Uden emne

Reagensglas-sædceller

Jeg er jo ny her, og med min baggrund i den molekylære biomedicin synes jeg, at det er på tide at vi får lidt biomedicinsk krydderi på bloggen 🙂 Jeg faldt i morges over en artikel i Nature, som jeg syntes, jeg ville dele med jer. Det er nemlig for første gang lykkedes forskere at udvikle […]

Jeg er jo ny her, og med min baggrund i den molekylære biomedicin synes jeg, at det er på tide at vi får lidt biomedicinsk krydderi på bloggen 🙂 Jeg faldt i morges over en artikel i Nature, som jeg syntes, jeg ville dele med jer.
Det er nemlig for første gang lykkedes forskere at udvikle modne sædceller fra stamceller udtaget fra mus. Tidligere forsøg på netop dette har fejlet, idet cellerne skal gennemgå en række forskellige udviklingstrin fra stamcelle til sædcelle, og man aldrig har kunnet nå til det endelige trin, der repræsenterer den modne, befrugtningsdygtige sædcelle.  Hvis denne nye metode kan overføres til mennesker, kan det betyde nyt håb for de drenge, der får konstateret testikelkræft og pga. behandlingen bliver sterile.
I dag behandles kræft som regel med stråling og/eller medicin (kemoterapi). Denne behandling skal slå de “unormale” kræftceller i kroppen ihjel. Desværre er en velkendt bivirkning ved kræftbehandling, at visse normale celler er særligt følsomme over for denne type behandling og må lade livet i kampen mod kræften. Især celler som deler sig hyppigt, som f.eks. hårceller, bliver hårdt ramt af kræftbehandling. Det er også derfor, at kræftpatienter under behandling kan tabe håret. Der er også andre typer celler, kræftbehandling kan gå hårdt ud over. I testiklerne findes stamceller, der skal dele sig og give ophav til modne sædceller. Hvis en dreng får konstateret kræft i testiklerne før han er i stand til at producere modne sædceller, er der en risiko for, at behandlingen vil ødelægge de stamceller, som skulle have været blevet til sædceller, og drengen kan ende med at blive steril.
Det nye i denne forskning er, at man har opbevaret og dyrket de udtagede celler i et særligt cellemedium, der tidligere især har været anvendt til at dyrke såkaldte embryonale stamceller, man ville have til at forblive stamceller, altså ikke differentiere, dvs. udvikle til sig mere specialiserede celler. Mod forventning gav netop dette medium de rette betingelser for at testikelcellerne kunne udvikle sig til modne sædceller – og anvendt i en in vitro befrugtning, gav ophav til levende, sunde museunger, der senere også selv kunne producere afkom.
Tanken bag disse forsøg er således, at man i fremtiden vil kunne lave en testikelbiopsi på den dreng, som lige har fået konstateret kræft, og gemme cellerne ved at fryse biopsien ned. Herefter vil den normale behandling starte. Hvis det senere viser sig, at behandlingen har ødelagt drengens mulighed for at producere befrugtningsdygtige sædceller, vil man kunne, når det bliver aktuelt, optø det udtagede væv og ved at følge denne nyopdagede metode udvikle modne sædceller fra de tilstedeværende stamceller. Disse vil således kunne anvendes i en almindelig reagensglasbefrugtning og give den ellers sterile mand mulighed for at kunne blive far.