Programmet til European Association for the History of Medicine and Health + Society for Social History of Medicine‘s møde i Paris den 7.-10. september er nu tilgængeligt on-line. Programmet tyder på at den kulturhistorisk orienterede helse- og medicinhistoriske forskning i Europa har det godt — 28 sessioner med 3-5 foredrag i hver session — men det er også påfaldende, at de sidste 50 års biomedicinske udvikling stort set er usynlig i programmet. Det er andre konferencefora, fx International Society for the History, Philosophy and Social Studies of Biology og Society for Social Studies of Science, der tager den udfordring op (jfr indlæg her den 27. maj). Årets konferenceprogrammer illustrerer den lidt kedelige tendens til kognitiv arbejdsdeling der er i gang mellem

1) på den ene side social- og kulturhistorikere, der fokuserer på ‘health systems’, ‘social welfare’, ‘health care’, ‘public health policy’, ‘social medicine’, ‘health cultures’ frem til ca. 1970’erne (det fremgår tydeligt af annoncen til Society for Social History of Medicine’s årsmøde 2005), og
2) på den anden side en mere diffus, tværfaglig kombination af historikere, sociologer, filosoffer, antropologer, politologer, communication studies-folk mm., som fokuserer på biomedicinske fænomener som ‘medical objects’, ‘representations’, ‘transplantation’, ‘reproduction technology’, ‘pharmacogenomics’, ‘stem cells therapies’, ‘imaging technologies´, etc. fra ca. 1950’erne og fremover. Er det den til synes evige dichotomi mellem pleje og forebyggelse hhv. medicinsk videnskab og teknologi som slår igennem også blandt historikere m.fl.?

Share →