Uden emne

Anatomen Jacob Benignus Winsløv i Medicinsk Museions auditorium

Jacob Winsløv blev født 1669 i Odense som den ældste af 13 børn og døde 91 år gammel i Paris. Hans buste indtager førstepladsen blandt de kronologisk opstillede kirurger i Medicinsk Museions auditorium, men han har sandsynligvis ikke stået der fra indvielsen i 1787, for busten figurerer på et fotografi fra omkring 1900 af det […]

Jacob Winsløv blev født 1669 i Odense som den ældste af 13 børn og døde 91 år gammel i Paris.

Hans buste indtager førstepladsen blandt de kronologisk opstillede kirurger i Medicinsk Museions auditorium, men han har sandsynligvis ikke stået der fra indvielsen i 1787, for busten figurerer på et fotografi fra omkring 1900 af det anatomiske instituts bibliotek.

Desuden fortæller Knud Faber i sine erindringer fra 1943 at det var ham der fik den stillet op i en ellers tom niche i auditoriet.

Den er en afstøbning af franskmanden Jean-Baptiste Lemoyne II’s broncebuste af ham.

Dennes kunstneriske kvaliteter ufortalte vinder busten ikke ved naboskabet med Andreas Weidenhaupts fremstillinger i en lidt større skala af kirurgisk akademis tre fædres flotte kødfulde ansigter.  

Ikke desto mindre er placeringen velbegrundet. Det var nemlig hos samme ”Jacques-Bénigne Winslow” i Paris at Simon Crüger fik sin inspiration til at forbedre kirurgernes uddannelse i Danmark.

Egentlig var Jacob Winsløv ikke selv kirurg, men anatom, d.v.s. universitetsuddannet mediciner med særlig interesse for studiet af menneskets sunde og syge anatomi som den kan afsløres ved dissektion.

Han var en religiøs mand og konverterede til katolicismen i 1699 hvorved han antog navnet Bénigne efter sin åndelige vejleder.

Siden da virkede han i Paris hvor han opnåede stor international anerkendelse og bl.a. gav navn til ”Foramen epiploicum Winslowii” som dog nu benævnes ”Foramen omentale”. Man kan læse om hans position i en artikel om ”Jardin du Roi” i Paris i Dansk Medicinhistorisk Årbog 2008, side 66.

Et af hans skrifter vakte stor opmærksomhed, også herhjemme. Det handlede om usikkerheden ved dødstegn og den dermed forbundne risiko for levende begravelse af skindøde.

I 1745 indviede Winsløv et anatomisk teater som stadig kan findes bag mindepladen for ham i Rue de la Bucherie 13.