En person ombord

maritime medicinesøfartsmedicin

Skibslægens togt til Kina 1900-1901 (15)

Nu kan du læse om russerne, der bygger en legeplads som det første, da de grundlægger byen Dalny nord for Port Arthur i Kina. Skibslægen observerer forskellen mellem syd- og nordkinesere, og han ser kineserinder vralte afsted på snørede fødder. 15. Damperen ”Manchuria”, med skibslægen Arne Faber om bord, ligger nu i havn i Dalian […]

Nu kan du læse om russerne, der bygger en legeplads som det første, da de grundlægger byen Dalny nord for Port Arthur i Kina. Skibslægen observerer forskellen mellem syd- og nordkinesere, og han ser kineserinder vralte afsted på snørede fødder.

15.

Damperen ”Manchuria”, med skibslægen Arne Faber om bord, ligger nu i havn i Dalian i Manchuriet, det nordøstlige Kina. Russerne lejede området af Kina i 1898 og grundlagde byen under navnet Dalny. Det var en isfri havn, og det skulle være endestationen for Den Transsibiriske Jernbane (1), der, ligesom resten af byen, var ved at blive opført, da skibslægen lå i havn. Skibslægen gjorde optegnelser om indbyggernes fysik og byens kultur i sin dagbog:

Kinesiske kulier losser kul i Singapore i 1908. Sådan ser det ud, når de små kraftløse og dovne singaporekinesere arbejder 7 år senere. Mon de har lært noget i årenes løb?
Foto: Museet for Søfarts billedarkiv.

”Manchuriet” – ”Taljenwan-Bay”
Den 21. Marts stod vi ind i Taljenwan bugten, lidt Nord for Port Arthur. En enorm Bugt paa alle Sider omgivet af høje Bjerge. Efter en latterlig Karantæneforestilling paa 3 Dage fik vi endelig Lov til at gaa i Land.
Vi kom ind til en lille By ”Dalny”, hvor det er Meningen at ”Østens New York” engang om nogle Aar skal ligge. – For Tiden arbejdede 45.000 Chinesere paa Opførelsen af elegante Villaer og offentlige Bygninger. – Hele Byens Plan er lagt i Forvejen. Karakteristisk nok, er det Allerførste de har anlagt – en stor Legeplads for Børn, med Vipper, Gynger, Musiktribune o.s.v.
Egnen er ret øde og gold saa Alt laves af Sten; selv Indhegningerne omkring Gaardspladserne. Heroppe træffer man en hel anden Kinesertype end Syd paa. – Medens Singaporekineserne ere smaa kraftløse og dovne ere Nordkinserne, høje kraftige, smukke Karle, der kan tage et ordentligt Tag, naar det gjælder. – Vi havde en 50-60 Arbejdere ombord og det var en fornøjelse at se med hvilken Intelligens og Kraft de forstod at losse en stor Jærnbro (i Stykker paa 3000 pund); – i det Hele maa jeg sige at min Respekt for Kinserne som levedygtigt Folk er steget umaadeligt ved at se dem her i Port Arthur, – men de trænger til at lave noget, navnlig til at lære ”at følge med Udviklingen”. – For øvrigt er Dalny, som alle Steder her Nordpaa, under russisk Myndighed og der vrimler overalt med russiske Soldater. – ”Taljenwan-Bay” betyder Østersbugten  – og det fik vi at mærke. – ”Skibshandleren” sendte en Tønde ombord, hvilken han lod efterfølge af et Par store Sække fulde. – I nogle Dage har vi gjennemsnitlig spist circa 25-35 hver om Dagen. – Nu er det komme saa vidt, at det blotte Syn af en Østers er ”tilstrækkelig” for mig, hvilket har bevirket, at de andre Officerer nu spiser 40 om Dagen – men godt smagte de saalænge jeg kunde taale dem. –
Naa efter 6 Dages Forløb forlod vi Dalny og stod Sydpaa ned til det berømte Petsehili – Bay.

Skibslægen må have interesseret sig en del for de snørede fødder, idet hans ven fra Shanghai har sendt ham denne artikel i 1902. Vi kan desværre ikke oversætte teksten.

Senere i dagbogen fortæller skibslægen:

Apropos Østers….Ved at se efter i ”Søfartsbogen” for Havnestæder og Farvande opdager vi nu bagefter, at der paa det indstændigste advares mod Taljenwan Østers.

Han nævner dog ikke noget om tilstanden for resten af officererne. Skibslægen beskriver indsejlingen til Port Arthur og illustrerer den med en håndtegning i dagbogen. Han forstår, at havnen har været et ”Stridens Æble mellem Nationerne”, da han finder den ganske uindtagelig fra søsiden.

Han tager ind i kineserbyen, der ligger mellem bjergene. Her ser  han bl.a. kineserinder, der har svært ved at gå på grund af snørede fødder. Han skriver:

I Havnen hersker det samme Liv som i andre kinesiske Byer – Sampanbaade, Lægtere, Fiskere i Massevis; men alle disse spille dog en beskeden Rolle overfor Russernes Masser af Torpedobaade, Troppetransortbaade Kanonbaade o.s.v.
Inde mellem Bjærgene ligger Kineser byen med de lave 1 Etages Træhuse, med den ”aabne Ild” inde i Opholdsrummet eller udenfor Hytten, med de mærkelige Ruskumsnusk-botikker, hvor man kan kjøbe baade Mandariner og Filtsko i samme Bod; Udenfor Husene sidde de skjorteklædte Kinesere og ryge medens faatallige Kineserinder besværligt vralte afsted på deres til Stylter mishandlede Ben. – (Bekjendt er det jo, hvorledes Fødderne hos Børnene blive pressede og skruede sammen for at blive smaa.) – Jeg havde hørt tale om et stort ægte kinesisk Teater, der skulde findes inde mellem Bjærgene; og en Aften satte jeg mig i en Rischka og afsted gik det gjennem Russerbyen, hvor Klynger af flotte Kosakskikkelser drev gjennem Gaderne – op gjennem Kineserkvarterets snævre krogede Gader og ind mellem Bjærgene…

Sådan ser den fineste kineserindes fødder ud uden sko på. Tæerne er bøjet ind under foden for at gøre den smal, og hæl og forfod er snøret sammen, så længden ikke øges under væksten. Det lugtede ofte forfærdeligt, når de blev viklet ud. Svamp og andre mikrober havde gode vækstbetingelser.
Foto: Skibslægens samling fra togtet.

Reference:
(1) Den Store Danske, Gyldendal