Uden emne

Om den gamle lægekunst

I samlingen af hippokratiske skrifter findes der et fra slutningen af 5. årh. f.Kr. med titlen ”Om den gamle lægekunst”. Det er fra Hippokrates’ tid, men ikke nødvendigvis skrevet af ham selv. De fleste af de hippokratiske skrifter har en titel som på græsk begynder med ”Om” (Perí). Dette ”Om” plejer man at udelade i […]

I samlingen af hippokratiske skrifter findes der et fra slutningen af 5. årh. f.Kr. med titlen ”Om den gamle lægekunst”. Det er fra Hippokrates’ tid, men ikke nødvendigvis skrevet af ham selv.
De fleste af de hippokratiske skrifter har en titel som på græsk begynder med ”Om” (Perí). Dette ”Om” plejer man at udelade i oversættelsen – således kalder man på latin dette skrift for Vetus Medicina og på engelsk for Ancient Medicine.
Det er et af de få hippokratiske skrifter som findes oversat til dansk. Det har Hartvig Frisch gjort i 1918 i en lille bog med titlen: ”Hippokrates. To polemiske indlæg fra lægekunstens første dage.” Det ene indlæg er ”Om luft, vand og steder”, det andet er ”Om den gamle lægekunst” med Hartvig Frischs ordrette gengivelse af skriftets titel. Han har forsynet oversættelsen med en udmærket indledning og understreger med sin bogtitel skriftets polemiske karakter. Deri ligner det ”Téchne” (”Kunsten”) fra samme periode.
Indholdsmæssigt er ”Om den gamle lægekunst” og ”Téchne” heller ikke fjernt fra hinanden. De handler begge om at etablere lægekunsten som et særskilt og professionelt udøvet fag. ”Téchne” forsvarer lægernes dygtighed mod kritiske røster, og  ”Om den gamle lægekunst” afstikker grænserne til andre fag på følgende måde:
Lægekunsten var fra oprindelsen (deraf titlen) beslægtet med fag som agerbrug, kogekunst og idræt. Disse fag beskæftiger sig også med menneskets díaita som det hedder på græsk, d.v.s. livsophold og levevis. Men lægekunsten adskiller sig ved at sætte díaita i forhold til sundhed og sygdom (her kommer diæt ind) og må derfor indhøste langt flere erfaringer og arbejde mere detaljeret.
Lægekunsten var også nært beslægtet med periodens filosofi i spørgsmål som: Hvad er et menneskes natur og grundbestanddele? Men den forskel der udpeges, er filosofiens tilbøjelighed til forenklende generaliseringer og verdensfjerne tankespind. Erfaringen kommer før spekulationen for en hippokratisk læge. Som eksempel på en alt for spekulativ filosof nævnes Empedokles (han var også læge, men ikke hippokratisk læge).  Empedokles er ophavsmand til læren om de fire elementer, og da den senere såkaldt hippokratiske medicin var kendt for læren om de fire legemsvæsker (blod, slim, sort galde, gul galde), er det overraskende at der tages så klart afstand fra netop ham.