Anne-Sofie Stampe Fra 9. oktober 2025 og et år frem kan man på Panum se udstillingen De første kvindelige læger – om de kvinder der tog lægevidenskabelig afgangseksamen fra Københavns Universitet i årene 1885–1899. Blandt de 21 kvindelige læger som blev uddannet i denne periode, retter udstillingen særlig fokus på pioneren Nielsine Nielsen, gynækologen Eli Møller og øjenlægen Estrid Hein.
Udstillingen er skabt af Saxo-Instituttet som et led i Københavns Universitets markering af 150-året for kvinders adgang til universitetet. Flere af udstillingens genstande er udlånt af Medicinsk Museion, og størstedelen af genstandene har aldrig tidligere været udstillet.
Der er fernisering den 8. oktober kl. 15–16 i Vandrehallen på Panum, 1. sal, i enden mod Blegdamsvej – hvor udstillingen også kan ses frem til slutningen af september 2026. Alle er velkomne.
Om de første kvindelige læger
I 1875 blev porten til Københavns Universitet – landets eneste på det tidspunkt – endelig åbnet for kvinder. To år senere tog de første to kvinder studentereksamen og begyndte at læse medicin. Den første af dem blev læge i januar 1885. I løbet af de næste 15 år fulgte 20 andre kvinder trop. De udgjorde blot 2,5 % af de nyuddannede læger i årene 1885–1899 – men deres betydning rakte ud over statistikken.
Lægerne var den største gruppe blandt de første kvindelige akademikere. Det skyldtes bl.a. et konkret behov: Kvindelige patienter blev ofte undersøgt i underlivet, og hensynet til deres blufærdighed skabte et presserende ønske om kvindelige læger. Samtidig kunne kvindelige læger etablere sig i privat praksis – i modsætning til kvinder i andre akademiske fag, der blev bremset af at offentlige embeder stadig var forbeholdt mænd.
Flertallet af pionererne blev da også praktiserende læger, og mange rettede deres arbejde mod kvinder og børn. Flere tilbød gratis konsultationer til eller engagerede sig i socialt arbejde for udsatte kvinder og børn. Mange var også aktive i kvindesagen – især kampen for stemmeret (vundet i 1915) og adgang til arbejdsmarkedet på lige fod med mænd (vundet i 1921).
Af de 21 første kvindelige læger blev 13 gift, og de fleste fortsatte deres praksis efter ægteskab – i en tid hvor det ellers var normen at borgerskabets gifte kvinder blev hjemme. Det kunne kun lade sig gøre fordi de var selvstændige. De tre der var ansat som læger på sindssygeanstalter og i åndssvageforsorgen, blev aldrig gift. Blandt de gifte læger var der 10 som ægtede en kollega – og godt halvdelen af dem drev fælles praksis med deres ægtefælle.
I udstillingen møder du tre markante skikkelser blandt de første kvindelige læger: pioneren Nielsine Nielsen, gynækologen Eli Møller og øjenlægen Estrid Hein. De banede vejen – ikke bare for kvinder i medicin, men for en mere inkluderende og socialt engageret lægegerning.
Praktisk info
Hvor: Blegdamsvej 3B, Vandrehallen på Panum, 1. sal, i enden mod Blegdamsvej
Hvornår: 9. oktober 2025 og et år frem
Pris: Gratis
