Her er en tilbageblik på et studieforløb fra en af de medicinstuderende, som hvert år skriver opgaver på Medicinsk Museion. Mikkel Myatt skrev sin OSVAL II-opgave (en 8 ugers skriftlig opgave på lægestudiets 10 – 12. semester) om ”Psykiatriens historie fra 1970’erne til i dag – oplæg til en udstilling”. Ideen var at undersøge hvilken slags genstande, billeder og dokumenter der vil kunne indsamles fra psykiatriske afdelinger, hvis man vil give et billede af psykiatriens nutidshistorie, som jo i høj grad er præget af den såkaldte ’psykofarmakologiske revolution’.

Som medicinstuderende fodres vi op med, at de store videnskabelige undersøgelser har svarene på medicinens gåder. Så fokuserede er vi imidlertid blevet på dette tidens løsen, at vi glemmer, at det vi ser er et øjebliksbillede stærkt begrænset af et trods alt mangelfuldt indblik i naturen. Sådan har det altid været og selvom vi nu ikke mindst med genetikken, måske er tættere på end nogensinde før, lever vi stadig i en tradition, der søger efter en sandhed, som naturen ikke har og som vi ikke vil finde, hverken i morgen eller indenfor de næste år. Tvivl og undren er ikke på mode, man hører fortsat hellere et ”Heureka” end et ”det var dog mærkeligt.”

Netop dette at tvivle og stille spørgsmål er historien et godt middel til. Hvis man forstår de motiver som ligger til grund for tidligere tiders handlinger, har man en bedre chance for at se nutidens virkelighedsopfattelse i et kritisk lys. Derfor er medicinsk historie uundværligt for kommende læger.

Mit emne for OSVAL II-opgaven var psykiatriens historie gennem de sidste 30 år. Opgaven blev aktualiseret af, at man på Medicinsk Museion var på vej til at opsætte en udstilling om emnet, og min opgave fik derfor karakter af en slags kuratorarbejde. Den kom til at bestå af en generel historisk del, og et afsnit med forslag til hvilke udstillingsgenstande man konkret kunne vælge. Her kunne jeg trække på min erfaring fra psykiatriske afdelinger i forbindelse med studie og arbejde.

Foruden det spændende i at arbejde med en museumsudstilling, og det at tænke i konkrete genstande som kunne afspejle et emne, afslørede det teoretiske emne et væld af, forekommer det mig, uundværlige informationer for en kommende psykiater.

Her et par af de vigtigste elementer i opgaven:
-Baggrunden for den i lang tid dominerende dopaminhypotese i de tidlige antipsykotika og hypotesens vanskeligheder.
– sygdomsklassifikationens overgang i 1983 med DSM-III til symptomdefinitioner frem for teorier om bagvedliggende årsager.
– psykoanalysens dominans – ja enevælde – i den amerikanske psykiatri frem til begyndelsen af 1980erne.
– den antipsykiatriske bevægelses baggrund og berettigelse samt de ændringer den bragte med sig.
– social- og distriktspsykiatriens opblomstring i 1960erne og den fortsatte kamp mellem sociale og positivistiske grene af psykiatrien.
– deinstitutionaliseringen som fandt sted i kølvandet på den farmakologiske, den sociale og den faglige udvikling.
– industriens store indflydelse på medicinens gennemslagskraft og på psykiatriens praksis før som nu.

Det har været essentielt og befriende for mig at få en humanistisk vinkel på vores fag.

Mikkel Myatt

Share →