- og dødsmasker blev brugt som et redskab til at lave byster, skulpturer eller portrætter. Livsmaskerne blev lavet, mens mennesket var i live, og dødsmaskerne blev lavet kort efter, døden var indtruffet. Ved både livs og dødsmaske blev ansigtet smurt ind i olie, fedt eller vaseline for at hindre at hår og øjenvipper sad fast. Herefter lagde man en gipsmaske, som man efterfølgende kunne støbe en maske i, typisk med materialer som bronze, voks eller gips.

Mennesket har længe portrætteret de afdøde, og de ældste eksempler på dødsmasker daterer sig helt tilbage til 2300 f.Kr i Egypten. Et andet nedslag i dødsmaskernes historie er den franske revolution, hvor Marie Tusseaud – et navn som de fleste nok associerer med voksmuseet Madame Tussaud i London – lavede dødsmasker af de guillotinerede. I Danmark benyttede billedhuggeren Bertel Thorvaldsen både livs og dødsmasker. Ofte skulle han portrættere et menneske som han aldrig havde set, og her gav maskerne i højere grad en fornemmelse af ansigtets form og detaljer, som kan være svære at få indtryk af igennem tegning eller maleri. Om Thorvaldsens dødsmasker skriver Johannes V. Jensen i essayet Form og Sjæl fra 1931: ”De er Nøglen til Datidens Mennesker, som de var, i levende Live, stemplet over af Døden, de taler Naturens strenge Sprog.   

 

GENSTAND 1

Masken fremstår ved første blik en smule mystisk. Hvad er den lavet af? Farven og den skinnende overflade leder tankerne hen på bronze, men vægten og berøring fortæller en anden historie. Det er gips, der er behandlet eller bemalet. Masken giver indtryk af en mand med et markant ansigt – næse og skæg peger ud af det spinkle ansigt. Man kan undre sig over, hvordan man har lagt en maske oven på det skarpt udstående skæg? Og hvem denne karakteristiske herre egentlig er? 

Masken forestiller Frederik Christian Sibbern, dansk forfatter, psykolog og professor i filosofi på Københavns Universitet, hvor han blandt andet underviste Søren Kierkegaard. Han var antageligt betaget af politikeren A.S. Ørsteds kone Sophie og skrev om den forelskelse Udaf Gabrielis Breve til og fra Hjemmet, der er et hovedværk i dansk romantik. Han påbegyndte desuden en fremtidsroman om et samfund i 2135, som han ikke nåede at skrive færdig, før masken blev lagt.   

Masken er en dødsmaske, og støbt omkring d. 16. december 1872, som er den dag Sibbern døde, og den dag han ansigt bliver fastfrosset i tiden. Når man ved, at dette er en dødsmaske, kan det være svært ikke at lede efter spor, der indikerer døden. Er øjne og kinder sunket en smule ind? Ser muskulaturen ikke afslappet ud? 

 

GENSTAND 2

Billedet viser to livsmasker fra museets samling. Manden de portrætterer, er for længst gået bort og maskerne det tætteste vi kan komme på ham – og deres livagtighed er slående.  Masken til højre er tung og støbt i bronze, masken til venstre er af gips. Maskerne forestiller den samme person, i det samme fastfrosne øjeblik – men her støbt i to forskellige materialer der påvirker hvor livagtig afstøbningen fremstår. Øjnene på gipsmasken ligner næsten ikke en afstøbning, men en mand med lukkede øjne. Gipsmasken er støvet, og støvet lægger sig i rynkernes folder og får masken til at se endnu mere levende ud. I bronzeafstøbningen er rynker og ansigtskløfter mindre tydelige.   

Livsmaskerne blev støbt i 1938 og forestiller Thorvald Madsen, som var en dansk læge og bakteriolog. Han var direktør for Statens Serum Institut fra 1910-1940, hvor han blandt andet arbejdede med at udvikle og bringe vacciner til krigsfanger i forbindelse med 1. verdenskrig. Hvis han havde levet i dag, havde det måske været ham, der havde stået i Kåre Mølbaks sted.

Thorvald Madsen var desuden præsident for Folkeforbundets Hygiejnekomité i 1921-37 og arbejdede også for UNICEF. Thorvald Madsen faldt om under en familiefest d.14. april 1957. I denne korte portrætfilm fra DFI kan han ses i levende live. I maskernes detaljer og materialitet kan man gå på opdagelse i Madsens ansigt som et landskab. Man kommer næsten tættere på, end ved at se ham gengivet på film

GENSTAND 3

Masken er kridhvid og af gips. Der er få brugsspor ud over lidt brunlige mærker i toppen. Har den nogensinde været ude af sin kasse? Masken forestiller tydeligvis en ældre kvinde, og detaljegraden af rynkerne, der optegner hendes lukkede øjne, er fascinerende. På siden af hendes hoved fremstår rynker og hudens struktur tydeligt. Man kan se, hvordan hendes hår over ørerne er blev smurt med en slags vaseline for ikke at hænge fast i gipsmassen.     

I Medicinsk Museions arkivsystem står der følgende om masken: Livsmasken forestiller (Misse) Madsen (1884 – 1957), gift med Thorvald Madsen. Yderligere information om hende er svær at finde, ud over at hendes rigtige fornavn var Emilie, samt at hun døde få måneder efter sin mand i 1957 i en trafikulykke

Maskens overflade fremstår renere og mere uberørte sammenlignet med Thorvald Madsens gipsmaske. Emilies maske har ligget hengemt og godt pakket ned – måske har den aldrig været brugt til videre portrættering, hængt på en væg eller været udstillet. Emilies maske viser os også, at masken kun kan fortælle en begrænset del af personens historie. I masken kan vi studere Emilies ansigtstræk og se på masken som en museumsgenstand, men vi bliver efterladt med spørgsmål om, hvem Emilie egentlig var, ud over at være en kendt mands hustru?