Reorganiseringen af det gamle Medicinsk-Historiske Museum og opbygningen af et nyt Medicinsk Museion bygger på en distinktion mellem “amatører” og “professionelle” inden for det medicinhistoriske og medicinsk-museale område. Vi plejer at sige, at de nuværende (forældede) samlinger og udstillinger er præget af, at tidligere generationer af læger var “amatører” på det historiske og museologiske område. I Handlingsplanen fra 2003 lagde vi derfor meget vægt på at “professionalisere” arbejdet med forskning, undervisning, samlinger og udstillinger ud fra moderne historisk og museologisk teori og praksis. Det vil jeg sådan set ikke grundlæggende sætte spørgsmålstegn ved. Men … det er alligevel altid nyttigt at afprøve de selvfølgelige kategoriseringer en gang imellem. Når jeg fx. læser Gustav Holmbergs kommentar den 20. januari (“Amatörforskare använder nätet”) til forholdet mellem professionelle og amatørastronomers arbejde i forbindelse med behandlingen af Huygens’ billeder fra Titan — og Alex Pang’s halvandet år gamle diskussion af forholdet mellem professionelle og amatører i “blogging” hhv. i 1800-tallets naturvidenskab, så indser jeg at spørgsmålet om hvem som laver det mest værdifulde arbejde ikke altid er så enkelt.

Det gælder måske også nu da vi står over for problemet med at “repræsentere” biomedicinens nutidshistorie: Hvem er det så egentlig der er “professionell” hhv. “amatør”? Og er det så sikkert, at det altid er de “professionelle” som har fingret på pulsen mht. hvordan man studerer biomedicinen “udefra”. Kan ikke også “amatørerne” (de der befinder sig “indenfor” biomedicinen) give væsentlige bidrag gennem korte udflugter til en “se-biomedicinen-udefra”-position? Og hvad er forskellen (og styrken) i at indtage et “professionelt”/”udefra” hhv. et “amatør”/”indefra”-perspektiv på den moderne biomedicins historie og kultur?

Share →