Et kig i brillesamlingen

Som Ion omtalte i går, er vi igang med at forberede den næste udstilling på Panum-instituttet, og blandt de ting der skal udstilles, er et større udvalg fra vores meget store brillesamling. Derfor jeg har i den seneste uge været i nærkontakt med vores registreringssystem for at finde ud af, hvor gamle de udvalgte briller er, og om der i øvrigt findes interessante oplysninger om dem.
   
Sådan et arbejde er ofte en smule frustrerende. Jeg er sikker på, at dem, der har indsamlet brillerne til museet og nedskrevet registreringen, har gjort det med stor omhyggelighed og seriøsitet, men ofte mangler der lige præcis de oplysninger, som kan kaste et historisk lys over genstanden. I brillesamlingens tilfælde er materialet og brillernes styrke omhyggeligt beskrivet, men der udover er der som regel ikke mange oplysninger. Jeg synes fx det kunne have være interessant at vide, hvem der havde ejet dem (hvis det en person, der har bået brillen), eller hvis det er en demonstrationsmodel fra en butik, kunne det have været interessant at vide, hvor den har været solgt, og hvad den har kostet.. men den slags oplysninger er ikke fulgt med genstanden, de er ikke blevet bevaret for eftertiden.. 
I denne udstillingssammenhæng har valgt at lave en skrabet genstandstekstning, hvor oplysningerne om brillerne overvejende begrænser sig til en datering. Det var for at få at årstallene på plads, at jeg gik ombord i registreringsmapperne. Og her fik jeg endnu et indblik i registreringens sære verden. Af en eller anden grund, som jeg ikke helt kan gennemskue, har man nemlig valgt at bruge et kodesystem for årstal. Som det kan ses på billedet her, står der under kategorien “DATE” på denne brille: 7,7.  og på andre stod der 7,6 eller 7,8. Der findes selvfølgelig en nøgle til koden, men jeg kunne ikke lade være med at undre mig over, at nogen på et tidspunkt har syntes at det var en smart måde at notere det på. Det er muligt, at det hænger sammen med, at disse kort er fra en tid, hvor registreringen blev overført til EDB, og derfor skal jeg ikke udelukke, at koden giver mening i det elektroniske system, men jeg synes på den anden side, at det er et tankevækkende eksempel på, at det er en vanskelig disciplin at lave systemer, der giver mening. Og nogle gange vælger man løsninger, der for udeforstående ihvertfald, forekommer temmelig ulogiske og besværlige.
PS. I aften kl. 18.25 sender DR2 “Historien om brillen”, hvor Medicinsk Museions tidligere gæstekurator Mogens Norn medvirker. En del af udsendelsen er optaget her – man kan lige skimte auditoriesæderne på det hurtige snapshot fra udsendelsen, som jeg tog med min mobiltelefon sidste gang udsendelsen var på skærmen.