Uden emne

Det modsatte er det modsattes lægemiddel

Det indledende afsnit i det hippokratiske skrift fra 5.årh. f.Kr. ”Om åndedrætsluft” beskriver først lægens arbejde. Dernæst lægger forfatteren afstand til det kirurgiske håndværk og fremhæver medicinerens indsigt i helbredelsens væsen. Behandlingsprincippet ”Det modsatte er det modsattes lægemiddel” bliver senere kendt på latin som: contraria contrariis curantur (ordret oversat: det modsatte kureres ved det modsatte). […]

Det indledende afsnit i det hippokratiske skrift fra 5.årh. f.Kr. ”Om åndedrætsluft” beskriver først lægens arbejde.

Dernæst lægger forfatteren afstand til det kirurgiske håndværk og fremhæver medicinerens indsigt i helbredelsens væsen. Behandlingsprincippet ”Det modsatte er det modsattes lægemiddel” bliver senere kendt på latin som: contraria contrariis curantur (ordret oversat: det modsatte kureres ved det modsatte).

Som det fremgår af eksemplerne, skal det ikke opfattes som: ”med ondt skal ondt fordrives”.  

 

”Der er nogle uddannelser som er ubehagelige for dem der har taget dem, men gavnlige for dem der får brug for dem, og som er et fælles gode for befolkningen, men byrdefulde for dem der udøver dem. Blandt disse fag er det som på græsk hedder lægekunst.

Lægen ser nemlig frygtelige ting, har berøring med ubehagelige ting og høster egne bekymringer over andres tildragelser, mens de syge ved denne kunst slipper ud af de største onder: sygdomme, skader, smerter, ja døden. For stillet over for alt dette viser lægekunsten sig helbredende.

 

I dette fag er det uanseelige svært at lære sig, og det populære nemmere, for det uanseelige forstår kun lægerne sig på, og ikke andre folk – det er ikke noget fysisk, men et spørgsmål om baggrundsviden. Alle kirurgiske indgreb kræver øvelse – gentagelse er den bedste læremester for hænderne. Men de dunkleste og vanskeligste sygdomstilfælde vurderes bedre med et godt skøn end med en tillært færdighed, og her er den største forskel mellem den uddannede og den ukyndige.

 

En af disse indsigter går ud på hvad der er årsag til sygdomme, og hvad der er udgangspunkt og udspring for lidelser i kroppen. Hvis man forstår årsagen til sygdommen, vil man også være i stand til at foreskrive den gavnlige behandling af kroppen. En sådan lægekunst er i allerhøjeste grad i overensstemmelse med naturen. For eksempel er sult en sygdom, for det som skader et menneske, kaldes sygdom. Hvad er så midlet mod sult? Det er det som bringer sulten til ophør, nemlig mad, som så er lægemidlet. På samme måde kan drikke slukke tørst, og omvendt er det udtømning som helbreder en overfyldthed, og påfyldning som helbreder en mangeltilstand, og hvile er kuren for overanstrengelse. Kort sagt: det modsatte er det modsattes lægemiddel.

Lægekunst består altså i at trække fra og lægge til, trække det fra som er for meget, og lægge det til som mangler. Den som er bedst til at gøre det, er den bedste læge. Den som er længst fra det, er også længst fra lægekunsten.”