Det gennemgribende tema for de faglige indlæg var industriens år i 2007. Men der blev også plads til næste års tema; Renæssancen, og meget kort omkring emnet deaccesionering.

Programmet var tæt booket med indlæg til kl. 22 onsdag og fra 9 – 19 torsdag. Om end at overskrifterne ikke lød særligt lovende, så var der alligevel meget godt at hente i form af inspiration til de opgaver, som ligger foran os.

Blandt de emner der er højaktuelle for Medicinsk Museion, indsamling og dokumentation, var blandt andet nogle betragtninger omkring dokumentation af ”Tivolis fyrværkerifabrik” i Tune.
I den anvendte dokumentation har Greve Museum gjort brug af foto, film, interview samt indsamling af genstande. Samlet set for at skabe en baggrundsviden om virksomheden, håndværket, centralpersoner og arbejdsmetoden.
Opgaven, der var arrangeret i hast med støtte fra KUAS, blev løst ved besøg på fabrikken, hvor man kunne følge de endnu ikke nedlukkede afdelinger.
Valget af genstande afspejlede arbejdsprocessen såvel som arbejdsmiljøet. Heriblandt blev nævnt værktøj og objekter der ikke umiddelbart havde et tilhørsforhold til produktionen i traditionel forstand. Konstruerede objekter til anvendelse af praktiske løsninger.
Dokumentationen kan opleves i en særudstilling på Greve Museum frem til april 2006.
Der var dog ikke tale om en decideret forskningsbaseret dokumentation, da projektet blev sat i gang med meget kort varsel.

Blandt alle indlæg vedrørende dokumentation var den gennemgribende tese, at forberedelserne var langt de vigtigste i forbindelse med dokumentation.
I forberedelses fasen er det væsentligt at finde en målsætning for opgaven; hvem indsamles der til og med hvilket formål? Hvad er rammerne for opgaven?
En anden indgangsvinkel til opgaven kan være de mere strategiske valg; hvad vil have politisk og eller økonomisk opbakning?
Hvorom alt er så er det væsentligt at de administrative og praktiske forhold holdes for øje. Det skal kunne håndteres og føres ud i livet.

I forbindelse med netop dokumentation og indsamling, synes jeg at KUAS model for udpegning af 25 industrikultur minder, kunne være en interessant model, som inspiration, til løsning af en dokumentationsopgave.
(Kunne vi forestille os at udpege 5 biomedicinske kultur minder???).

Udpegningen og ikke mindst afsløringen af de 25 industrikultur minder fyldte en ikke uvæsentlig del af programmet.
Fremgangsmåden for udpegningen blev foretaget ved at KUAS nedsatte nogle regionale råd, der hver især har udarbejdet en rapport baseret på kriterier fremsat af KUAS.
Resultatet af rapporterne viste sig at være meget forskellige, da det ikke var helt entydigt hvordan opgaven skulle løses. Herudover kunne det konstateres at blot 60 % havde gjort sig overvejelser omkring metode og eller problematisering af opgaven.
Uklarheden omkring opgavens karakter affødte, at der i stort omfang blev peget på den fysiske kulturarv in situ. Generelt blev der peget på meget få maskiner og arkivalier. Enkelt anlæg frem for delområder og eller totalitet.
En mere konkret fremstilling af opgaven ville have affødt en mere enslydende og samlet set en mere sammenhængende vurdering i de regionale rapporter.

Af de emner der var oppe og vende på mødet var der særligt et, der kan have interesse for et kommende internt Museion Seminar. Astrid Caspersen og Ulla Schärfe tog fat på den teoretiske indgang til kulturarv – Hvad vil det sige at arve kultur? Hvordan griber man det an?
Indlægget var baseret på et netop afleveret speciale om metodisk og teoretisk indgang til hvordan en kulturforsker vælger kulturarv.
Et emne som vi uden tvivl kunne få en god debat ud af ved et kommende Museion-seminar.

Omkring udpegningen af industrikultur minder se http://www.kulturarv.dk/kulturarv/industrisamfundet/udpegning/index.jsp
for god ordens skyld kan nævnes at KUAS foreløbigt har peget på;

Holmen (inkl. Nyboder, Proviantgårdens anlæg og rebslager bygningen på Gl.holm).
Mølleåen (inkl. udvalgte punkter. Eks. anlægget i Brede).
Carlsberg (inkl. boliger).
Tasso (Inkl. boliger).
Nivå Teglværk (eller Cathrinesminde).
Mejeriet i Hjedding
Sukkerfabrikken Højbygård (eller den i Nakskov / Stege).
Rud Rasmussen
Kbh’s vandværk
Jernbanestrækningen Kbh. – Korsør (inkl. remisser og stationer m.m.).
Dokhavnen i Esbjerg
Den brune og hvide kødby
Ålborg Portland
De Danske Spritfabrikker
Hasle Klinker
H. C. Ørstedsværket
Danfoss
Håndværkerbyen
Novo Nordisk (Kbh. afdelingen)
Tekstil Industrien (hele strækningen fra Herning til Ikast)
Lindøværftet (inkl. Munkebo)
Herning Stations Center

Emnet samlinger og deaccession blev berørt alt for kort. Arjen Kok holdte et oplæg om hollandske erfaringer med deaccesionering og samlingsforvaltning.
Der var ikke tale om ny viden for mit vedkommende, da vi jo i forvejen har bearbejdet emnet en del. Der var dog nogle interessante konkrete eksempler. Således har de 4 medicinske universitetsmuseer i Holland deaccessioneret og kasseret ca. 30 % af deres samlinger. I den forbindelse er der også udarbejdet en national struktur, således at museerne ikke sidder med de samme kompetence områder.
Et andet og ret interessant aspekt er at de maritime museer har deaccesioneret hovedparten af deres fartøjer og givet dem til skibsbevaringsfonde.
En lignende model i Danmark vakte ikke ligefrem jubel i salen, end ikke selvom der var tale om deponering.
Jeg mener dog at det kunne være interessant at se nærmere på mulighederne inden det bliver….kasseret!

KUAS havde ikke meget at tilføje til emnet udover at omdele en frisk vejledning i forbindelse med sagsforløb ved udskillelse af genstande fra museernes samlinger.
Se http://www.kulturarv.dk/forvaltning/museumsdrift/vejledninger/indsamling_udskillelse/index.jsp

Foruden de organiserede faglige oplæg, der giver grobund for refleksion og vision, var der mulighed for at drøfte forskellige emner med kolleger fra den danske museums verden.
Heriblandt fik jeg skabt nogle gode kontakter til andre REGIN-brugere med henblik på at skabe en national pulje omkring dokumentation og registrering og brugen af REGIN.
Jeg fik en lovende samtale med Eske Wohlfarht vedrørende indscanning af de blå registreringskort. Hvilket jeg vil følge op i den kommende tid.

Endeligt var det rart at en del kom og spurgte til hvordan det går herinde. Den indsats der er blevet ydet igennem de sidste par år, har sat sine tydelige spor, og det skal helt klart følges op.
Dette gav rig lejlighed til at fortælle om samlingsrevision, biomedicin projekter, weblog og seminarer. Jeg håber at det vil give flere deltagere fra den danske museumsverden til de eksterne seminarer.

Andre interessante links www.corporate-denmark.dk indeholder en database, der angiver de 100 største virksomheders udvikling fra 1970-2003. Herunder Novo Nordisk og andre virksomheder med relation til sundhedsvæsenet.

Anders

Share →