Diskussion mellem Adam og Thomas om anekdoter og genstandssamlinger

Thomas:
Det slog mig pludselig at alt det Lionel Gossman (‘Anecdote and history’, History and Theory, vol 42 2003) skriver om anekdoten:

Although the term “anecdote” entered the modern European languages fairly recently and remains to this day ill-defined, the short, freestanding accounts of particular events, true or invented, that are usually referred to as anecdotes have been around from time immemorial. They have also always stood in a close relation to the longer, more elaborate narratives of history, sometimes in a supportive role, as examples and illustrations, sometimes in a challenging role, as the repressed of history–“la petite histoire.” Historians’ relation to them, in turn, varied from appreciative to dismissive in accordance with their own objectives in writing history. It appears that highly structured anecdotes of the kind that are remembered and find their way into anecdote collections depend on and tend to confirm established views of history, the world, and human nature. In contrast, loosely structured anecdotes akin to the modern fait divers have usually worked to undermine established views and stimulate new ones, either by presenting material known to few and excluded from officially authorized histories, or by reporting “odd” occurrences for which the established views of history, the world, and human nature do not easily account. (abstract)

gælder for alle former for genstandssamlinger — dvs. museisamlinger er per definition anekdotiske. De er ‘short, freestanding accounts’, de bindes ikke sammen av narrativer, de er ‘the repressed of theory’, etc. Dvs. man kunne gøre et indspark i den museologiske debat ved hjælp af anekdote-begrebet.

Adam:
hrm…samlinger bindes jo næsten altid sammen af endda meget stærke narrativer. Nationen, Historien, Kunsten, Medicinen, osv, osv. Problemet med samlingerne har måske netop været at tingene har været næsten 100% underlagt narrativerne – altså at de udelukkende er blevet samlet for deres repræsentative værdi, og at deres ‘genstandshed’ har været en sekundær bieffekt, som har fungeret for museumsmanden nogenlunde som anekdoten for historikeren. Ikke noget man kunne tage alvorligt. Men det er netop der anekdote-begrebet kan bruges – til at pille ved samlingernes indbyggede narrativer, ligesom anekdoterne kan gøre det samme for historikeren.

Thomas:
Hmm — jeg er ikke så sikker på at samlingerne bindes samman af narrativer. Det er vel et spørgsmål om valg af optik — vælger man at se narrativitets-ordnede genstande (genstande som kun giver mening inden for rammerne af en fortælling, eller et budskab), eller vælger man at se genstandene som ‘short, free-standing accounts’. Måske er det det du siger? Dvs. udstillingsfolket vil gerne sætte genstandene fra samlingerne ind i et narrativ og en hel del indsamling sker sikkert også med bestemte historiske formål i sigte. Men kan man ikke vende optiken (‘glaset er halvtomt’) og sige, at samlingerne, som de foreligger, som genstande i magasiner, netop har denne karakter af anekdoteophobning?

Share →